Popcorn Time er lukket - men lever videre i tro kopi på svensk domæne

27. oktober 2015 kl. 15:49
Selv om den ulovlige filmstreaming-tjeneste blev lukket, er der ikke stoppet for ulovlighederne. En søster-version af programmet har længe floreret på nettet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Filmbranchen har jublet for tidligt. Selvom den ulovlige film-streamingtjeneste Popcorn Time blev lukket for nylig, så er det ikke slut med de brugervenlige pirat-tjenester.

Popcorn Time er nemlig blevet udgivet sideløbende af to forskellige udviklerteams, og det er kun det ene, der blev lukket. Det andet kører videre på et svensk domæne med sloganet:

»Denne Popcorn Time-tjeneste vil aldrig blive taget ned.«

Det er uvist, hvor mange brugere denne Popcorn Time-tjeneste har, men 165.000 likes på Facebook, kan sige noget om omfanget af dens popularitet. Tjenesten hed tidligere Time 4 Popcorn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både Rettighedsalliancen, Nordisk Film og Foreningen Danske Videodistributører var ikke sene til at klappe offentligt i hænderne over lukningen af Popcorn Time.

VPN strid var officiel forklaring på nedlukning af peer-to-peer tjenesten

Rettighedsalliancen var også hurtige til at forklare lukningen med, at det er blevet farligere at drive ulovlige pirat-tjenester som Popcorn Time.

Den officielle forklaring fra udviklerne lød ellers på, at lukningen skyldtes interne uenigheder og en strid med tjenestens VPN-udbyder.

Om lukningen vil få konsekvenser for den ulovlige streaming af film og tv-serier på længere sigt, er således tvivlsomt. Popcorn Time baserer sig peer-to-peer fildeling på samme måde som Napster gjorde det tilbage i 1999. Eneste forskel er, at brugerne kan streame indholdet fra hinanden i stedet for at vente med at se det, til det er blevet downloadet færdigt.

De ulovlige film bliver således ved med at ligge derude på torrent-netværket, og selvom en udgave af Popcorn Time lukker ned, er det kun et spørgsmål om tid, før den næste tager over.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger