PornBots invaderer Danmark

De seneste to uger er danske Twitter-brugere blevet fulgt flittigt af falske Twitter-konti. Bølgen af de såkaldte PornBots skyldes formodentlig, at danskere er blevet rekrutteret til at tage del i svindelnummeret.

I de seneste uger har danske Twitter-brugere fået følge af en skare falske brugerkonti, som kommenterer på opslag og linker til diverse datingsider. De såkaldte PornBots er del af et svindelnummer, som målrettet skal lokke penge fra danskerne.

Sandsynligvis sidder der danskere bag dele af operationen.

Illustration: twitter

Sådan virker PornBots

PornBots er falske Twitter-konti, som følger Twitter-brugere og sender dem links til datingsider.

Disse datingsider vil typisk opfordre til, at den besøgende betaler for at kunne sende beskeder til en række profiler på hjemmesiden. Profiler, som imidlertid er falske.

Eksempelvis har nydelige Chantal Brooks kontaktet min kollega med beskeden:

»Do you like it slowly? Come in!«

Ved at følge linket ender man først på en hjemmeside kaldet datewith-me1.com.

Man skal dog ikke lade sig snyde af domænenavnet: »Dette er IKKE en datingside!« lyder det ifølge hjemmesiden.

Efterfølgende bliver man advaret om, at man vil komme til at se nøgenfotos, hvilket selvsagt kræver diskretion.

Hjemmesiden trækker den besøgende igennem en række spørgsmål om seksuelle præferencer, før man ender på en ny hjemmeside kaldet www.hemmeligflirt.com.

Dette er ifølge siden en datingside, men tilsyneladende handler datingdelen mest om sex.

Illustration: Screenshot / Hemmligflirt.com

Efter endnu et spørgeskema om seksuelle præferencer ender man efter alt at dømme med muligheden for at skrive beskeder til forskellige kvinder, som har en særdeles æggende attitude.

Det koster kun 8 kroner per besked, hvis man tager den store pakke og betaler 2.400 kroner. Altså et røverkøb.

Danskere i den anden ende

Ifølge Peter Kruse, som er sikkerhedsekspert og bestyrelsesmedlem i det danske it-sikkerhedsfirma CSIS, følger PornBots et kendt mønster som tidligere er set på Facebook og mange popup-reklamer, som kan findes på internettet.

Peter Kruse finder det sandsynligt, at den store forekomst af PornBots skyldes, at organisationen bag har fået mulighed for at målrette sin indsats mod danske Twitter-brugere. Dette har man set i lignende svindelnumre, hvor der i den anden ende befandt sig en person, som kunne skrive flydende dansk.

»Det her er formodentlig et spørgsmål om, at man har haft held med at rekruttere nogle folk i Danmark, som kan chatte med folk. Når en lidt naiv Twitter-bruger reagerer på en henvendelse fra en af de her falske profiler, kan man have en dansker i den anden ende til at holde kontakten kørende,« siger han.

Danske Twitter-konti rammes i stor stil

De seneste dage har budt på et utal af eksempler på Twitter-konti, som har fået følge af PornBots.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

Det har jeg oplevet i årevis på twitter (dog på engelsk), og har fået en del friend requests på facebook det seneste halve år - med de seneste på dansk.

Jeg ser det bare som det uundgåelige spam der findes alle steder, og håber de bliver lige så gode til at filtrere som mail udbyderne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere