Predictive analytics skal sætte stopper for dyre hospitalsinfektioner

Illustration: Sygehus Lillebælt
Tusindvis af patienter pådrager sig hvert år en infektion, mens de er indlagt. Men med en simpel model kan læger og sygeplejersker forudsige, hvem der bliver ramt, viser projekt på Vejle Sygehus.

Når en patient bliver indlagt på et dansk hospital, er der konstant risiko for at gøre opholdet lidt værre ved at tilegne sig en infektion oveni. Det sker i dag for mellem seks og syv procent af indlagte patienter. Og det er kostbart, fortæller Jens Kjølseth Møller, der er speciallæge i klinisk mikrobiolog, overlæge på Vejle Sygehus samt klinisk professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Jens Kjølseth Møller er speciallæge i klinisk mikrobiolog og ansat som overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Vejle Sygehus samt klinisk professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitets Institut for Regional Sundhedsforskning. Illustration: Jens Kjølseth Møller

Sammen med Region Syddanmark og SAS Institut er sygehuset nu gået i gang med at udvikle et system, der kan forudsige, hvilke indlagte patienter der bliver ramt af infektioner - nærmere bestemt en urinvejsinfektion, der er den mest almindelige synder.

»Potentialet er stort. Patienter med en urinvejsinfektion er typisk indlagt dobbelt så længe som andre. Så der er mange ressourcer at spare, hvis vi kan forebygge infektioner bedre,« indleder Jens Kjølseth Møller.

»Der er selvfølgelig generelle regler om, hvordan vi skal forebygge infektioner. Men der er stadig tre til fire procent af patienterne, som får en urinvejsinfektion, mens de er indlagt. Der er sket meget, men det har vist sig at være svært at få tallet længere ned.«

De fleste, der bliver ramt af den pågældende infektion, får den efter kort tid på hospitalet. Men hvis hospitalets personale allerede ved indlæggelsen kan forudsige, hvilke patienter der vil få en infektion, kan problemet forhåbentlig mindskes, mener Jens Kjølseth Møller.

Opgav manuel rapportering

Betingelsen for, at projektet lykkes, har først og fremmest været et solidt datagrundlag. Og det er ikke så simpelt som at søge efter 'urinvejsinfektion' i patientjournalerne, forklarer Jens Kjølseth Møller.

»Læger og sygeplejersker er ikke altid flinke til at få skrevet i journalen, at patienten har en urinvejsinfektion. I praksis har vist sig at være håbløst at bruge journalen til det her.«

»Derfor har vi opgivet de manuelle indrapporteringer og opbygget et sæt algoritmer, der automatisk registrerer, hvem der får infektioner.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"»Derfor har vi opgivet de manuelle indrapporteringer og opbygget et sæt algoritmer, der automatisk registrerer, hvem der får infektioner."

Det kunne være interessant at høre, hvor de så får data til at bygge algoritmerne fra?

Men det siger da en del om sundhedsvæsnets sølle tilstand, hvis personalet ikke engang orker at skrive noget så væsentligt som (urinvejs)-infektioner i journalen. Man kunne jo godt mene, at den slags falder ind under "utilsigtede hændelser", så gad vide hvor mange andre af den slags, der heller ikke registreres?

  • 1
  • 2
Thomas Schmidt

Det kunne være interessant at høre, hvor de så får data til at bygge algoritmerne fra?

Dem får de sikkert fra de tusindvis af registreringer, som hospitalerne ifølge loven siden 70'erne hver eneste dag registrerer når en patient har et besøg på et hospital. Det er lige fra undersøgelseskoder (sks-koder), diagnosekoder eller rettighedsbilag patienten efter loven skal have tilsendt ifm. hver eneste undersøgelse de indkaldes til (også selvom de har fået disse tilsendt 120 gange tidligere).

Men det siger da en del om sundhedsvæsnets sølle tilstand, hvis personalet ikke engang orker at skrive noget så væsentligt som (urinvejs)-infektioner i journalen.

I en journal så tyk som en bibel (som hver tredje patient har) , er der desværre ingen sikkerhed for at man ville bide mærke i at patienten tidligere har haft urinvejsinfektioner og derfor vil være ekstra udsat for at få en infektion igen. Her hjælper de mange registreringer da for en gang skyld noget.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Thomas Schmidt.

Dem får de sikkert fra de tusindvis af registreringer, som hospitalerne ifølge loven siden 70'erne hver eneste dag registrerer når en patient har et besøg på et hospital.


Men hvis de har disse registreringer, hvorfor henviser de så overhovedet til, at det har været umuligt at bruge journalerne, og derfor har de været nødt til at bygge algoritmerne? Det hænger ikke rigtigt sammen, synes jeg.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere