Populær stregkodescanner spredte malware til millioner af Android-brugere

1 kommentar.  Hop til debatten
Populær stregkodescanner spredte malware til millioner af Android-brugere
Illustration: MI grafik.
Ondsindet kode blev tilføjet i en december-opdatering til en populær stregkodescanner-app til Android. Kort efter begyndte brugere at blive bombarderet med reklamer.
9. februar 2021 kl. 10:41
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En populær Android-app til stregkodescanning med navnet Barcode Scanner har spredt malware til millioner af brugere, efter en opdatering i december indsatte ondsindet kode ind i appen.

Det skriver Ars Technica, som fortæller, at angrebet blev opdaget af it-sikkerhedsfirmaet Malwarebytes.

»Det er skræmmende, at man med en enkelt opdatering kan gøre en app ondsindet uden at blive opdaget af Google Play Protect,« skriver sikkerhedsspecialist Nathan Collier fra Malwarebytes i et blogindlæg.

Han underrettede Google om appen, og tech-giganten har nu fjernet den fra Google Play. Men Google har ikke brugt sit automatiske værktøj til at fjerne appen fra enheder, som allerede har appen installeret. Brugere skal derfor selv fjerne den ondsindede app.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
10. februar 2021 kl. 14:48

Der er flere apps, der bærer navnet "Barcode Scanner". Den der er tale om her, er den, der er udgivet af Lavabird LTD.

Så panik ikke med det samme, hvis du har installeret en anden app med samme navn.