Politisk aftale skal gøre ny lovgivning klar til digitalisering og automatisk sagsbehandling
Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om et sæt basale principper for fremtidig lovgivning, som træder i kraft i sommeren 2018.
Med aftalen forpligter Folketinget sig til at følge ‘principperne for digitaliseringsklar lovgivning', når der indgås politiske aftaler, og der efterfølgende vedtages ny lovgivning.
Det betyder blandt andet, at det bliver obligatorisk for ministerier at vurdere, om ny lovgivning er digitaliseringsklar – på samme måde, som de i dag skal vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet.
»Aftalen er et stort og vigtigt skridt på vejen mod at få mindre bureaukrati i den offentlige sektor,« lyder det fra minister for offentlig innovation Sophie Løhde i en meddelelse.
»Digitaliseringsklar lovgivning har for mig at se også potentialet til at blive et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering, vi har set i mange, mange år,« fortsætter hun.
Ved at gøre lovgivning digitaliseringsklar kan Folketinget ifølge tal fra Finansministeriet frigøre mere end 7 millioner timer årligt.
Tiltaget får ros med forbehold fra interesseorganisationen Dansk IT:
»Den virkelige prøve bliver at gå i gang med at åbne alle de store forlig udformet i løbet af de sidste hundrede års kamp mellem forskellige interesser i samfundet uden at åbne Pandoras æske,« påpeger adm. direktør i Dansk IT Rikke Hvilshøj i en meddelelse.
»Det er ikke nok at være enige om i princippet at simplificere og afbureaukratisere - det kommer til at kræve helt enorm disciplin fra politikerne, når man luger ud i de undtagelser, kompromiser og studehandler, der er med til at gøre meget af vores lovgivning så kompleks,« fortsætter hun.
Ministerier skal fra sommer vurdere al ny lovgivning i forhold til: Principper for digitaliseringsklar lovgivning: Er principperne fulgt, og i modsat fald en nærmere redegørelse for, hvorfor principperne fraviges. Betydning for borgerne: Hvilke konsekvenser har de foreslåede ændringer i forhold til borgerne? Såfremt det er et område, hvor der er behov for særhensyn eller skønsudøvelse i visse situationer, bør det f.eks. overvejes, om der er behov for særlige opsamlingskategorier i tilknytning til objektive hovedkategorier for at sikre eksempelvis særligt udsatte borgeres rettigheder, eller om der er risiko for, at automatisering vil forringe sagsbehandlingen for borgeren. Databeskyttelse mv.: Ved genbrug og viderebehandling af borgernes data skal det sikres, at anvendelsen sker i overensstemmelse med lovgivningen, og at borgernes rettigheder i forhold til deres personoplysninger respekteres. It-styring og risiko: Konsekvenser i forhold til eksisterende it-systemer eller udvikling af nye samt væsentlige risici, herunder i forhold til tidsplanen. Organisatoriske forhold: Væsentlige ændringer i og risici ift. organisering og kompetencedeling mellem myndigheder.Obligatorisk tjekliste for ny lov
Hensyn til retssikkerhed
Med til ambitionen om at gøre nye regler så enkle, at de nemt kan forvaltes digitalt, hører et ønske om at muliggøre mere automatisere sagsbehandling »under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed«, står der i aftalen (PDF).
»Det indebærer bl.a., at lovgivningen i udgangspunktet udformes, så der anvendes objektive kriterier, klare og entydige begreber samt fællesbegreber frem for særbegreber,« fortsætter teksten.
En øget brug af objektive regler kan give sagsbehandlere mulighed for at bruge mere tid på mere komplekse sager, hvor der er et stort behov for et fagprofessionelt skøn, f.eks. i sager om barnets tarv eller støtte til særligt udsatte borgere, lyder det i aftalen.
Hensynet til borgerens retssikkerhed, når sagsbehandling automatiseres, skal også være en del af ministeriernes obligatoriske vurdering af ny lovgivning.
F.eks. skal det vurderes, om der er risiko for, at automatisering vil forringe sagsbehandlingen for borgeren.
Transparens i datahåndtering
Den nye politiske aftale nævner også, at det er vigtigt med sikker datahåndtering, når man fortsætter digitalisering af sagsbehandling.
Der skal allerede i det lovforberedende arbejde være fokus på, om den nye lovgivning giver anledning til bekymring i forhold til ‘tryg og sikker håndtering af borgernes data’.
»Det kræver, at tekniske løsninger bygges på en måde, som understøtter, at alle led i administrationen understøtter en sikker og tryg datahåndtering, og at der sikres transparens i den offentlige datahåndtering,« fremgår det af aftalen.
Syv principper for ‘digitaliseringsklar lovgivning’
1. Enkle og klare regler: Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er nemmere at forvalte og bidrage til en mere ensartet administration og digital understøttelse.
2. Digital kommunikation: Lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder.
3. Muliggør automatisk sagsbehandling: Lovgivningen skal understøtte hel eller delvis digital administration under hensynstagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
4. Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data: Data og begreber skal genbruges på tværs af myndigheder.
5. Tryg og sikker datahåndtering: Datasikkerhed skal prioriteres højt.
6. Anvendelse af offentlig infrastruktur: Lovgivningen skal tage højde for, at det er muligt at bruge eksisterende offentlig it-infrastruktur som f.eks. NemID, Digital Post, NemKonto eller eIndkomst.
7. Forebygger snyd og fejl: Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Opdateret 15:50 med kommentar fra Dansk IT
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
