Præster deler følsomme data på Facebook: Datatilsynet går ind i sagen

21. september 2022 kl. 08:421
Kors, himmel
Illustration: Kors, himmel.
Efter det i sidste uge kom frem, at præster deler følsomme og personhenførbare oplysninger om kirkegængere i en gruppe på Facebook, vil Datatilsynet nu undersøge sagen.
Artiklen er ældre end 30 dage

I en lukket gruppe på Facebook deler præster følsomme personoplysninger om danske kirkegængere på et niveau, så andre kan identificere dem, skrev TV2 i søndags.

Men det er sandsynligvis et brud på GDPR, og derfor har Datatilsynet nu startet en sag af egen drift for at undersøge, om præsterne overtræder loven.

»Vi ser med stor alvor på de forhold, TV2 beskriver i artiklen, og har derfor iværksat en undersøgelse af sagen. Når man håndterer oplysninger om borgere, er det helt afgørende, at man gør det i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse. Der er endda tilsyneladende også tale om følsomme oplysninger, og det gør det særligt vigtigt at sørge for fortrolighed,« udtaler Kenni Elm Olsen, specialkonsulent i Datatilsynet, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge TV2s artikel er der blandt andet tale om oplysninger, der drejer sig om incest, ukendte familiemedlemmer og diagnoser hos børn. Sten Bønsing, professor ved Aarhus Universitet og forsker i forvaltningsret, har set meddelelser fra gruppen og er ikke i tvivl om, at der er et brud:

»GDPR er i hvert fald efter min opfattelse 100 procent sikkert overtrådt, og det er tavshedspligten nok i virkeligheden også,« siger han til TV2.

Datatilsynet har nu bedt Kirkeministeriet, der er arbejdsgiver for præsterne, om at forholde sig til sagen.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
22. september 2022 kl. 15:30

Det står godt nok skraldt til hos præsterne.

Ingen oplysninger er sikre på FB. Lukket gruppe eller ej.