Populær chatbot lader amerikanere sagsøge Equifax over monster-læk

Chatbotten DoNotPay skal hjælpe 143 millioner amerikanere, hvis data blev lækket af selskabet Equifax.

Chatbotten DoNotPay har hjulpet tusinder med at klage over parkeringsbøder, få et depositum tilbage fra en udlejer eller ansøge om barselsorlov.

Nu skal botten hjælpe de 143 millioner amerikanere, der i sidste uge fik lækket personlige oplysninger fra selskabet Equifax.

Det skriver VentureBeat.

Læs også: Oracle lancerer udviklerplatform til chatbots

Botten fungerer ved at stille brugeren en række spørgsmål, som bruges til at udfylde en formular, som kræver den maksimale erstatning fra selskabet. I nogle stater betyder det op til 25.000 dollars - eller omkring 155.000 kroner.

Formålet med DoNotPay er i udgangspunktet, at folk kan få juridisk hjælp, selvom de ikke har råd til at hyre en advokat. Samtidig undgår man den kommission, en advokat skulle have, hvis man som kunde bliver en del af et massesøgsmål, forklarer Joshua Browder, der har lavet botten.

Læs også: Twitter lærte Microsoft-chatbot at blive racist på et døgn

»Jeg håber, at mit produkt vil erstatte de advokater og, med nok succes, få Equifax til at gå konkurs,« siger han til VentureBeat.

Se botten i aktion her:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
Ole Kaas

Hvad får man ud af det her frem for en alm. web form?

Lidt flabet: At det IKKE er en alm. web form!

Jeg tror efterhånden de fleste stejler når de bliver udsat for et sytten siders web spørgeskema. Det virker bare trælst, tidskrævende og måske uoverskueligt. Med en bot får man fornemmelsen at man tekster med en person i den anden ende (selv om man godt ved det er en bot). Det falder mere naturligt med en "konversation" end at sidde og krydse felter af og svare på spørgsmål i kancellisprog. Når tingene virker mere ligetil, er vi nok også mere tilbøjelige til at kaste os over dem :)

Jesper Nielsen

der i sidste uge fik lækket personlige oplysninger fra selskabet Equifax.

Data blev nu lækket fra maj til juli. Equifax opdagede lækket ultimo juli, og valgte så at vente med at fortælle offentligheden om det indtil i sidste uge.

Christian Andersen

Jeg lagde mærke til i videoen at den automatisk finder frem til og udfylder hvilken ret(sbygning) kravet skal fremsendes til, hvilket firma der udfører arbejde for Equifax i den stat personen bor i (altså hvem der skal sagsøges) og hvad det maksimale beløb der kan lægges sag an for, i den stat sagsøger bor, er.

Det er nødvendige oplysninger, som det måske ikke er alt for nemt at finde frem til for almindelige mennesker, og som kan føre til at kravet afvises hvis de er forkerte.

Patrick Moog
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017