Politisk aftale om udfasning af op til 50 år gamle it-systemer i Skat: Det vil koste milliarder
Samtlige partier i Folketinget har indgået en flerårig aftale, hvori udfordringerne med centrale, men aldrende systemer i skatteforvaltningen anerkendes, og der er enighed om at sætte en meget dyr udskiftning og modernisering af de aldrende it-systemer i gang.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som Skatteministeriet har udsendt.
Frem til år 2022 er der afsat 612,2 mio. kr. til opgaven. Men det fremgår også, at de konkrete projekter for udskiftning og levetidsforlængelser af skattevæsenets it-systemer er betydeligt dyrere.
»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage et præcist skøn for de samlede omkostninger til transformationen, men der vil formentlig være tale om samlede merudgifter svarende til et mindre tocifret milliardbeløb,« står der i aftaleteksten (PDF).
Skatteminister Karsten Lauritzen siger ifølge meddelelsen:
»Flere af vores it-systemer er mere end 50 år gamle. Derfor er det et første, men vigtigt skridt, at vi nu får taget hul på den kæmpemæssige udfordring. Det er rettidig omhu at få rettet op på det teknologiske efterslæb, der er, så vi fortsat sikrer en stabil og sikker drift af skatteforvaltningens it-systemer.«
Systemer med rødder i 70'erne
Situationen er, at skattevæsenet i dag har en portefølje af ca. 200 it-systemer, hvoraf ca. 70 er ældre it-systemer, som er udviklet i perioden fra 1970’erne og frem til ca. 2000.
Disse systemer er kategoriseret som såkaldte legacy-it-systemer, fremgår det af den nye aftaletekst.
Legacy-it-systemerne understøtter centrale dele af skatteopkrævningsopgaven og bidrager samlet set til opkrævningen af ca. 800 mia. kr. årligt. Det drejer sig f.eks. om de it-systemer, der håndterer forskuds- og årsopgørelsen.
Og det duer ikke at bevare systemerne, slog det tværministerielle Legacy-udvalg fast i en rapport kort efter sommerferien: De skal udskiftes og moderniseres, anfører ministeriet.
For det første bærer it-systemerne præg af, at de er udviklet over en lang årrække i en række knopskydninger for bl.a. at fremme digitalisering af opgaver samt understøtte ny lovgivning. Det betyder, at systemlandskabet i dag er yderst komplekst og uoverskueligt.
For det andet er skattevæsenets organisation i høj grad afhængig af de it-leverandører, der står for drift og vedligehold af legacy-it-systemerne.
For det tredje har kontraktkomplekset vedrørende legacy-it-systemerne aldrig været udbudssat.
Der er dog et meget vidt tidsspænd i aftalen. Politikerne har nemlig aftalt, at den 'gennemgribende modernisering og udskiftning af skattevæsenets legacy-it-systemer og eventuelt øvrige, tilknyttede systemer' kan afvikles over 'de næste 15 år eller mere.'
Aftalen indebærer også, at man vil starte med de systemer, som har færrest og mindst komplekse bindinger til andre systemer, og hvor opbygning af den fornødne organisatoriske kapacitet derfor vurderes mulig inden for en kortere tidshorisont.
Systemudvikling for milliarder
Som Version2 tidligere har afdækket, er skatte- og toldforvaltningen i gang med en række systemudviklinger. Det gælder afløseren for EFI, kaldet PSRM, det nye store ejendomsvurderingssystem og endelig en stor udskiftning af toldsystemer.
Projekter, som i flere tilfælde er ramt af forsinkelse, som Version2 tidligere har omtalt.
I forhold til udskiftningen af toldsystemer er det en ny europæiske toldlovgivning, der indebærer, at Skat skal udskifte en lang række vigtige it-systemer. Det kommer angiveligt i sig selv til at koste omkring en milliard kroner i et af statens største udviklingsprojekter nogensinde.
Kompetencemæssig oprustning
Ifølge den nye politiske flerårsaftale skal der oprustes i skatteforvaltningen med kompetencer, der kan sikre en fortsat stabil drift af it-legacy-systemerne, indtil de er udskiftet eller udfaset, samt nødvendige kompetencer til at forberede, planlægge og styre de konkrete udviklingsprojekter.
Selve udviklingen af de nye it-systemer skal ske ved udbud til det private it-leverandørmarked, fremgår det.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
