Privacy-bekymringer: SpaceX forbyder den populære videotjeneste Zoom

Illustration: Rawpixel.com/Bigstock
SpaceX anbefaler medarbejderne at bruge andre kommunikationsmidler efter at have deaktiveret Zoom med »øjeblikkelig virkning«.

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har forbudt sine medarbejdere at bruge videotjenesten Zoom på grund af »betydelige bekymringer om privatliv og sikkerhed«. Det sker få dage efter, at de amerikanske politimyndigheder advarede om sikkerheden i den populære videotjeneste.

Læs også: Zoom-svaghed giver mulighed for at få fat i legitimationsoplysninger

Det skriver Reuters efter at have set et en mail, som SpaceX sendte ud til sine medarbejdere 28. marts, hvor det fremgår, at medarbejderne ikke længere kan bruge Zoom, der er deaktiveret med »øjeblikkelig virkning«.

»Vi forstår, at mange af os brugte dette værktøj til konferencer og mødesupport. Brug venligst email, tekstbeskeder eller telefonsamtaler som alternative kommunikationsmidler,« står der i emailen.

To personer, der kender til sagen, bekræfter over for Reuters, at mailen kommer fra SpaceX-ledelsen, men SpaceX har endnu ikke svaret på Reuters' henvendelse om en kommentar til sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere