Prisbasker: Indisk tavle-pc på Android til kun 200 kroner

Indisk tv har fremvist prototypen på en Android-baseret tavle-pc, der forventes i handlen næste år. Specifikationerne er ordinære, mens prisen er ekstraordinær: 35 dollars.

Den indiske tavle-pc, der angiveligt er udviklet af Indiens udviklingsminister Kapil Sibal er for første gang blevet vist på tv - og samtidig er de fleste af specifikationerne også blevet offentliggjort. Det skriver Engadget.com, der også har videooptagelser af tv-programmet.

Der er tale om en Android-baseret tavle-pc, der er udstyret med 2 GB ram, 3G og Wi-Fi. Der er ikke indbygget flashhukommelse, men en microsdhc-stik giver mulighed for udvidelse med op til 32 GB flashhukommelse.

Desuden er er der en usb-tilslutning samt videoudgang og webcam - foruden de sædvanlige tilslutninger for hovedtelefoner og mikrofon.

Tavle-pc'en forventes produceret til næste år, og adskiller sig faktisk ikke ret meget fra mange af de tavle-pc'er, der i Kina sælges til omkring 600 kroner stykket.

Der er endnu ikke kommet oplysninger om, hvilken processor, som den indiske tavle-pc anvender, men meget tyder på, at den er ARM-baseret - og kunne være en version fra taiwanesiske Via. Det forventes, at tavle-pc'en vil blive produceret lokalt i Indien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Louis Andersen

Se for eksempel følgende kritiske artikel:

http://www.pcworld.com/article/201840/why_the_35_tablet_will_never_exist...

Argumentet er som følger: Kina kan altid producere touch-screens billigere end alle andre. Indien producerer ikke selv touch-screens. En touch-screen koster mere end $35, end-of-argument.

Det samme gælder solcellerne, CPU'en, RAM'en, Batteriet...

Desværre har størstedelen af medierne ædt annonceringen råt og vil ikke tabe ansigt ved at skrive at det desværre kan vise sig at være falsk.

Mit eget bud er at det pt. nok lige er i underkanten prismæssigt. Men priserne går helt sikkert den vej og miniaturiseringen af hardwaren sikrer at det på et eller andet tidspunkt bliver muligt at købe en tablet-pc til den pris. Det er tydeligt at hardwareproducenter slås helt vildt om ikke at ende som noget man bare vælter ned i indkøbskurven i supermarkedet - hvor prisen er den hovedsagelige konkurrencefaktor.

Kristian Andersen

Jeg har desværre ikke så megen tiltro til prissætningen på dette produkt. Der nævnes i indslaget at prisen til universiteter er 35 $ og til andre anlm brugere vil prisen blive noget højere pga. butikkers avance. Dvs PC tavle til 200 kr ja måske til universiteter, men ikke til folket.
Hans aim :at komme ned på en pris på 10 $ tror jeg er meget usandsynlig. Desværre.

Rasmus Kaae

Sibal udtaler rent faktisk at de $35 ikke er retail prisen og at det heller ikke nødvendigvis er cost prisen. De $35 er den pris som han vil sælge den til studerende for - for at styrke innovation og uddannelse.

I starten er det kun børn i Indien der vil kunne få den til $35.

Det efterlader to mulige konklussioner:

1) Det er et hoax
2) Det kommer til at koste staten penge

Martin Bøgelund

Sibal udtaler rent faktisk at de $35 ikke er retail prisen og at det heller ikke nødvendigvis er cost prisen. De $35 er den pris som han vil sælge den til studerende for - for at styrke innovation og uddannelse.

Indien har sat andre initiativer i gang, for at fremme denne eller hin udviklingsplan.

Da Indien begyndte at dele gratis mad ud i skolerne for at fremme uddannelsesniveauet og integrationen mellem de såkaldte "kaster", var der heller ingen der henviste til at prisen på 200 gram ris var mere end 0 dollars, og det derfor var en hoax og et billigt politisk trick.

Selvfølgelig [i]kan[/i] det stadig være en hoax, men når man begynder at bruge priser som argument skal man huske:
- Indien kan sikkert opnå rabatter ved at købe i store styktal, til en stor befolkning. Én touch-skærm kan måske findes online til $34. Husk dog på, at Indien kan placere en ordre på 1 million stk, og sige "med mulighed for efterfølgende 16 millioner stk". Gæt selv hvad leverandøren vil gøre ved sin pris for at få sådan en ordre i hus.
- Indien har før subsidieret børn i grundskolen, jvf mad-eksemplet ovenfor. Hvis de $35 er en kunstig, subsidieret pris, er det nonsens at regne baglæns ud fra den, og den kan derfor ikke bruges som modbevis.

Jeg er faktisk selv skeptisk overfor, hvorvidt disse tavle-PC'er nogensinde forlader prototype-stadiet (til den pris).

Jeg er dog samtidig overbevist om, at det har givet et gip i hardware- og softwareproducenter verden over - Indien har befolkningstallet til at flytte omsætning og markedsandele. Så der vil med en vis sandsynlighed komme "So ein Ding"-reaktioner fra de etablerede producenter. Lidt ligesom OLPC affødte et pris-billigt netbook-marked, og forlængede levetiden for Windows XP.

Jacob Christian Munch-Andersen

Mængderabatmyten lever. Mængderabat i professionel sammenhæng er ikke meget andet end at man giver de administrationsomkostninger som man sparer på kunder som køber mange varer videre til kunden, når vi er nået op på ordrer i $100.000 klassen er der ikke meget mere at komme efter, administrationsbyrden er en meget lille del af prisen, og der er dermed ikke noget videre at spare ved at gøre ordren større.

På nogle mindre konkurrenceprægede markeder har producenterne en relativt stor avance som de kan vælge at skære i for at få en stor ordre i hus. Men når vi snakker forbrugselektronikkomponenter er konkurrencen alt for hård til at der er noget videre avance at skære af.

Martin Bøgelund

Mængderabat i professionel sammenhæng er ikke meget andet end at man giver de administrationsomkostninger som man sparer på kunder som køber mange varer videre til kunden, når vi er nået op på ordrer i $100.000 klassen er der ikke meget mere at komme efter,

Bemærk den konkrete sammenligning: Der blev henvist til 1 stk touch-skærm til omkring $34...

Martin Bøgelund

når vi er nået op på ordrer i $100.000 klassen er der ikke meget mere at komme efter, administrationsbyrden er en meget lille del af prisen

OK, du tænker kun adminstrative besparelser, ser jeg nu.

Det kan godt være det passer for størrelser i "dansk grossist"-klassen.

Som sagt tænker jeg på indiske størrelsesforhold - dvs ordrer hvor det kan komme på tale at udvide sin [i]produktionskapacitet[/i]. Her er stordriftsfordele nok mere til at tage og føle på(?)

Administrative besparelser havde jeg slet ikke tænkt ind i mit argument.

Jacob Christian Munch-Andersen

Bemærk den konkrete sammenligning: Der blev henvist til 1 stk touch-skærm til omkring $34...

Hvis det ellers er prisen hos en konkurrencedygtig nethandler så er fabriksprisen sikkert et sted mellem $20 og 25. Men min pointe er netop ikke i sammenligningen mellem 1 stk. og en hel masse, for 1 stk. prisen er irrelevant for alle som producerer forbrugerelektronik. Min pointe er at den indiske stat ikke kan få komponenten billigere end alle andre som masseproducerer computere, heller ikke selvom de køber endnu større partier.

Som sagt tænker jeg på indiske størrelsesforhold - dvs ordrer hvor det kan komme på tale at udvide sin produktionskapacitet. Her er stordriftsfordele nok mere til at tage og føle på(?)

Hvis leverandøren skal udvide sin produktionskapacitet så driver det normalt prisen op, eller sagt omvendt, udvidelsen sker først når prisen er drevet så højt at der er et forventet afkast som modsvarer risikoen ved en udvidelse. Hvis man som aftager vil sætte fut i udvidelsen uden at prisen går alt for meget op kan man tegne en langtidskontrakt, men så har man også fået en god portion risiko med i købet.

Stordriftsfordele er en meget ulden størrelse, princippet holder hvis en udvidelse betyder at man kan købe mere avancerede maskiner som kræver mindre arbejdskraft per producerede enhed, men hvis man allerede har super deluxe produktionslinjen og vil udvide er der ikke meget andet at gøre end at opsætte en ny linje magen til, og så følger udgifterne altså produktionen ret eksakt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere