Porno-sider har mindre malware end religiøse hjemmesider

Religiøse og ideologiske hjemmesider har tre gange større sandsynlighed for at være inficeret med virus end pornosider.

Din ubeskyttede pc har større sandsynlighed for at fange en virus, når du søger sjælefred på nettet, end når du surfer porno.

For såkaldte ’Drive-by attack’, hvor it-kriminelle inficerer hjemmesider med skadelig kode, forekommer tre gange oftere på religiøse og idelogiske sider end på pornosider. Det skriver Rawstory.com

Ifølge sikkerhedsvirksomheden Symantec, der står bag undersøgelsen, er problemet med lovlige hjemmesider inficeret med skadelig kode stigende. Symantec blokerede 5,5 milliarder angreb i 2011, hvilket er en stigning på 81 procent sammenlignet med året før.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Koch

Enig, og mange af de religiøse sites er drevet af små foreninger på frivillig basis der oftest ikke har helt så meget fokus på sikkerhed.
De tænker ikke over XSS og lignende, men kun på at de gerne vil have at folk kan diskutere på deres sites, og tænker ikke over at lige så snart brugere kan ændre på indhold på siden er der potentielt åbnet for pandoras æske (det kan være svært nok for professionelle at holde styr på som tidligere NemID angreb angiveligt spredt via Ekstrabladets hjemmeside/bannerreklamer har vist).

Den eneste grund til at de religiøse sites falder ud i denne undersøgelse (hvis den er sand) er nok at de nok får mere opmærksomhed end diverse spejderhjemmesider mm der nok har samme problemer.

  • 3
  • 0
Per Sikker Hansen

Artiklen sætter kontrasten op mellem politiske/religiøse sites og pornosites. Og fortsætter derefter til at sige følgende:

Ifølge sikkerhedsvirksomheden Symantec der står bag undersøgelsen, er problemet med lovlige hjemmesider inficeret med skadelig kode stigende.

Hermed insinuerende, at porno er ulovligt. Hvilket vist er rimeligt langt fra virkeligheden :0)

  • 4
  • 0
Per Stilling

Tager undersøgelsen højde for at det ved et drive-by attack angreb spiller andre meget vigtige faktorer ind såsom manglende erfaring med brug af internet og ringere beskyttelse af PC for denne type sides brugere. Jeg kunne forestille mig at det er betydeligt lettere at snyde brugere der kommer ind på religiøse sites da det er en meget mere specifik brugergruppe end brugere af pornosider.

  • 0
  • 0
Søren Larsen

Hermed insinuerende, at porno er ulovligt. Hvilket vist er rimeligt langt fra virkeligheden :0)

Arh! Prøv lige at læse den sætning igen. Hvis den stod alene, ville du ikke have fejlkoblet den med at det kun gælder for religiøse sites. Tendensen er generelt stigende...

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg bemærker at der er en stigning på 81 %, i de angreb Symantec afværger.
Det er en voldsom udvikling.

At et site, der har et svagt økonomisk grundlag og dermed væsentlig mindre økonomisk risiko, ikke er specielt opmærksom på risikoen ved IT-sikkerhed, kan vel næppe overraske nogen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere