Praktiserende læger politianmelder indsamling af patientdata i omstridt database

13. november 2014 kl. 12:33
To praktiserende læger har meldt Region Syddanmark og administratoren for den nationale database, DAK-E, til politiet, fordi der ifølge lægerne bliver indsamlet alt for mange personlige oplysninger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Praktiserende læger har siden april 2013 skullet køre programmet Sentinel Datafangst, som indsamler data om patienterne og samler dem i en national database, DAMD, som administreres af DAK-E. Men der bliver indsamlet alt for mange personlige oplysninger, og derfor har to praktiserende læger nu meldt Region Syddanmark og DAK-E til politiet. Det skriver Ugeskriftet.dk.

Dataindsamlingen er beregnet til brug i forskning i folkesundhed og erstatter tidligere systemer, hvor visse sygdomme blev indrapporteret. Men den nye database er også beregnet til kvalitetskontrol i sundhedssektoren og omfatter en masse data fra konsultationer, som mere øger risikoen for misbrug end for bedre forståelse af folkesygdomme, lyder det fra lægerne.

»Jeg håber, at DAMD bliver lukket, og at vi bygger en ny database op, der fokuserer på de kroniske sygdomme, og ikke samler private og meget intime detaljer ind, der videregives,« siger praktiserende læge Thomas Birk til Ugeskriftet.dk.

De praktiserende læger frygter, at Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, kan misbruges, fordi 100.000 ansatte i sundhedssektoren kan få adgang til databasen. Den tidligere forskningsadgang har været forbeholdt udvalgte forskere.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger