Prøv nye styresystemer med Virtualbox

Virtualbox er et open source-virtualiseringsprogram, som gør det muligt at køre et styresystem oven på et andet. Man kan køre Linux på Windows, som Version2 gjorde, da vi compilede Java til maskinkode for et stykke tid siden.

Eller man kan køre Chrome OS, hvis man tænker på at købe en Chromebook, men lige vil tjekke systemet ud først. Man kan køre Android, hvis det skulle være, eller et super-sikkert system som Qubes OS, hvis man har brug for det.

Det er nemmere at have med Virtualbox at gøre end at fremstille en USB-nøgle med et styresystem og genstarte sin computer. På Virtualbox peger man blot på et disk image, og så kører det lystigt. Samtidigt har man sit rigtige system kørende ved siden af, og man kan for eksempel kopiere og indsætte på tværs af det rigtige system og det virtualiserede.

Virtualbox udvikles af Oracle og har mange år på bagen. Det er et stabilt program, som er dødnemt at anvende og netop er ankommet i version 6.0. Men vi kan ikke rigtigt få skalering af skærmen til at virke i den nye udgave, så i denne artikel bruger vi den forrige version 5.22.

Men hvad med ydelsen? Det er jo næppe gratis at køre et fuldt system oven på et andet system. Her er der en stor forskel på, om ens pc understøtter virtualisering i hardwaren eller ej. Den facilitet giver mulighed for, at det virtualiserede system kan drøne forbi det underliggende styresystem og få direkte adgang til hardwaren.

Ind i BIOS'en

Intels virtualiseringsteknologi til x86-arkitektur hedder VT-x, og AMD’s hedder AMD-V. Lidt søgning på nettet med pc’ens modelnummer kan hurtigt fortælle, om den har teknologien indbygget.

Hvis det er tilfældet, er det bare at slå funktionen til. Det sker i maskinens BIOS-opsætning, og vi skal for en god ordens skyld bemærke, at man ikke skal rode med BIOS’en, hvis man ikke ved, hvad man foretager sig, da der er en mulighed for, at det kan få uventede og ubehagelige konsekvenser.

Man kommer som regel ind i BIOS’en ved at trykke på bestemte taster under opstart. På min maskine skal jeg trykke på retur-tasten, mens den booter, og derefter på F1-tasten. Det er nemt at finde tastekombinationen til ens pc ved at søge på modelnavnet og 'BIOS' i en søgemaskine.

Forskellige BIOS’er har forskellige menuer. På min navigerer jeg hen til menuen Security med piletasterne og vælger punktet Virtualization.

Jeg trykker retur, og den næste skærm kommer frem.

Så er det bare at slå virtualiseringsfunktionerne til og gemme indstillingen. På denne pc gøres det ved at trykke f10, og så starter maskinen igen med virtualisering slået til.

Virtualbox downloades fra Virtualbox.org og installeres i et snuptag. Når programmet startes, klikker man på knappen 'Ny.' Så kommer denne dialog frem.

I det næste skridt sættes størrelsen på hukommelsen. Jeg sætter min til fire gigabyte ud at de otte, der er til rådighed på maskinen. Derefter oprettes en virtuel harddisk, som blot er en fil i det rigtige styresystem. Man kan også bruge en eksisterende, hvis man har en i forvejen. Dernæst vælges typen af virtuel harddisk. Jeg tager bare den, som Virtualbox foreslår.

Når vi er færdige med det hele, kvitterer Virtualbox med et lille ikon inde i brugerfladen, som repræsenterer det virtuelle system. Min hedder 'Min Ubuntu,' og man kan skabe så mange, som man har lyst til.

Vi starter systemet ved at klikke på knappen 'Start.' Nu beder systemet om en 'opstartsdisk.' Det er den slags iso-filer, eller ‘diskbilleder,’ som benyttes når man installerer et styresystem. Vi har downloadet den seneste Ubuntu, og vores disk-fil hedder ubuntu-18.04.1-desktop-amd64.iso.

Vi klikker på mappe-ikonet til højre i dialogen, og navigerer frem til iso-filen. Derefter klikker vi på knappen’Start’ i dialogen.

Nu starter Ubuntu-installationen på sædvanlig vis.

Jeg vælger dansk som sprog i søjlen til højre og klikker 'Install Ubuntu.' Det er ligesom det plejer, når man installerer styresystem - intet nyt under solen.

På et tidspunkt spørger installationsprogrammet, om den skal slette disken og installere Ubuntu. Her er det den virtuelle disk, vi skabte i starten, så det går altså ikke ud over den ‘rigtige’ disk i maskinen. Vi klikker ‘Installer nu’.

Så er installationen færdig, og jeg trykker på ‘Genstart nu’-knappen i Ubuntus installationsprogram. Efter virtuel genstart beder Ubuntu os om at ‘fjerne installationsmediet og trykke retur.’ Der er ikke lige noget at fjerne, så jeg trykker bare retur. Derefter logger jeg ind med det kodeord, jeg oprettede under installationen af Ubuntu.

Så starter Ubuntu op, og jeg kan gøre vinduet større eller mindre efter forgodtbefindende.

På Virtualbox' hjemmeside er der en fyldig liste over styresystemer, der kan anvendes.

Derudover kan Chromium OS, som er open source-udgaven af Chomebook-styresystemet, findes hos firmaet Neverware CloudReady og Android fra Android-x86.