Prisdump skal kapre kunder til ny SQL Server

Microsoft vil bruge lavere priser til at lokke kunder til at vælge SQL Server 2008 frem for især Oracle 11g.

Softwaregiganten Microsoft er stadig en opkomling på markedet for store databaser i forhold til Oracle og IBM. Derfor vil selskabet fortsætte dets strategi med at underbyde konkurrenterne på prisen på SQL Server 2008 i forhold til konkurrenterne.

SQL Server 2008 bliver dermed væsentligt billigere pr. processor i rent licensindkøb end Oracle 11g, der er den nyeste version af Oracles database.

Samtidig vil Microsoft udelade visse funktioner, som selskabet vil overlade til partnerne at tilbyde, skriver eWeek.

Open source på den anden frontlinie

Microsoft risikerer dog også at komme til at konkurrere med konkurrenter med andre licensmodeller ved at sætte licensprisen i fokus, advarer analytiker.

»Mens Microsoft vil fokusere på en simpel prismodel for SQL Server 2008, så vil det også give Microsoft udfordringer, ikke mindst fra open source-databaserne,« siger analytiker Matt Aslett fra 451 Group til eWeek.

Microsoft lancerer officielt SQL Server 2008 den 28. februar sammen med blandt andet Windows Server 2008.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jakob Damkjær

Hvis det nu havde været en konsulent så var der en minimalt større risiko for at det de skrev gav mening.

Men nu er det en analytiker (konsulenter koster penge) og de er jo som regel ikke udsat for noget krav om at ha ret eller udtale sig i fuldstændige sætninger...

Det er aligevel kun en bunke hysteriske tanter der lytter til hvad analytikere siger (aka aktie markedet). Så lad nu manden skrive noget bavl til hans 7 sifrede løn og lad resten af verden komme videre med hverdagen... ;D

  • 0
  • 0
#3 Flemming G. Jensen

Hvis Brian Prince er analytiker og ikke pressemeddelsesafskriver, så kommer han let til sin løn:

The retail price per processor will remain at $24,999 for the Enterprise Edition, the same as with SQL Server 2005, as compared with Oracle’s starting retail price of $40,000 per CPU for the 11g database Enterprise Edition, a price tag that was also unchanged from the previous version.

For det første så justere alle kommercielle databasefirmaer deres priser efter konkurrenceforholdene. MS, Oracle og IBM justere jævnligt deres priser, så når MS SQL Server 2008 kommer på gaden, så vil Oracle og IBM naturligvis gøre det igen.

Dernæst så er det kun SMB markedet, der betaler fuld listepris. Det viste Perregård sagen = op til 70% reduktion på Oracles listepriser, hvis du køber tilstrækkeligt med licenser. Prøv også at spørge Microsoft, hvor meget rabat dit firma får på licenserne, hvis du er villig til at migrere fra Oracle på Linux til SQL Server 2008 på Windows og medvirke i adds i "The Highly (Un)Reliable Times".

Det giver heller ikke meget mening at sammenligne listeindkøbspriserne alene, da de 3 traditionelle leverandører alle boner brugsrettet til databasen efter nok så uigennemsigtige licensmodeller baseret på fysiske/virtuelle CPU'ere, bruger, CAL-licenser osv, osv.

Så er der TCO, hvor man som MS kunde også skal betale Windows licenser, Share Point licenser, Visual Studio licenser osv, hvis man vil benytte Enterprise features til noget produktivt.

Det eneste den prisbeviste kunde kan bruge listeprisen til, er, at så kender man entreprisen til den kommerciel database.

Istedet bør den prisbeviste kunde tage udgangspunkt i sine reelle databasebehov og inddrage MySQL og andre i overvejelserne. Når man sammenligner features med TCO, så kommer MySQL særdeles godt ud for mange virksomheder uanset størrelse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere