Privacy-ekspert advarer mod terrorpakke: Vi skaber et mentalt fængsel
Panoptikon er oprindelig en fængselsbygning, der havde til formål at kontrollere de indsatte ved at skabe forestillingen om konstant overvågning.
Selvom konstruktionen blev udtænkt for over 200 år siden, så er den i dag ved at genopstå i en digital udgave ifølge den engelske privatlivsforkæmper Simon Davies.
Han har netop været i Danmark for at gøre opmærksom på de indskrænkelser af privatlivet, som øget overvågning - ikke mindst i regeringens nyligt offentliggjorte terrorpakke - afstedkommer.
Forskellen fra den oprindelige arkitektoniske idé og det digitale panoptikon er, at ikke kun udvalgte personer bliver underkastet overvågningen. Hvis regeringens terrorpakke bliver gjort til lov, vil overvågningen gælde samtlige danskere og ikke kun dem, der er mistænkte for kriminalitet.
Et af forslagene i terrorpakken går på at skabe et it-system til PET og politiet, og som kan opdage ‘truende eller mistænkelig adfærd’ ved at overvåge de sociale medier.
Systemet kan have den samme effekt på befolkningen som vagttårnet i Panoptikon-bygningen på de indsatte, mener Simon Davies, der blandt andet er grundlægger af organisationen Privacy International.
»Når man bruger overvågning af sociale medier til at forudsige folks opførsel, så svarer det til at skabe et digitalt Panoptikon. Formålet er simpelthen at true og ændre på folks adfærd,« siger Simon Davies til Version2.
»Håndhæverne af loven bliver nødt til at forstå, at sociale medier handler om at udgive en løbende tankestrøm,« siger han og sammenligner det med de samtaler, man typisk havde omkring kopimaskinerne på arbejdspladserne for 30 år siden. Her kunne man frit bagtale bossen eller sige, at man ‘havde lyst til at slå den person ihjel’, uden at det nødvendigvis betød, at man ville gøre alvor af truslen.
»Hvis man overvågede kopirummene, ville man opdage en masse hvid støj og vanvittigt mange ville blive arresteret. Og myndighederne fortolker meget ofte anholdelser som en målestok for succes,« siger han og fortsætter:
»Vi er ved at skabe noget i en moderne kontekst, som man aldrig ville have accepteret for 30 år siden i te-selskaberne eller omkring vandmaskinerne på arbejdet. Bare fordi noget er digitalt, bliver det ikke nødvendigvis til et tag-selv-bord for overvågning fra myndighederne.«
»Overvågning af uskyldige er ikke et effektivt værktøj«
Netop den hvide støj - al den data, der indsamles om uskyldige mennesker - er netop et af hovedproblemerne ved en overvågning, som den der lægges op til i regeringens terrorpakke ifølge Simon Davies.
For det første er det stadig uklart, hvor effektive værktøjerne er til at forhindre terrorisme.
Redskaberne til at overvåge de sociale medier er kun effektive, når de bruges selektivt til at overvåge specifikke mistænkte personer ifølge Simon Davies.
Lige så snart man begynder at masseovervåge befolkningen med det formål at forudsige ‘mistænkelig’ og ‘truende’ adfærd, så vil politiet støde ind i stadigt større mængder af den såkaldte hvide støj, som skal filtreres fra.
Blandt andet vil politiet stadigt flere gange tage stilling til, om et udsagn på Facebook om, at nogen ‘fortjener at dø’ indeholder en reel trussel eller bare er et udtryk for frustrationer.
»Masseovervågningen får kun den hvide støj til at stige, mens tilliden til myndighederne smuldrer,« siger Simon Davies og sammenligner med situationen i det Stasi-overvågede Østtyskland før murens fald.
Mere masseovervågning på vej
Masseovervågningen er ikke kun på vej til de sociale medier. Også på vejene lægger politiet op til også at ville registrere uskyldige borgeres adfærd med automatisk nummerpladeregistrering, når de kører i bil.
Overvågningssystemet skal indføres senere i år og vil kunne registrere 600.000 biler om dagen. Politiet gemmer blandt andet information om bil, nummerplade og bilens placering via gps. Normalt er systemet beregnet til kun at registrere de tilfælde, hvor en nummerplade matcher med et efterlyst nummer på politiets sortliste, men i den danske løsning vil politiet gemme samtlige registreringer i en måned.
I England er kameraovervågning af veje og offentlige rum allestedsnærværende, og det er problematisk ifølge Simon Davies.
»Det betyder, at enhver afvigende adfærd - selv en smadret forlygte på bilen - udgør et risikoelement, som kræver politiets indgreb,« siger han og fortsætter:
»Vi bør ikke ønske os, at den overvågning der sker på vores veje, spreder sig til det digitale miljø og rammer vores hjem, computere og mobiltelefoner.«
