Præsidentvalg i USA viste os cyberkrigens sande ansigt

Den amerikanske valgkamp viste, at hacking potentielt kunne ændre magtbalancen i et demokratisk land.

Når vi har talt om 'cyberkrig', så har det været ud fra scenarier som eksempelvis et hackerangreb, der afbryder elforsyningen i et større geografisk område. Men hacking handler om informationssystemer, og det er måske i virkeligheden informationen, der er det mest sårbare.

Den amerikanske præsidentvalgkamp skilte sig på mange måder ud, men noget af det mest usædvanlige var, at en fremmed magt blev anklaget for at have brugt hacking til at forsøge at påvirke valgresultatet.

Det har nu ført til, at amerikanske politikere har stillet forslag om at oprette en kommission, der skal undersøge sagen, skriver Wired.

Men hvad er der foregået? Allerede i sommers dukkede historierne om to hackergrupper Fancy Bear og Cozy Bear op. Begge var mistænkt for at stå bag hackingen af Demokraterne. De to grupper regnes for at være tilknyttet to russiske efterretningstjenester, og det er dét, der gør sagen ekstra interessant.

Grupperne havde fået adgang til e-mails, som siden blev lækket gennem Wikileaks i oktober, tæt på selve valgdagen i USA. De var med til at præge debatten i ugerne op til valget, selvom de ikke indeholdt direkte inkriminerende oplysninger.

De formåede dog at flytte et kritisk fokus fra optagelsen fra et tv-program, hvor Donald Trump pralede med seksuelle krænkelser, over på modkandidaten Hillary Clinton.

Rumænere bag flere falske nyhedssider

Situationen blev ydermere kompliceret af websites, der spredte propaganda. En undersøgelse foretaget af Buzzfeed ledte frem til flere rumænere, der stod bag flere falske nyhedssider.

Deres motiv var angiveligt lettjente reklamepenge, men ifølge Washington Post var russiske medier også involveret i produktion og distribution af falske nyheder.

Hackere fik adgang til en række systemer med tilknytning til den amerikanske valghandling. Eksempelvis blev valgkontorerne i flere stater delvist kompromitteret, om end der ikke har været tegn på, at selve valgresultatet skulle være udsat for hacking.

I hvert fald ikke direkte. For ved at påvirke debatten, selv med falske nyheder eller historier om læk af information om den ene kandidat, så kan det i princippet flytte stemmer.

»Det er den mest alvorlige form for digital sabotage, vi nogensinde har set i et politisk system. Og vi mangler at tage en passende diskussion om det. Ved at tage en offentlig debat om et problem, gør vi det sværere at gentage det,« siger professor med speciale i cybersikkerhed Thomas Rid fra King's College i London til Wired.

Informationskrigsførelse er ikke nyt. Begge sider i den kolde krig benyttede propaganda i deres konflikter i forskellige lande. Denne gang er der tale om angreb rettet mod USA, og USA peger på Rusland og Vladimir Putin som bagmand bag angrebene.

Men først og fremmest kan angrebene lære os, at cyberkrig ikke kun handler om at sikre vores infrastruktur mod angreb i stil med Stuxnet, som USA formentligt stod bag for at bremse det iranske atomprogram.

Cyberkrig handler også om, at angrebene kan udføres ved at finde svage punkter i mange forskellige informationssystemer og bruge den information, der kan hentes ud, til at påvirke den offentlige debat.

Og det kan gøres gennem aktører, der ikke har direkte tilknytning til den ene eller den anden side i en informationskrig, men blot har én eller anden dagsorden, der gør dem interesserede i at distribuere information, uanset sandhedsværdien eller konsekvenserne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (29)

Henrik Madsen

En artikel hvor det eneste der ikke problematiseres er Hillary Clinton's brug af en privat mail server til officielle mails og at hun tilsyneladende slettede en MASSE mails inden hun udleverede noget til myndighederne.

Man kan jo også sige det på den måde.

Hvis Hillary ikke havde brugt en privat server for at skjule mails, så ville der ikke have været noget skyts til at flytte fokus væk fra de ting som Trump skulle grilles for.

Steffen Sølling

Påstandene om russiske hackere er der ingen beviser for. Det var desperate forsøg på at aflede opmærksomheden fra substansen om bl.a. metoderne i DNC. Afledningsmanøvren lader til at have virket på dig. Seriøse medier forholdt sig til substansen, herunder dens sandfærdighed.

Her er lidt medicin du kan starte med at tage hvis du vil forstå den virkelige cyberwar:
http://www.infowars.com/james-okeefe-the-media-is-dead-we-killed-it/

Men det vil muligvis ikke synke ind da gabet mellem din verden og den virkeligheden jeg oplever lader til at være ret stor. Den røde pille er muligvis større end du kan gabe over.

Henrik Madsen

Der er desværre RIGTIGT mange skribenter og journalister som er indoktrinerede.

Så sent som idag så jeg en artikel omkring Airforce One hvor skribenten direkte skrev at Trump aldrig kom til at flyve med den fordi den jo først var færdig i 2022 og der var jo et valg inden da.

Det vil sige at et af de medier som havde travlt med at grine af Trump og ikke spåede ham en chance, ikke engang kunne vente til at han blev indsat som præsident før de begynder at påstå at han ikke har en chance for at genvinde posten om 4 år.

Det eneste positive der er at sige er at de etablerede medier ser ud til at miste mere og mere af deres "magt" (evne til at indoktrinere) og at alternative medier er begyndt at få mere momentum.

Dette ses også ved at gammel-medierne nu har kastet sig over de frie alternative medier og kalder deres nyheder for "fake news"

Sjovt nok var nyhedsmedier såsom infowars, dækning af det amerikanske præsidentvalg meget mere nøgtern og ramte meget bedre, end snart sagt alle de etablerede gammel-medier.

Desværre er der INGEN tegn på at de store etablerede gammel-medier har tænkt sig at kigge indad og overveje om deres dækning måske ikke var så neutral og upartisk som de ellers ofte påstår.

Jeg ser kun 2 muligheder og det er at gammel-medierne hurtigt får revideret deres syn på den rolle de spiller i samfundet eller også dør de ud, i kampen mod de alternative medier.

Tom Paamand

oven på bunken af konspirationsfolk. Infowars er dejligt underholdende, hvis man er til den slags gak, men troværdigheden i et Anders And-blad er altid langt højere.

Men hvad skal folk dog mene og gribe efter, når samtlige USAs alt for mange officielle efterretningsagenturer skriver under på denne historie (kun FBI besynderligt nok er på tværs). Og hvor USA skræmmende nok lader til at pønse på et modangreb, uden at nogen former for beviser er lagt frem.

En historie om Putin-styrede hacks af USA, som selv Infowars ville have afvist som værende for spekulativ. Og de samme efterretningsfolk stod lige så klippefast bag beviserne for Saddams WMDer, så pålideligheden er i top...

Steffen Sølling

Infowars er dejligt underholdende, hvis man er til den slags gak, men troværdigheden i et Anders And-blad er altid langt højere.


Er situationen ikke bare at den røde pille er meget stor? Er der noget konkret du mener ikke passer?

Det er de etablerede medier der systematisk lyver for at fremme de etablerede magthaveres interesser. Eksempelvis med Saddam og WMD som du selv nævner.

Henrik Madsen

man er til den slags gak

Det er stærke sager at sige at dem som konsekvent havde de meningsmålinger der passede og som blev ved med at sige at Trump ville vinde nu skal kaldes gak-gak.

Ikke at det kan komme bag på nogen, for RV segmentet som du åbenlyst tilhører sagde jo allerede før valget at det var gak-gak, at infowars påstod at Trump havde en chance.

Jeg syntes ærligt talt at man som "Tror man på Trump vinder så er man gak-gak" segment burde have været en kende mere ydmyg og indrømmet at man tog fejl, i stedetfor at blive ved med at regurgitere det samme nonsens om at Trump og dem som støtter ham må være gak-gak.

Desværre er ydmyghed, realitetssans og så videre, ikke noget som bruges helt vildt meget i det segment, hvor selvfedheden og troen på egen ufejlbarlighed er skyhøj.

Uanset hvad så kunne man som presse spørge sig selv "Hvad mon det er der gør at folk begynder at tro mere på disse alternative medier end de gør på os".

Jeg syntes da at medierne har et voldsomt stort troværdighedsproblem hvis folket anser deres dækning for så talentløs at 2 mænd med en mikrofon kan tiltrække så mange følgere.

MÅSKE man burde overveje om ens dækning måske IKKE er specielt neutral og IKKE er specielt afvejet. Ikke mindst når man vedblivende under en hel valgkamp, gætter så forkert.

PS. Grunden til at medierne gættede så forkert var en blanding af deres egne indbildske forestilling om at Trump virkeligt ikke HAVDE en chance og så at man på baggrund af dette, valgte kun at medtage de meningsmålinger som viste at Clinton stod til at vinde.

Der var jo masser af meningsmålinger og eksperter som sagde at det stod MEGET mere lige end den etablerede presse sagde, men ingen gad bringe disse meningsmålinger eller interviewe disse eksperter for at nuancere.

Kenn Nielsen

Der var jo masser af meningsmålinger og eksperter som sagde at det stod MEGET mere lige end den etablerede presse sagde, men ingen gad bringe disse meningsmålinger eller interviewe disse eksperter for at nuancere.

En del af problemet er også at når et medie's journalister skal interviewe en ekspert, så finder de en anden journalist, som de kalder "ekspert".

Derfor kan det ikke undre at meningsboblen går i selvsving , lige omkring "frekvensen på den politisk korrekte ønsketænkning".

K

Henrik Madsen

En del af problemet er også at når et medie's journalister skal interviewe en ekspert, så finder de en anden journalist, som de kalder "ekspert".

Ja eller da valget var tabt og CNN fandt en tilfældig mand på gaden som var rasende på Clinton's vegne.....Og det så efterfølgende viste sig at det var en CNN kameramand som var denne "tilfældige vrede borger".

https://www.youtube.com/watch?v=QSfS2u-SmoI

Tom Paamand

Virkeligheden er rigeligt interessant i MainStreamMedia. The Wall Street Journal, der som regel anses for at være ret pålidelig, har nu afsløret hvem nogen af de der regeringskontrollerede hackere var:

"An attempted hack into Georgia's voter registration database was traced back to the Department of Homeland Security, The Wall Street Journal reported Thursday."

Peter Christiansen

Præsidentvalget viste os de etablerede mediers sande ansigt og
totalt misvisende rapportering af valgkampen.

Hysteriet om Russisk hacking af valgene var en afledningsmanøvre for at
fjerne focus på den massive valgsvindel der foregår og altid har
foregået i USA. Hvor der i mange valgsteder ikke bliver krævet
legitimation når man stemmer, hvor man kan stemme med en døds
valgkort, hvor illegale indvandrere kan stemme etc.

Der er pt. omtællinger i gang i følgende stater:

Wisconsin (trump)
Michigan (trump)
Pennsylvania (trump)
Nevada (hillary)
Florida (trump)

Det er forholdsvis stater hvor Trump har vundet der bliver
omtalt, men hvis disse stater viser tydelige tegn på optællings
fusk til den ene eller anden retning, er det sansynligt at der
bliver flere omtællinger.

Tom Paamand

Det kan jo være et White Hat angreb, hvor de tester om systemet er OK - men de lader ikke til at have kontaktet det angrebne sted bagefter. Uanset hvem der måtte pille ved disse baser, er det langt fra det samme som at kunne påvirke optællingen direkte. Styrken ved valgsystemet i USA er, at ingen har et centralt overblik over valgsteder. Kontrollen starter nedefra på lokalt niveau, så der er ingen centrale knapper at dreje på, som ikke bagefter kan tjekkes.

I betragtning af hvor intenst USA har påvirket andre landes valghandlinger og nyhedsstrøm, virker landets pludselige harme over den slags fusk ret underlig...

Henrik Madsen

Hvis det er rigtigt, så er det lige så de små nakkehår rejser sig. "Ondskabens øjne" kan godt gå hjem og lægge sig.

Præcist

Er der nogen der ved om de data man kunne tilgå ved et hack, er :

  1. Oplysninger om hvem der har stemt. ?
  2. Oplysninger om hvad hver stemmeberettiget har stemt. ?
  3. Oplysninger om hvor mange stemmer hhv. Clinton og Trump på det givne tidspunkt havde.
  4. Rette i antallet af stemmer på hhv. Clinton og Trump

Jeg læste på et andet site, at man ved omtælling i en stat, rent faktisk havde fundet at der var en ret stor fejlprocent. Dog viste et sig at det var Trump som var blevet snydt og ikke som dem som bad om omtællingen havde regnet med Clinton.

Om det er korrekt skal jeg ikke kunne sige, men manglen på dækning i medierne i Danmark tyder vel på at det passer. Jeg er ret sikker på at var der bare 100 stemmer fejl til Clinton's fordel, så ville det havde været Breaking News.

Mads T. Jensen

.. at der er så mange mennesker der har svært ved at se, at det eneste de får ud af at kæmpe mod denne såkaldte "elite" er, at de selv bliver dummere og dårligere stillet. Det er vildt at læse anti-establishment i denne tråd, det er vildt at læse at man kan tro virkeligheden er det man vælger at høre; det er virkelig vildt at der ikke er udsolgt af sølvpapir i supermarkederne.

Det kunne være så fint, hvis almuen igen fik den pli at holde deres mund. Problemet er at hvor man før holdte mund fordi man var bange for at blive til grin, råber man nu op, fordi nu er der et publikum til den evnefattiges bramfrie udpensling af egen manglende viden og manglende kildekritik.

Anne-Marie Krogsbøll
Frithiof Jensen

... men ifølge Washington Post var russiske medier også involveret i produktion og distribution af falske nyheder.

I fölge andre medier, så er Washington Post netop i färd med at blive grundigt sagsögt af repräsentanter for de alternative medier som WAPO har beskyldt for at väre både "forräddere" og "russiske agenter".

Man har også gjort lidt research og kildeanalyse:

...
One of the key media sources who blamed the DNC hacks on Russia, ramping up fears of crypto-Putinist infiltration, is a Ukrainian-American lobbyist working for the DNC. She is Alexandra Chalupa—described as the head of the Democratic National Committee’s opposition research on Russia and on Trump, and founder and president of the Ukrainian lobby group “US United With Ukraine Coalition”, which lobbied hard to pass a 2014 bill increasing loans and military aid to Ukraine, imposing sanctions on Russians, and tightly aligning US and Ukraine geostrategic interests.

http://www.nakedcapitalism.com/2016/12/site-behind-washington-posts-mcca...
....

Naturligvis er Hillary Clinton dukket op igen. Med nästen perfekt timing hopper hun med på taber-vognen, som allerede er vej i gröften!

Mads T. Jensen

Er det tesen? At så snart nogen går konspirations-tosserne imod, så er det en trold? Det synes jeg er flot - og sikkert meget pasende for en anti-vaxxer.

Jeg udpensler den reele forskel, fra nu og 10 år siden - grunden til at infowars fungerer og grundlaget for hele det oprindelige indlæg; hvor falske nyheder før ville have bøjet af på pøblen fordi der ikke var noget at gribe fat i - der var for meget pli og selvbevidsthed - kan den nu i stedet klinge sig fast og sprede sig som en cancer; selvforstærket af den manglende evne til at se sig selv som hvad man i virkeligheden er; ikke en sherlock homes der har set det ingen andre har - men reelt stadig uden evne til alment ræsonnement.

Anne-Marie Krogsbøll

Undskyld, undskyld, undskyld, Mads T. Jensen. Det faldt mig bare efter 2. gennemlæsning af din tekst, ikke ind, at du kunne mene det alvorligt. Der kan man bare se - den del af "eliten", som du tydeligvis tilhører ("eliten" er mange ting), har åbenbart så lidt indsigt, at den ikke kan regne ud, hvordan den type indlæg virker på "pøblen" - næppe efter hensigten.

Nå - pyt. Jeg er så dum, at jeg fortsat vil regne dig for en "troll" - og det skal du egentligt være smigret over..... Alternativet er værre...

Roger, over, out - jeg gider sikke kommentere mere på det. Tak for et billigt julegrin :-)

Peter Christiansen

er vildt at læse anti-establishment i denne tråd, det er vildt at læse at man kan tro virkeligheden er det man vælger at høre; det er virkelig vildt at der ikke er udsolgt af sølvpapir i supermarkederne.

Vi kunne også vende det lidt om.
Internettet er kommet for at blive, det er alternative medier, Wikileaks og andre også. Med internettet er det blevet meget mere besværligt for de gamle
medier at have monopol på sandheden og det er blevet meget sværrere
som magthavende at svindle, uden at det på en aller anden måde bliver
opdaget. De gamle medier spiller med og rapporterer bare hvad de får at
vide (ellers er der ikke adgang til denne eller hint politiker).

Alternative medier udfylder den plads som MSM skulle have haft og
må der hvor MSM fejlede at rapportere virkeligheden, træde til.

I desperation langer dinosaurne nu ud efter "falske medier", som
i starten var mindet på humor sider der jokede med tidens historier,
men som nu inkluderer alternative medier.

MSM har tabt tråden og har mistet relevans, efter at de har ført læseren/
seeren bag lyset.

Hvis du kun følger danske nyheder og tager det som gospel, er det
klart at du får dig et chock når du ser kommentarer fra andre der har
en lidt anden og mere nuanceret tilgang til nyhederne.

Mads T. Jensen

"falske medier"


At du sætter falske medier i gåseøjne, siger jo desværre alt.

Held og lykke med dine medier og historier, der kan bekræfte dig i alt du i forvejen havde regnet ud. Vi andre vil sidde heroppe og kigge lidt forundret ned på den (enorm) flok mennesker der pludselig ikke længere kan finde ud af at vaccinere deres børn eller forholde sig kritisk til fantastiske historier.

Peter Christiansen

Tror du skal passe på med at sætte folk i en så træng bås,
efter hvilke medier de følger.

Ideen med at sprede sit blik på forskellige medier, er at få
den bredest mulige indsigt i hvad der sker i verden og så i
øvrigt selv at tilsætte den nødvendige kildekritik, som MSM
så tydeligt har tilsidesat.

Vi er enige I at der er mange fantastiske historier der ude,
der ikke har meget at gøre med sandheden og nyder læsernes
gunst, ofte pga. overdrevne clickbait overskrifter.
Lidt ligesom Version2 fra tid til anden benytter sig af.

Det er læserens pligt at være kritisk, selv om historien er
favorabel over for dennes generelle mening og eller livssyn.

Steffen Sølling

Glenn Greenwald kender vi som en seriøs journalist der var en hovedkraft i at skrive om Snowdens afsløringer.

Her skriver om Fake News i dag:
https://theintercept.com/2016/12/09/a-clinton-fan-manufactured-fake-news...

Her er hans konklusion:
"Until there is a clear definition of “Fake News,” and until it’s recognized that Fake News is being aggressively spread by the very people most loudly complaining about it, the dangers posed by these solutions will be at least as great as the problem itself."

Peter Christiansen

Spot on som sædvanlig den kære Greenwald.

Censuren er allerede begyndt, bla. i Tyskland og Frankrig,
har man bedt facebook om at nedtone folkets vrede mht.
indvandringen og de medfølgende problemer, ved kort og
godt at slette udtalelser og/eller konti.

Er det sådan venstrefløjen vil behandle utilfredse stemmer
i befolkningen, ved at censurere deres mening og gå i fuldt
strudse mode?

Hvis nogen husker den åbne mikrofon samtale mellem Merkel
og Suckerberg, så ved i hvor vi nu er kommet til.

Frithiof Jensen

Er det sådan venstrefløjen vil behandle utilfredse stemmer
i befolkningen,


Beklager, der findes i dag ikke en venstreflöj, der har nogen som helst betydning. Det er neoliberalisterne, der körer med klatten og sätter dagsordenen overalt.

Merkel er neoliberal. Masseindvandring er de markeds-religiöse's bedste metode til at "holde lönudviklingen i ro af hensyn til konkurrenceevnen" som man siger. Hvis presset på de offenlige kasser og services også öges så disse fejler, så er det helt OK fordi offentlige ting slet ikke skal findes i Markedets Univers.

Den strikkeklub, der i dag kalder sig selv venstreflöjen, har ikke visioner ud over altid at mene det präcis modsatte af "de onde" - "höjreflöjen" og nationalisterne. Hvilket leder til dybt underlige ting som at "religion er opium for folket"-klubben på samme tid forsvarer Islamiske värdier og LGBT-menneskers rettigheder. Det er klart man ikke kommer nogen vegne når bukserne på den måde er spräkket.

Nationalisterne er desvärre den eneste effektive opposition til neoliberalisterne. Nationalisterne har i det mindste formuleret nogle forholdsvis klare ideer om deres värdier og hvilket samfund de önsker.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017