Privacy-fokuseret søgemaskine vil blokere sporing i Android
Den privacy-fokuserede søgemaskine Duckduckgo tilføjer ny en funktion til sin app kaldet 'App Tracking Protection for Android', der tilbyder Android-brugere at blokere tracking og dataindsamling fra apps.
Det skriver Wired.
»Ideen er, at vi blokerer denne dataindsamling fra de apps, som trackerne ikke ejer. Du burde se langt færre »creepy« annoncer, der følger dig rundt på nettet,« siger produktdirektør i Duckduckgo Peter Dolanjski til Wired.
Over 96 pct. af de populære gratis Android-apps, som Duckduckgo har testet (baseret på AndroidRank.org-rangeringer), indeholder skjulte tredjeparts-trackere. Af dem sender 87 procent ifølge Duckduckgo data til Google og 68 procent sender data til Facebook.
Tidligere på måneden kom det frem, at sociale medier som Facebook, Snapchat og Twitter har mistet godt 63 milliarder kroner som følge af tilsvarende ændringer i Apples ændrede privacy-politik.
