Potentielle terrorister skal afværges af skræddersyede Google-søgninger

Søgemaskinen vil prioritere såkaldt antiradikaliserende indhold, hvis brugeren søger efter indhold, som kædes sammen med ekstremisme.

Potentielle radikaliserede ekstremister, der bruger Google til at finde informationer, skal præsenteres for indhold, der viser en vej uden om terrorisme.

Det skriver The Guardian.

Læs også: Telegram blokerer 78 chat-kanaler med forbindelse til ISIS

I et nyt forsøg på at stække terrororganisationers muligheder for at rekruttere i cyberspace vil verdens største søgemaskine identificere søgninger, der lugter af terror-nysgerrighed.

Når de problematiske søgninger spottes, skal Google fremhæve resultater, som har til formål at bekæmpe radikalisering, lyder det fra Anthony House, der er chef i Googles kommunikationsafdeling.

Læs også: Anonymous erklærer cyberkrig mod Islamisk Stat efter terror i Paris

»Vi skal have det dårlige materiale væk, men det er også ekstremt vigtigt, at folk er i stand til at finde den gode information, så personer, der føler sig isoleret og går online, kan finde et fællesskab af håb og ikke et fællesskab af skade,« forklarer han.

Materialet udarbejdes af udvalgte ngo’er og fungerer som en slags gratis add-word-indhold.

Tiltaget er et af to pilotprojekter, der skal bekæmpe terrorisme digitalt. Det andet projekt har til formål at gøre antiradikaliseringsvideoer mere synlige på Youtube.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicolai Rasmussen

Hvem skal bestemme hvad vi skal finde? Indholdsudbydernes indhold (net-neutralitet)? Pengepungens størrelse (betaling for eksponering)? Søgemaskine-ejerens politiske holdning?

Man kan ikke være i mod hjælp til (pre)radikaliserede. Men man kan godt være bekymret for den magt-koncentration som finder sted hos google i disse år.

  • 10
  • 0
Lars Nielsen

Mads and Nicolai, please report to The Ministry of Truth doubleplus-speedwise.

Your duckspeak worries thinkpol with your bellyfeel for this initiative.

Antedoubleplusgood if you arrange a meeting with minitrue to avoid any crimethink.

Thank you

  • 13
  • 0
Bjarke Jørgensen

er man jo allerede, til en vis grad, peget i en bestemt retning når man bruger Googles søgemaskine. Lokation, historik, tidspunkt osv. Hvis man så samtidig abonnerer på Googles tjenester og er logget ind ser det jo herrens ud.

Gad vide hvordan man opnår en "clean" søgning på Google?

"vi skal have det dårlige materiale væk" - undskyld, jeg tror jeg selv kan bestemme hvad der er dårligt materiale.

  • 7
  • 0
Jens Jönsson

Gad vide hvordan man opnår en "clean" søgning på Google?


Du kan starte med at slette cookies og logge ud ;-)

Nej, det er faktisk temmeligt svært. Jeg har en virtuel maskine, jeg jævnligt kan nedlægge og starte op som ny frisk. Fordelen er at den har en ny MAC-adresse, for det er åbenbart også noget de kigger på for at kunne identificere dig (Altså udover browservalg, cookies, installerede plug-ins, IP-adresse osv. osv.)
Jeg kan konstatere at den lærer de hurtigt at kende, men det er en fornøjelse at kunne starte søgninger med helt friske øjne.

Men hold op det skal være besværligt. De vil død og pine vide hvem du er.....

  • 3
  • 0
René Nielsen

Fordelen er at den har en ny MAC-adresse, for det er åbenbart også noget de kigger på for at kunne identificere dig (Altså udover browservalg, cookies, installerede plug-ins, IP-adresse osv. osv.)


Betyder det noget om man kan se MAC adressen? Såvidt jeg ved bliver din MAC-adresse i datapakken udskiftet med din routers MAC-adresse således at din ISP’s router ved hvorhen den skal sende datapakkerne.

Så det må ude på 27 kartoffelrække i søgestrategien for "at finde dig"!

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Så vidt jeg er orienteret, giver flere populære browser plug-ins adgang til adressen (bl.a. Flash, Java, Unity).

Hvis man starter et "aktivt" plugin, som går ud over hvad der er tilrådeligt i forbindelse med browsing, ja så kan alt gå galt!

Men jeg vil bare gerne demontere MAC myten, hvis man kun bruger en almindelig browser, og almindelig javascript, så kan MAC adressen ikke høstes, men man skal være opmærksom på at geo locator i HTML5 kan gøre det, men så har man også selv eksplicit givet tilladelse til indhentning af lokationsdata.

  • 2
  • 0
Kjeld Flarup Christensen
  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize