Polsag – sådan blev 400 millioner kroner brugt på ingenting

POLSAG LUKKET: Politiets kommende sagsbehandlingssystem Polsag bliver nu slået ihjel, inden det overhovedet blev rullet ud for alvor. Her kan du læse om Polsags omtumlede liv.

Det stod lysende klart, at Politiet havde brug for et nyt, centralt it-system, dengang i 2005, da politikerne bevilgede penge til systemet.

Med en modernisering af it-systemerne – med Polsag som omdrejningspunktet – skulle Politiet endelig træde ind i en verden, hvor forskellige it-systemer kunne tale sammen, og efterforskningsarbejdet ikke skulle være belastet af papirbunker.

Siden gik det grueligt galt for Polsag. Og nu bliver hele systemet, der foreløbig har kostet over 400 millioner kroner, altså sendt på lossepladsen efter en ni måneder lang evaluering af systemet.

Diskussionen om nye it-systemer til Politiet begyndte allerede i 2003, og i januar 2007 blev CSC valgt som leverandør til det nye sagsbehandlingssystem, der fik navnet Polsag.

153 millioner blev sat af til systemet, som ifølge den første tidsplan skulle være rullet ud hos Politiet i løbet af 2008.

Men det gik ikke som forventet. Projektet blev løbende forsinket og fordyret, og Folketinget måtte finde flere penge til Polsag, første gang i april 2007, hvor prisen steg til 221 millioner kroner.

Imens måtte politifolkene trækkes med det gamle Polsas-system, og i takt med, at it-udviklingen buldrede af sted, kom politiets arbejdsgange til at se mere og mere absurde ud.

Når en anmeldelse om for eksempel cykeltyveri løb ind via en formular på Politiets hjemmeside, skulle den således printes ud på papir og så indtastes i et andet it-system med håndkraft.

Og gamle Polsas var ikke nogen fornøjelse at arbejde med og var ustabilt, fortalte betjentene.

Læs også: Nyt CSC-system til politiet forsinket ? igen

Leverandøren, CSC, kunne slet ikke følge med den aftalte tidsplan, og i 2009 blev Polsag-projektet underkastet den første store, eksterne revision.

Konklusionen blev, at CSC godt kunne få systemet til at virke, men at det ville tage lidt ekstra tid.

Samtidig valgte Rigspolitiet at organisere it-afdelingen på en ny måde. Den hidtidige chef for it-afdelingen, vicerigspolitichef Peter Carpentier, blev flyttet til en anden afdeling, mens der blev oprettet et nyt projektkontor, med erfarne folk udefra til at styre blandt andet det løbske Polsag-projekt.

Men i foråret 2010 var den gal igen. Nu var prisen steget til 425 millioner kroner, altså næsten en tredobling af budgettet, og CSC var stadig langt efter tidsplanen, selvom den hele tiden blev rykket.

Den gode nyhed fra Rigspolitiet lød, at Polsag stort set var færdigudviklet, og at man nu havde lagt en mere realistisk udrulningsplan. Først pilotdrift på Bornholm, der er landets klart mindste politikreds, og så løbende udrulning i resten af landet over halvandet år.

Men de bornholmske betjente var ikke begejstrede for systemet, da det endelig kom i drift og mødte deres hverdag.

Der var store problemer med svartiderne, og det var ikke muligt at være flere, som arbejdede på samme sag.

Det betød for eksempel, at da én betjent brugte fem timer på at registrere 76 våben i en sag, kunne ingen af de andre ansatte tilgå sagen imens.

Læs også: Alenlange svartider forsinker politiets nye it-system - igen-igen

Læs også: Politiet skuffet over CSC: Polsag stærkt plaget af fejl

Da CSC i foråret 2011 var ramt af en omfattende arbejdskamp med lockout og sidenhen storstrejke, blev Rigspolitiets plan om en udrulning i næste politikreds, Midt- og Vestjylland, sat i bero.

Men problemerne på Bornholm viste også, at Polsag reelt ikke var klar til brug, og derfor blev der før sommerferien sat gang i endnu en stor revision af Polsag med ekstern hjælp. Konklusionen på denne evaluering skulle afgøre, hvad der skulle ske med Polsag.

Læs også: Politiets Polsag-system endevendes af eksterne konsulenter

Imens kørte de bornholmske betjente videre som forsøgskaniner på Polsag, og det fik med tiden store konsekvenser for deres arbejde.

Betjentene gik ned med stress, og arbejdsmiljøet blev markant ringere, viste arbejdspladsvurderingerne hos Politiet, og til sidst råbte betjentenes fagforening vagt i gevær.

Læs også: Polsag stresser betjentene - og nu også justitsministeren

Problemerne fik selveste rigspolitichefen til at besøge Bornholm og se på, hvordan Polsag var at arbejde med i praksis. Og besøget på klippeøen midt i januar gjorde indtryk på Politiets øverste chef, skriver han i en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud om lukningen af Polsag.

Ni måneder efter den eksterne tekniske undersøgelse af Polsag begyndte, nåede Finansministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet til slut til den dramatiske konklusion, at Polsag var en dødssejler.

Det ville blive for dyrt at forsøge at få Polsag til at fungere efter hensigten, og hele udrulningen er nu derfor stoppet.

Ni år efter de første diskussioner om en tiltrængt modernisering af it-systemerne hos Politiet, og seks år efter CSC fik opgaven, står det danske politi altså på bar bund uden et nyt, moderne system.

Der er brugt over 400 millioner kroner – måske op imod en halv milliard – på projektet, der nu bliver helt skrinlagt. Og politiet kan fortsætte med at printe anmeldelser ud og skrive dem ind med håndkraft i nogle år endnu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

CSC bør offentligører alle deres erfaringer, det har vi skatteborger krav på. (Det er jo os der kommer til at betale de 400 millioner kroner) Der står sikkert et eller andet i kontrakten, om at alle detaljer om hvorfor det gik galt er forretnings-hemmeligheder. Men disse bestemmelser bør CSC så give afkald på, så vi kan undgå at lave samme fejl i fremtiden. (Man kunne også forestille sig at CSC vil få nemmere ved at få nye kontrakter med staten, hvis denne sag kan ende som "fuldt opklaret")(Måske ligefrem en tilståelses-sag).

  • 5
  • 1
Emil Moe

Jeg ved godt at politikere og det offentlige generelt er uduelige til at formulere kravsspecifikationer, men burde CSC snart ikke have noget rutine i det? Hvad har de lavet der blev en succes for det offentlige og, hvilke andre fiaskoer har de stået i spidsen for? De burde have en interesse i at offentliggøre deres side af sagen, hvis de ikke vil få et image af at være en amerikansk virksomhed der suger de offentlige penge ud af landet i en krisetid.

  • 2
  • 0
Bo Skovfoged

Hvorfor skal den dybe tallerken gennemdesignes forfra over næsten et årti og knap en halv mia. danske skattekroner, inden en eller anden indser, at det er noget l..., der er kommet ud af det? Hvad gør man i udlandet? Findes der ikke nogle standardløsninger, der kan bruges - eller skal offentlige, danske it-løsninger kunne svejse under vand?

  • 1
  • 0
Henrik Rathje

Det er jo ikke første gang sådan noget sker, og alligevel sidder man og tænker "det sker sgu igen..".

Elendige og amatør-agtige krav specs er ofte grunden til disse fadæser.

Mangel på ansvarsfølelse fra kunden er også ofte indblandet.

At CSC burde have udvist god konsulent-ånd, og LANGT tidligere have påpeget at dette system er grundlæggende forkert koncepttueret, og bør gentænkes, det er så en anden sag. Og såfremt kunden ikke havde lyttet, burde de enten afvise alt ansvar (måske de har gjort det?), og bede om en skriftlig tilkendegivelse fra staten på at DE tager ansvaret, og at anken er noteret. Den kan de så passende fremlægge nu?

Utroligt at kravspecs til stadighed skrives af folk der ikke har kompetence til det.. og ofte undervurderes denne opgave også økonomisk! Selv den bedste konsulent kan ikke implementere dårlig arkitektur, eller forkert koncepttueret software.. men det er jo altid dem der får skylden i dagspressen.

Men vi er mange der havde set dette komme for år tilbage..

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Sådan noget gør vi ikke her i landet - alt skal være helt nyt og skræddersyet - med mindre at det er et system der dokumenteret har fejlet tidligere, så behøver det ikke at være nyt.

Ligeledes har vi en tendens til at holde fast i de leverandører der har den laveste successrate, bare de er store nok.

Det må være et dybfølt ønske om at maksimere chancerne for at fejle.

Det er en meget modig beslutning af Morten Bødskov og det bør følges op af endnu en modig beslutning, nemlig at give standardløsningerne en chance. Det kan godt være at det ikke ser lige så forkromet ud, men .....

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere