Postnord indsamler ulovligt data på børn

4. maj 2020 kl. 08:0910
Postnord har ulovligt indsamlet data på børn under 13 år, der har haft fri adgang til at oprette en profil på den digitale tjeneste Ønskeskyen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Postnord har ulovligt indsamlet data på børn igennem internettjenesten Ønskeskyen, men det er i strid med databeskyttelsesloven vedtaget i maj 2018, som siger, at man i Danmark ikke må indsamle data på børn under 13 år.

Det skriver Jyllands-Posten.

Via internettjenesten kan personer oprette en digital ønskeseddel og derefter dele den med venner og familie, men der har ikke været en nedre aldersgrænse på, hvem der kan oprette sig på hjemmesiden. Derfor har børn under 13 år frit kunne lave en profil, som har ført til virksomhedens brud med loven.

»Det tyder på en overtrædelse, en alvorlig én ovenikøbet. Måske fordi tjenesten er fra, før de nye databeskyttelsesregler trådte i kraft, da beskyttelsen af børns data blev skærpet. Men det er selvfølgelig ingen undskyldning. Forældrenes samtykke skal indhentes, hvis børn under 13 år skal kunne anvende tjenesten, ligesom information herom på sitet skal være meget tydelig,« siger Anette Høyrup, der er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk til Jyllands-Posten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Postnord har hidtil hævdet i sin officielle datapolitik, at de ikke indsamler data på børn, og nu har de rettet fejlen.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
5. maj 2020 kl. 17:30

Jeg ved godt, at Google og andre sørger for at jeg ser en masse reklamer for Lego fordi jeg nu har købt en legobil til min søn, og hvad så?</p>
<p>Er det bedre at de ikke ved noget, og så i stedet viser mig reklamer for menstruationsbind og havetraktorer?

Jeg var for en gang skyld i god tid og havde købt en gave til min kone på nettet uden at tænke på konsekvenserne. Det betød, at der i næsten en måned poppede daglige reklamer op for varen.

Det har nok set mistænkeligt ud hvergang hun kom gående forbi og jeg mere eller mindre desperat forsøgte at dække skærmen og lade som ingenting.

Så det bliver et nej tak herfra..

9
4. maj 2020 kl. 13:23

Sludder og vrøvl. Det er ikke spor 'nyttige værktøjer', det er forstyrrelse af arbejdgangen.Det eneste disse love gør, er at der popper en eller anden tekstboks op, som man skal klikke på. Og det gør man.

Altså bortset fra at være forkert, så er det heller ikke helt ved siden af. Stort set ingen justerer cookie-brugen ved at klikke på noget, der tager tid, og som er uigennemskueligt (jeg har prøvet, det er rædsomt). Især ikke børn. Så vi har en lov, der formelt ordner sagerne, reelt kun kan bruges, hvis nogen firmaer sjusker. Den løser IKKE problemet.

Hvad vi så burde gøre, ved jeg ikke. Måske skulle man aktivt vælge "sporing" m.v. til?

6
4. maj 2020 kl. 10:06

Er det bedre at de ikke ved noget, og så i stedet viser mig reklamer for menstruationsbind og havetraktorer?

Det store problem er ikke om jeg ser en reklame for en havetraktor eller for den 2000W el-havefræser jeg faktisk gerne vil købe.

Et af de store problemer er hvis der bliver vist følelsesmæssigt ladede reklamer der har til formål at få folk med græsplæner, som er for små til at refærdiggøre en havetraktor, til at stemme på en orange klovn frem for en politiker med lidt mere fornuft.

Det kunne også være at nogen ville bilde mig ind at min kommende havefræser bliver meget billigere hvis jeg melder mig ud af den lokale samhandelsforening - hvilket ikke nødvendigvis er korrekt.

Dette er rent tænkte eksempler der aldrig har fundet sted i virkeligheden.

5
4. maj 2020 kl. 09:29

Er det bedre at de ikke ved noget, og så i stedet viser mig reklamer for menstruationsbind og havetraktorer?

Stemmer lige i... JA!

3
4. maj 2020 kl. 09:07

Det, at man kan fravælge cookies, og bede om at downloade eller slette alle data om en, er nyttige værktøjer, der er med til at genskabe balancen mellem internetbruger og de multinationale selskabet, der lever af at profilere os.

Sludder og vrøvl. Det er ikke spor 'nyttige værktøjer', det er forstyrrelse af arbejdgangen.

Det eneste disse love gør, er at der popper en eller anden tekstboks op, som man skal klikke på. Og det gør man.

Jeg går ikke ind på en internetside for at tage stilling til cookies. Jeg går derind for at få informationer jeg har ledt efter.

Og de fleste lærer hurtigt, at hvis du begrænser sidens funktioner for meget, så er der pludselig noget der ikke virker, og der er ingen forklaring. Så "ja" til det hele, de har gjort det hidstil, og indtil videre er der ikke sket mig noget.

Jeg ved godt, at Google og andre sørger for at jeg ser en masse reklamer for Lego fordi jeg nu har købt en legobil til min søn, og hvad så?

Er det bedre at de ikke ved noget, og så i stedet viser mig reklamer for menstruationsbind og havetraktorer?

2
4. maj 2020 kl. 08:32

Det er dit forældede syn på data-ansvar der er ubrugeligt. Det, at man kan fravælge cookies, og bede om at downloade eller slette alle data om en, er nyttige værktøjer, der er med til at genskabe balancen mellem internetbruger og de multinationale selskabet, der lever af at profilere os.

1
4. maj 2020 kl. 08:17

Den her lov er lige så ubrugelig som cookie loven har stortset alle bare kliker på ok.

På samme måde er det også helt ligegyldigt om ønskeskyen får en side hvor man skal klikke ja til man er over 13.