Privacy-søgemaskine runder 30 mio. daglige søgninger

Illustration: Duckduckgo
Google er stadig kongen inden for søgemaskiner, men for dem, som vægter privacy, bliver DuckDuckGo stadigt mere populær.

Privacy-søgemaskinen DuckDuckGo har nået en milepæl, fortæller blandt andre Search Engine Journal ifølge digi.no.

Antallet af daglige søgninger har rundet 30 millioner, viser søgemaskinens egne statistikker.

DuckDuckGo adskiller sig fra andre søgemaskiner ved, at det er en anonym søgetjeneste, som ikke indsamler oplysninger om din IP-adresse, din placering, browsertype, operativsystem, eller hvilke hjemmesider du besøger.

I gennemsnit har antallet af daglige søgninger været over 29 millioner her i oktober. Til sammenligning var tallet 18,3 millioner i oktober 2017, så stigningen er altså næsten på 60 procent.

I år er der gennemført 6,7 milliarder søgninger med DuckDuckGo. Til sammenligning blev der foretaget 5,9 mia. søgninger sidste år.

På trods af, at en milepæl er nået, er DuckDuckGo langtfra en stor søgemaskine på markedet.

Ifølge statistikker fra NetMarketShare har søgemaskinen en markedsandel på kun 0,23 procent på desktop og 0,10 procent på mobilen.

Google er stadig kongen blandt søgemaskiner.

Tjenesten har tidligere kritiseret Google, efter at det kom frem, at selskabet har købt domænenavnet Duck.com, som peger på Googles egen søgemaskine.

DuckDuckGo hævdede, at det var et bevidst forsøg fra Googles side på at forvirre og 'stjæle' brugere, da mange DuckDuckGo-brugere kun indtaster 'Duck.com' i søgefeltet. Google hævder dog, at de har fået domænet, da de købte et andet firma.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder