Politisk aftale om udfasning af op til 50 år gamle it-systemer i Skat: Det vil koste milliarder

11. december 2018 kl. 12:2913
Politisk aftale om udfasning af op til 50 år gamle it-systemer i Skat: Det vil koste milliarder
Illustration: H. Mølsted.
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at igangsætte udskiftningen af gamle systemer i skatteforvaltningen. Der skal oprustes på it-kompetencer i Skat, og der er afsat godt 600 mio. kr. frem til 2022, fremgår det.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Samtlige partier i Folketinget har indgået en flerårig aftale, hvori udfordringerne med centrale, men aldrende systemer i skatteforvaltningen anerkendes, og der er enighed om at sætte en meget dyr udskiftning og modernisering af de aldrende it-systemer i gang.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Skatteministeriet har udsendt.

Frem til år 2022 er der afsat 612,2 mio. kr. til opgaven. Men det fremgår også, at de konkrete projekter for udskiftning og levetidsforlængelser af skattevæsenets it-systemer er betydeligt dyrere.

»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage et præcist skøn for de samlede omkostninger til transformationen, men der vil formentlig være tale om samlede merudgifter svarende til et mindre tocifret milliardbeløb,« står der i aftaleteksten (PDF).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skatteminister Karsten Lauritzen siger ifølge meddelelsen:

»Flere af vores it-systemer er mere end 50 år gamle. Derfor er det et første, men vigtigt skridt, at vi nu får taget hul på den kæmpemæssige udfordring. Det er rettidig omhu at få rettet op på det teknologiske efterslæb, der er, så vi fortsat sikrer en stabil og sikker drift af skatteforvaltningens it-systemer.«

Systemer med rødder i 70'erne

Situationen er, at skattevæsenet i dag har en portefølje af ca. 200 it-systemer, hvoraf ca. 70 er ældre it-systemer, som er udviklet i perioden fra 1970’erne og frem til ca. 2000.

Disse systemer er kategoriseret som såkaldte legacy-it-systemer, fremgår det af den nye aftaletekst.

Legacy-it-systemerne understøtter centrale dele af skatteopkrævningsopgaven og bidrager samlet set til opkrævningen af ca. 800 mia. kr. årligt. Det drejer sig f.eks. om de it-systemer, der håndterer forskuds- og årsopgørelsen.

Og det duer ikke at bevare systemerne, slog det tværministerielle Legacy-udvalg fast i en rapport kort efter sommerferien: De skal udskiftes og moderniseres, anfører ministeriet.

  • For det første bærer it-systemerne præg af, at de er udviklet over en lang årrække i en række knopskydninger for bl.a. at fremme digitalisering af opgaver samt understøtte ny lovgivning. Det betyder, at systemlandskabet i dag er yderst komplekst og uoverskueligt.

  • For det andet er skattevæsenets organisation i høj grad afhængig af de it-leverandører, der står for drift og vedligehold af legacy-it-systemerne.

  • For det tredje har kontraktkomplekset vedrørende legacy-it-systemerne aldrig været udbudssat.

Der er dog et meget vidt tidsspænd i aftalen. Politikerne har nemlig aftalt, at den 'gennemgribende modernisering og udskiftning af skattevæsenets legacy-it-systemer og eventuelt øvrige, tilknyttede systemer' kan afvikles over 'de næste 15 år eller mere.'

Aftalen indebærer også, at man vil starte med de systemer, som har færrest og mindst komplekse bindinger til andre systemer, og hvor opbygning af den fornødne organisatoriske kapacitet derfor vurderes mulig inden for en kortere tidshorisont.

Systemudvikling for milliarder

Som Version2 tidligere har afdækket, er skatte- og toldforvaltningen i gang med en række systemudviklinger. Det gælder afløseren for EFI, kaldet PSRM, det nye store ejendomsvurderingssystem og endelig en stor udskiftning af toldsystemer.

Projekter, som i flere tilfælde er ramt af forsinkelse, som Version2 tidligere har omtalt.

I forhold til udskiftningen af toldsystemer er det en ny europæiske toldlovgivning, der indebærer, at Skat skal udskifte en lang række vigtige it-systemer. Det kommer angiveligt i sig selv til at koste omkring en milliard kroner i et af statens største udviklingsprojekter nogensinde.

Kompetencemæssig oprustning

Ifølge den nye politiske flerårsaftale skal der oprustes i skatteforvaltningen med kompetencer, der kan sikre en fortsat stabil drift af it-legacy-systemerne, indtil de er udskiftet eller udfaset, samt nødvendige kompetencer til at forberede, planlægge og styre de konkrete udviklingsprojekter.

Selve udviklingen af de nye it-systemer skal ske ved udbud til det private it-leverandørmarked, fremgår det.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
12. december 2018 kl. 15:34

Hvis et IT-system er så dyrt, så er det også så komplekst, at det er umuligt at overskue - både for leverandøren og for kunden.

Det vil uværgerligt ende i fiasko.

Det ville være bedre at lave en løbende udskiftning af systemer via agil udvikling.

12
12. december 2018 kl. 13:10

@Gert... IT-arkitekter bør ikke diktere lovgivning, men vi er tæt på at blive hørt i forbindelse med ny lovgivning. Rammerne er sat op og vi arbejder på højtryk med at fylde dem fornuftigt ud...

11
12. december 2018 kl. 11:59

Dertil kommer unødig stor kompleksitet pga. særregler der kun sjældent kommer i brug samt regler som er lavet til dengang man brugte papir, men som burde rettes til nu hvor man bruger IT.

Så må man jo implementere de dele, der giver mening. Meget kunne nås, ved at implementere de 10%, som dækker 90% af opgaverne. Alt for mange systemer bliver håbløse, fordi man pinedød skal have den sidste finurlighed med, når nu pengekassen er åben. Jeg mener det er naivt at forestille sig, at IT-arkitekter kommer til at diktere landets lovgivning. Det er faktisk heller ikke ønskeligt.

10
12. december 2018 kl. 10:38

Det er på tide at få ryttertt på, det grundlæggende problem er at skatte lovgivningen er bliver så komplet få at lave undtagelse på undtagelse og lappeløsninger.

Det giver ikke mening at sætte mere strøm til den nuværende skattelovgivning.

Der findes regler der ikke kan implementeres fordi de modsiger sig selv. Dertil kommer unødig stor kompleksitet pga. særregler der kun sjældent kommer i brug samt regler som er lavet til dengang man brugte papir, men som burde rettes til nu hvor man bruger IT.

9
11. december 2018 kl. 21:17

Skatteminister Karsten Lauritzen siger ifølge meddelelsen:

»Flere af vores it-systemer er mere end 50 år gamle. Derfor er det et første, men vigtigt skridt, at vi nu får taget hul på den kæmpemæssige udfordring.Det er rettidig omhu at få rettet op på det teknologiske efterslæb, der er, så vi fortsat sikrer en stabil og sikker drift af skatteforvaltningens it-systemer.«

Min fremhævning.

Hvis dét skal være definitionen på "rettidig omhu", tror jeg godt nok at gamle Hr. Møller roterer i sin grav.

8
11. december 2018 kl. 21:11

Jeg ville jo umiddelbart tro, at "Hvor der er vilje, er der vej".

Politi undersøgte også sig selv før i tiden, advokater, finansfolk og læger vi gerne være habile i alle situationer. Underligt nok når man ved, at man da ikke kan fortælle en gammel ræv, at et hønsehus er forbudt område ;)

Der findes flere håndfulde fremragende uafhængige it-folk, der kan det her, og de kan hyres, søge og fremfinde relevante dokumenter til kommisionen.

Det er pinligt, at skoene er så små og at de klemmer så fælt på [....] - både ifm. Tibet-sagen og nu også hos Skat.

Men det er slet ikke overraskende. Hverken de usaglige tekniske undskyldninger, og at samtlige slæbeankre kastes ud for at trænerer kommisioners arbejde. Trænering er jo en administrativ højt udviklet sportgren i de ældste styrelser m.fl. og deres ministerier.

6
11. december 2018 kl. 15:59

Tror det vil være mere samfundetss tjæneslig, at starte på en frisk.

Op af bakke, :-)

Prøv at bede DJØFER om at lave en plan der tager magten og deres arbejde fra dem.
Der skal nok startes med et udvalg, som skal nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kommer med forlag til et kolegium, som kan nedsætte en expertgruppe. Alt bliver serfølgeligt smidt væk, ved et valg og der nedsættes så en ny arbejdsgruppe. Hvis det skulle hænde at en regering holder 3-4 valg, og expertgruppe bliver færdigt, så bliver arbejdet smidt og der startes på en ny. Da det politisk ikke er oputitum

5
11. december 2018 kl. 15:57

Men vi kan sagtens bruge 35 milliarder på at hjælpe invandre

Men vi kan ikke hjælpe os selv

4
11. december 2018 kl. 14:10

Ganske enig. Kompleksiteten i skattelovgivningen hindrer, at der kan udvikles it, som fejlfrit håndterer den. Samtidig er der så mange elementer af ting, der er skattesystemet uvedkommende, der har fået plads i skatte- og afgiftslovgivningen. Momsfritagelser, håndværkerfradrag, erhvervsstøtte gennem gule plader etc etc. KISS er et godt princip, også indenfor skattelovgivning.

3
11. december 2018 kl. 13:15

Det er på tide at få ryttertt på, det grundlæggende problem er at skatte lovgivningen er bliver så komplet få at lave undtagelse på undtagelse og lappeløsninger.

Tror det vil være mere samfundetss tjæneslig, at starte på en frisk.

Så vil man uden problem spar 99% både på tid og økonomi

2
11. december 2018 kl. 13:02

Nu vil prisen ende på +1 mia. ... og/eller det vil aldrig blive færdigt.

Hvis de vælger den klassiske tilgang til offentlig IT "Vi skal have det her nye system som skal kunne X og Y om 6 år" så er jeg overbevist om at det både kommer til at koste mere end 1 mia og alligevel aldrig bliver færdigt..

Hvis de i stedet kigger på "Vi skal kunne opnå de her delmål om X tid og de her delmål om Y tid" og så ellers laver microservices der skal tale sammen via API'er, tror jeg at de har en chance for at nå i mål med det.

Måske endda både indenfor budget og tidsrammen.

Men det afhænger naturligvis også af hvor mange ændringer i kravspec (f.eks. skattelovgivning) der kommer undervejs i projektet.

1
11. december 2018 kl. 12:47

De skulle have afset 100mio da slutprisen så ville have været mindre end det som det nu har budgetteret med.

Nu vil prisen ende på +1 mia. ... og/eller det vil aldrig blive færdigt.