Programmør finder kildekode til spilklassiker efter 23 år

Illustration:
Kildekoden til det originale Prince of Persia er nu fundet. Nu håber skaberen at gøre koden læselig for moderne maskiner.

Skaberen af spilklassikeren Prince of Persia, Jordan Mechner, har efter 23 år fundet kildekoden til det originale spil.

Kildekoden var gemt væk i en papkasse og lå på tre pakker af 3,5-tomme Apple ProDOS disketter. Det skriver Geek.com.

Det er dog ikke lige til for Jordan Mechner at få kildekoden over på sin Macbook Air, men han har fået en ven med de nødvendige færdigheder med på projektet. Målet er at gøre kildekoden læselig for moderne maskiner. Forhåbentlig beslutter Jordan Mechner at frigive kildekoden til skue for nysgerrige blikke.

Mechner udviklede også efterfølgerne Prince of Persia 2: The Shadow and the Flame, og senere tilsluttede han sig spilfirmaet Ubisoft, da virksomheden i 2001 genoplivede serien for et nyt publikum.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize