Privacy eksperiment identificerer dig blandt titusinder af brugere kun ud fra browser

Franske sikkerhedsresearchere lancerer hjemmesiderobot for at gøre internetbrugere opmærksomme på deres ikke eksisterende anonymitet.

Vi er ikke anonyme på internettet. Og hvis du bruger Adblock for at slippe for reklamer, er det netop en af de parametre, der gør dig identificerbar for eksempelvis reklamebureauer. Det skriver The Register.

Det nystartede ‘Browser Extension and Login-Leak Experiment’ har testet over 10.000 frivillige internetbrugere over den sidste uge, hvoraf de fleste kan identificeres unikt ud fra en kombination af cookies, Redirection URL hijacking, browserudvidelser og browserfingeraftryk såsom skærmopløsning.

Gennem URL hijacking er det muligt for hjemmesider at tjekke, om du i forvejen er logget ind på blandt andre Amazon, Airbnb, Facebook, Slack, Twitter, Reddit eller Google, hvilket tjener til at identificere dig blandt millioner af andre internetbrugere.

Læs også: Cookie-revision skal nedbringe antallet af bokse - men kan ende med at give flere

Alle blåøjede internetbrugere kan give deres anonymitet-paradigme dødsstødet ved at besøge den franske hjemmeside her.

Eksperimentet er inspireret af den amerikanske privacy organisation IEEEs undersøgelse fra 2010, men har udvidet med flere tracking metoder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere