Privacy-browseren DuckDuckGo lader Microsoft spore brugerne

7 kommentarer.  Hop til debatten
Lup
Illustration: Valiantsin Suprunovich.
En aftale mellem Microsoft og den privacy-fokuserede søgemaskine DuckDuckGo betyder, at brugernes data kan være på spil på Microsoft-platforme.
31. maj kl. 10:26
errorÆldre end 30 dage

Et partnerskab mellem den privacy-fokuserede søgemaskine DuckDuckGo og Microsoft tillader Microsoft-trackere på tredjepartswebsteder og gør, at relevante annoncer udgives baseret på brugerens søgninger.

Det skriver Computerworld på baggrund af en artikel fra Bleeping Computer.

Læs også: Meta opdaterer privatlivspolitikker for Facebook og Instagram

Det betyder, at hvis man klikker på en annonce, der udbydes af Microsoft, omdirigeres man til annoncørens destinationsside via Microsoft reklame-platform, der anvender brugerens fulde IP-adresse og brugeragentstreng. I forbindelse med Microsoft-ejede platforme kan brugerens data altså være på spil eller sårbare over for annoncemålretning, konkluderer Computerworld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har vakt røre på sociale medier og debatfora grundet DuckDuckGos privacy-fokus og fået søgemaskinens administerende direktør og grundlægger Gabriel Weinberg til at beklage Microsofts trackere.

Læs også: Nye it-sikkerhedskrav kan betyde milliardudgifter til danske virksomheder

»For non-search-tracker-blokering (for eksempel i vores browser), blokerer vi de fleste tredjeparts-trackere. Desværre forhindrer vores Microsoft-søgesyndikeringsaftale os i at gøre mere ved Microsoft-ejede domæner. Vi har dog hele tiden presset på og forventer at gøre mere snart,« skriver Gabriel Weinberg på Twitter.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
31. maj kl. 14:32

Dette har meget lidt med DuckDuckGo som søgemaskine at gøre, men drejer sig endnu mere pinligt om deres såkaldte "Privacy Browser". Hvilket fremgår af den refererede artikel, men den skelnen er gået helt tabt i oversættelsen her...

6
1. juni kl. 09:59

Twitter (23. maj) -> Bleeping Computer (24. maj) -> ComputerWorld (30. maj) -> V2 (31. maj)

Det er ikke kun oversættelsen den er gal med.

2
31. maj kl. 12:37

Nå, hvor går man så hen, hvis man vil være i fred? Eller skal vi bare leve med, at internettet er overtaget af big business?

7
2. juni kl. 00:20

Du kan prøve Swisscows eller Metager.

Fandt også lige ud af, at Qwant har lign./samme aftale med Microsoft. Ecosia er no go, selvom de har et godt formål med træplantning.

Ellers ved jeg ikke hvordan det forholder sig med Startpage og Brave.

3
31. maj kl. 12:55

Marketing ødelagde internettet

5
31. maj kl. 15:00

Det gjorde det allerede efter 2.verdenskrig med forstyrrende og fordummende B2C-reklamer med ændringer i socialkarakteren til følge. Læs David Riesmanns "Det ensomme massemenneske", som ikke er blevet mindre aktuel, tværtimod.

1
31. maj kl. 11:14

Så har de vel løjet overfor offentligheden? Det bør i så fald blive dyrt!