Prisen for nye ejendomsvurderinger eksploderer til 4,7 mia. kr.

Illustration: Skatteministeriet
Projektet med at bygge en række it-systemer til ejendomsvurderinger og boligskat er blevet både fordyret og forsinket. For tre år siden lød prisen på 2,7 mia. kr. Nu er den steget med yderligere 2 mia.

Prisen for at indføre et nyt system til ejendomsvurderinger er eksploderet til nye højder. Det skriver Politiken.

I et fortroligt aktstykke, som Folketingets finansudvalg godkendte i april, opgjorde den daværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), de samlede udgifter til 4 mia. kr.

Efter valget har den nye skatteminister, Morten Bødskov (S), bedt om yderligere 365 millioner fra næste år og et lignende beløb i årene fremefter. Samlet bliver det over 4,7 mia. kr. med udsigt til flere forøgelser, skriver Politiken.

Læs også: Chef for ejendomsvurderingssystem: »Man vidste ikke, hvilket projekt man stod med«

Mange penge at bruge

Det er noget mere end de 2,7 mia. kr., der oprindeligt var afsat til projektet i 2016.

De 4,7 mia. kr. dækker både selve it-systemet til at foretage ejendomsvurderingerne, supplerende it-systemer, et nyt klagesystem og ekstra bemanding.

Morten Bødskov skriver i en e-mail til Politiken, at det ikke er »overraskende, at man løbende har skullet øge investeringerne i området. Omvendt er jeg enig i, at det er mange penge at bruge, og at vi som politikere må forvente at få et markant forbedret system for de skattekroner, vi putter i projektet«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Der er fortsat ikke oplyst noget om masterplan og detaljer, så der påføres bare løbende flere udgifter. Det vil på den måde fortsætte i det uendelige. Lige nu er vi tæt på kr 1.000 pr indbygger eller snarere kr 2.800 pr bolig der skal vurderes.
Det er så vidt jeg ved noget mere end det realkredit bruger og det udføres kun ved salg.

  • 6
  • 0
Thomas Ehler

Jeg er ikke klar over hvordan de fremkomne tal vil påvirke min beskatning..

Jeg stiger fra 690.000 til 1.200.000 kr i grund værdi men ejendomsvurderingen er kun 2.167.000.
Altså vurderes mit hus + fuldmuret garage til at være under 1 million værd..

Egentlig tankevækkende, for en håndværker ville for nogen år siden have godt 500.000 for en 20kvm tilbygning...

  • 3
  • 0
Michael Park

Det meste af SKAT er baseret på 1960'ernes mainframeteknologi. Ligesom bankerne og forsikringsselskaberne. Jeg er mest interesseret i hvad der kommer først; det totale kollaps af SKATs IT-infrastruktur, eller nye boligvurderinger.

  • 2
  • 0
Louise Klint

Gaven, der bliver ved at give.

Den aktuelle forhøjelse af udgifterne er ikke ”overraskende”, siger ministeren.
= Vi var forberedte på det.
= Det var ventet.
= Det er sådan, det er.
= Det er i orden.
= Det er normalt.

Præcis som man sagde den første lange tid med Sundhedsplatformens problemer: Det er helt normalt!
Det var fx ikke overraskende med 9.000 fejlmeldinger de første 2 uger.
Det var ligeså ”forventet” og normalt.
https://ugeskriftet.dk/nyhed/overlaege-efter-start-paa-sundhedsplatform-...
https://www.computerworld.dk/art/237271/splinternyt-dansk-sundhedssystem...
https://www.version2.dk/artikel/nyt-sundheds-it-system-har-haft-mere-end...
= Det kommer ikke bag på os = Det er normalt.

Med andre ord:
”Vi har styr på tingene. Det er helt normalt, det der foregår”.

For omverden virker dette greb ligesom at slå i en pude:
Afvæbnende.
(”Nå men, så er der måske ikke noget at hidse sig op over, selvom det ser slemt ud”).
Det virker beroligende.
Dulmende, bedøvende.
Det er en normalisering.

Reelt er skuden ved at synke, og vandet står ind over dækket,
men kaptajnen er stoisk:
”Bare tag det roligt, der er styr på tingene. Alt er i orden og helt normalt.”

Og sådan kan det køre i årevis fremover.
Gentages igen og igen, med den ene forhøjelse og forhaling på den anden.
Som om man ikke opdager skandalen.

Og den til enhver tid siddende ansvarlige redder sin r*v.
Det er også helt normalt.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere