Populær VPN-browserplugin sælger din båndbredde

Det udbredte VPN-plugin Hola driver en anden og mere lyssky tjeneste, hvor brugerens overskydende båndbredde kan blive solgt billigt til hvem som helst.

Mere end 47 millioner browsere har Holas lille ikon med en smilende flamme til at lyse op i browserens værktøjslinje, men det tal vil formentlig være kraftigt for nedadgående den kommende tid.

Læs også: Kryptoprofessor efter Diffie-Hellman-sårbarheder: Brug altid nøgler der er rigeligt store

En gruppe på ni personer, der kun opgiver deres Twitter-handles, har nemlig lanceret et site kaldet Adios Hola, der afslører Hola-bagmændenes praksis med at sælge brugernes overskydende båndbredde til tredjepart uden på nogen måde at holde opsyn med, hvem der køber det.

Det skriver flere medier, herunder Daily Dot.

Læs også: Datalæk: Sony lægger pres på Netflix for at udelukke VPN-brugere

Hola, der bruges af mange til at omgå nationale barrierer på streaming-indhold, deler nemlig ikke bare båndbredden med øvrige Hola-brugere, men driver samtidig ved siden af en tjeneste kaldet ‘Luminati’, hvor enhver kan købe båndbredde, uden at der holdes opsyn med, hvem der bruger det, og hvad det bruges til.

Det får holdet bag opdagelsen til at advare mod Hola som en tjeneste, der uden din viden kan gøre din computer til en del af et botnet. Samtidig demonstrerer gruppen også, at Hola vil tillade, at andre kan afvikle programmer på din computer uden din viden.

Læs også: Forsker efter nyopdaget svaghed: NSA kan nok lytte med på de fleste VPN-forbindelser

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

At dem som driver Hola IKKE er filantroper som gratis stiller en tjeneste til rådighed for folk og ikke på nogen måde kunne forventes at tjene penge på en eller anden måde?

What a shock..

Når det er sagt så er det selvfølgelig ikke iorden at gøre som de har gjort, det kommer bare bag på mig hvis folk troede at gratis betød at de slet ikke skulle betale på en eller anden måde.

  • 8
  • 1
Henrik Pedersen

Exactly, man er sgu da for dum... Båndbredde koster. Servere koster. Jeg ville satme aldrig betro mine data eller forbindelser til noget som helst gratis.

Hvis man er "whisteblower" kan man hoppe på Tor. Hvis man bare vil have den amerikanske Netflix må man punge ud for et ordentligt VPN netværk, så dyrt er det ikke..
(helst et hvor man kan bruge en valgfri klient)

  • 0
  • 3
Bent Jensen

Jeg ville satme aldrig betro mine data eller forbindelser til noget som helst gratis.


Hvad er grunden, til at du tror at noget ikke gratis, skulle være bedre.
Selv om nogen er betalt, kan de kan jo også optimere profiten, og sælge din data eller forbindelse.

Men kan der af forstår at du ikke er på facebook, bruger google eller læser Version2. Det er jo er en "gratis" service, og hvor du har minimum 15-20 forskellige dele kørende, som ikke har noget med V2 som medie at gøre. Men går ud enten at indsamle dine data, og/eller proppe reklamerer ned i halsen på dig.

  • 7
  • 0
Jesper Nielsen

Exactly, man er sgu da for dum... Båndbredde koster. Servere koster. Jeg ville satme aldrig betro mine data eller forbindelser til noget som helst gratis.

Er Hola ikke bare et plugin med funktionalitet der kunne være indbygget i en hvilken som helst browser, eller et andet "gratis" plugin?

Jeg vil blive en anelse overrasket hvis Firefox eller Chrome opførte sig sådan.

Er det aldrig set, at man bygger en forretning på at "give" noget væk, og så håbe at der er nogle der vil betale for at få noget ekstra?

  • 2
  • 0
Martin Kristiansen

Hola er ikke bare et browser plugin, men en komplet VPN løsning.

Den virker så begge veje, hvis du bruger den gratis version af Hola, stiller du din maskine til rådighed som exitnode/peer; Primært for andre brugere af Hola men også for 3. parts klienter (via Luminati, ejet af Hola).

Hvis du betaler for Hola ($5/måned), bruges din maskine aldrig som exitnode/peer

Prisen for mobiltrafik (dvs exitnode er en telefon) er ca. 10x prisen for en fastnet node på Luminati, så det er ikke sådan at folk oplever at deres datakvote på mobilen bliver suget tom.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

Når det er sagt så er det selvfølgelig ikke iorden at gøre som de har gjort, det kommer bare bag på mig hvis folk troede at gratis betød at de slet ikke skulle betale på en eller anden måde.


@Martin Kristiansen

Nå nyt indlæg - Men jeg skriv mit, det står der, så kan det ikke bringe mit pis i kog. Som fakta kan ødelægge en god debat :-)

Vil nok have mig frabedt at få afviklet kode, som ikke var i min interesse.
Men hvis jeg sad på en forbindelse, hvor forbrug er gratis, måtte de for min skyld gerne bruge den, hvis de ikke sandet hele min forbindelse til.

Det er jo lidt som når du henter en Torrent. Du giver noget, og du får noget. Hvis de have påpeget dette, så for min skyld ingen alarm. Du vil efter den Danske Højesteretdom, om ligende, nok nærmere være bedre beskyttet, med en sådan håndtering, hvis du henter ulovlige ting.

Ikke en opfordring til dette, synes at Netflix, Hbo, Spotify har gjort det svære at argumentere for det moralske i det. Men at muligheden er der, er en god ting til at holde konkurrencen ved lige. Og sørge for at de ting, man gerne vil se, kommer til at ligge der så hurtigt som muligt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize