Politisk aftale skal gøre ny lovgivning klar til digitalisering og automatisk sagsbehandling

Illustration: Nadia Fryd
Samtlige partier er blevet enige om syv principper, som skal gøre dansk lov klar til at blive omsat til computerkode. Stort og vigtigt skridt, mener minister.

Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om et sæt basale principper for fremtidig lovgivning, som træder i kraft i sommeren 2018.

Med aftalen forpligter Folketinget sig til at følge ‘principperne for digitaliseringsklar lovgivning', når der indgås politiske aftaler, og der efterfølgende vedtages ny lovgivning.

Det betyder blandt andet, at det bliver obligatorisk for ministerier at vurdere, om ny lovgivning er digitaliseringsklar – på samme måde, som de i dag skal vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen: »It-gevinster kræver ændret lovgivning«

»Aftalen er et stort og vigtigt skridt på vejen mod at få mindre bureaukrati i den offentlige sektor,« lyder det fra minister for offentlig innovation Sophie Løhde i en meddelelse.

»Digitaliseringsklar lovgivning har for mig at se også potentialet til at blive et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering, vi har set i mange, mange år,« fortsætter hun.

Ved at gøre lovgivning digitaliseringsklar kan Folketinget ifølge tal fra Finansministeriet frigøre mere end 7 millioner timer årligt.

Læs også: Regeringen: Nu skal det være slut med at digitalisere regelinfernoer

Tiltaget får ros med forbehold fra interesseorganisationen Dansk IT:

»Den virkelige prøve bliver at gå i gang med at åbne alle de store forlig udformet i løbet af de sidste hundrede års kamp mellem forskellige interesser i samfundet uden at åbne Pandoras æske,« påpeger adm. direktør i Dansk IT Rikke Hvilshøj i en meddelelse.

»Det er ikke nok at være enige om i princippet at simplificere og afbureaukratisere - det kommer til at kræve helt enorm disciplin fra politikerne, når man luger ud i de undtagelser, kompromiser og studehandler, der er med til at gøre meget af vores lovgivning så kompleks,« fortsætter hun.

Hensyn til retssikkerhed

Med til ambitionen om at gøre nye regler så enkle, at de nemt kan forvaltes digitalt, hører et ønske om at muliggøre mere automatisere sagsbehandling »under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed«, står der i aftalen (PDF).

»Det indebærer bl.a., at lovgivningen i udgangspunktet udformes, så der anvendes objektive kriterier, klare og entydige begreber samt fællesbegreber frem for særbegreber,« fortsætter teksten.

Læs også: Flere beslutninger bliver taget af algoritmer og det presser retssikkerheden

En øget brug af objektive regler kan give sagsbehandlere mulighed for at bruge mere tid på mere komplekse sager, hvor der er et stort behov for et fagprofessionelt skøn, f.eks. i sager om barnets tarv eller støtte til særligt udsatte borgere, lyder det i aftalen.

Hensynet til borgerens retssikkerhed, når sagsbehandling automatiseres, skal også være en del af ministeriernes obligatoriske vurdering af ny lovgivning.

F.eks. skal det vurderes, om der er risiko for, at automatisering vil forringe sagsbehandlingen for borgeren.

Transparens i datahåndtering

Den nye politiske aftale nævner også, at det er vigtigt med sikker datahåndtering, når man fortsætter digitalisering af sagsbehandling.

Der skal allerede i det lovforberedende arbejde være fokus på, om den nye lovgivning giver anledning til bekymring i forhold til ‘tryg og sikker håndtering af borgernes data’.

Læs også: Sådan vil regeringen lade myndigheder analysere borgerdata i smug

»Det kræver, at tekniske løsninger bygges på en måde, som understøtter, at alle led i administrationen understøtter en sikker og tryg datahåndtering, og at der sikres transparens i den offentlige datahåndtering,« fremgår det af aftalen.

Syv principper for ‘digitaliseringsklar lovgivning’

1. Enkle og klare regler: Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er nemmere at forvalte og bidrage til en mere ensartet administration og digital understøttelse.

2. Digital kommunikation: Lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder.

3. Muliggør automatisk sagsbehandling: Lovgivningen skal understøtte hel eller delvis digital administration under hensynstagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

4. Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data: Data og begreber skal genbruges på tværs af myndigheder.

5. Tryg og sikker datahåndtering: Datasikkerhed skal prioriteres højt.

6. Anvendelse af offentlig infrastruktur: Lovgivningen skal tage højde for, at det er muligt at bruge eksisterende offentlig it-infrastruktur som f.eks. NemID, Digital Post, NemKonto eller eIndkomst.

7. Forebygger snyd og fejl: Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

Opdateret 15:50 med kommentar fra Dansk IT

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
Anders Frandsen

Det er jo ligegyldigt med principper, hvis de ikke som minimum følges af et eksempel. Den værste må være den femte:

  1. Tryg og sikker datahåndtering: Datasikkerhed skal prioriteres højt.

Hvad betyder det? Hvor går grænsen til at det skulle være lavt? Hvad betyder det at det prioriteres? Hvori består trygheden?

Det eneste princip der er bare en smule fornuft i må være det 6, netop fordi det her specifikt nævnes hvad de mener med i hvert fald halvdelen af princippet. Hvad det så vil sige at "tage højde for" melder historien intet om.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder