Politiet arbejder i øjeblikket på at udvikle et samlet register over tv-overvågningskameraer i København, som senere kan udvides til resten af landet.
Registeret skal hjælpe politiet med at få hurtigt fat i relevante videooptagelser i forbindelse med eksempelvis et terrorangreb.
Men en aktindsigt afslører, at det kan blive mere besværligt end som så at få registret på benene. Data-rod hos politiet gør det nemlig til nær umuligt at skabe registret ud fra ordensmagtens egne oplysninger.
Måden som politiets forældede sagsbehandlingssystem Polsas håndterer oplysningerne på, gør dem nemlig ubrugelige. Når idræts- og boligforeninger anmoder politiet om tilladelse til at opstille overvågningskameraer, bliver data fra de pågældende sager registreret ustruktureret i fritekstfelter i Polsas, fremgår det af en analyse foretaget af Rambøll. Dermed vil data være ubrugelige i et register, hvor der på struktureret vis skal angives adresser og kontaktoplysninger på opsatte overvågningskameraer.
Samtidig fremgår det ikke af Polsas, om ansøgeren fik tilladelse til at sætte kameraerne op. Skulle det således lykkedes at strukturere oplysningerne, vil politiet stadig ikke kunne vide, om der var et kamera på adressen eller ej, da ansøgeren kunne have fået afslag.
»Data fra Polsas kan ikke i nuværende form anvendes i et register,« står der i rapporten.
Dette skyldes, at kun et resumé af hver sag registreres i Polsas. Den fulde sagsbeskrivelse med tilladelse eller afslag kan ganske vist læses i papirjournalerne, men de er ifølge aktindsigten spredt over samtlige politikredse og findes ikke digitaliseret.
»Den digitale understøttelse af politiets arbejdsgange er mangelfuld,« understreges det i rapporten.
It-skandale fra fortiden spøger stadig
Politiet har over adskillige år været plaget af det forældede sagsbehandlingssystem Polsas, der stammer tilbage fra midten af 1990’erne. Det er blandt andet blevet beskrevet som tekstbehandling anno 1984 af en betjent. En af begrænsningerne er netop, at man ikke kan søge digitalt i sagerne i fritekst.
It-systemet skulle have været udskiftet med efterfølgeren Polsag allerede i 2008, men efter fem års udvikling af systemet til over en halv milliard kroner, valgte politiet at skrotte det og fortsætte med det aldrende Polsas. Systemet var alt for tungt kodet og ville have kostet anslået 1,4 milliarder kroner at få taget i brug.
Politiet har stadig ikke fundet en afløser til Polsas, som jævnligt spøger i kulissen. Medarbejdere hos politiet har blandt andet klaget over politirapporter, der forsvinder fra systemet, som det kom frem i en rapport sidste år.
Egentlig regnede politiet med at have en ny efterfølger ved navn Polaris klar i 2017, men dette projekt blev også lagt på is i oktober sidste år.
Data til kamera-register skal komme fra frivillige indberetninger
Da attentaterne i København fandt sted i februar sidste brugte politiet blandt andet optagelser fra overvågningskameraer i et boligområde i Mjølnerparken til efterforskningen. Betjentene måtte gå rundt fra gade til gade og finde ud af, hvor der var opstillet overvågningskameraer for efterfølgende at banke på døre for at komme i kontakt med ejerne.
Dette er også grunden til, at politiet nu vil forsøge sig med et samlet register.
Spørgsmålet er i den sammenhæng, hvor data til registret skal komme fra. Der findes ikke nogen central opgørelse over hvor mange overvågningskameraer, der findes i Danmark samt hvor, de befinder sig.
Sikkerhedsbranchen anslår, at der findes omkring 500.000 private og offentlige overvågningskameraer i landet, men tallet er behæftet med stor usikkerhed.
Politiet lægger i første gang op til, at det skal være frivilligt at indberette til registret. Samtidig anbefales det i analysen fra Rambøll, at politiet trækker på eksisterende datakilder.
Dette inkluderer blandt andet politiets egne opgørelser over, hvem der har fået kamera-tilladelser, men som i praksis er ubrugelige. Disse sager omfatter op mod 5.000 kameraer opstillet i idræts- og boligforeninger, som eksempelvis den pågældende fra Mjølnerparken. Disse foreninger skal først søge om en særlig politi-tilladelse, før de må opstille kameraer, der filmer offentlige områder.
Andre kilder behøver ikke nødvendigvis en tilladelse for at filme offentlige områder. Det gælder blandt andet visse pengeinstitutter og supermarkeder, hvilket gør det endnu mere vanskeligt at opdrive selv mindre grupperinger af opgørelser over overvågningskameraer.
Version2 afventer stadig svar fra Rigspolitiet på, hvad det vil gøre med de mangelfulde data over kamera-tilladelser, samt hvor omfattende det forventer, at registret skal blive for at gøre en forskel.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
