Politikersnak kommer endnu hurtigere på nettet

Når Folketinget i dag mødes for første gang efter sommerferien vil der kun gå få timer til at alle danskerne kan læse, hvad der er blevet sagt på landets talerstol.

Fra i dag bliver ventetiden på at læse, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol reduceret betydeligt.

Servicen fra Folketinget, når det gælder om at publicere referater fra Folketings-debatter har hidtil været stor, men ofte er der alligevel gået et par dage inden man på Folketingets hjemmeside kunne nærstudere de politiske debatter.

Men med ny it-løsning vil ventetiden nå ned fra få dage til få timer, oplyser vicedirektør i Per Anker Hansen.

»Systemet vil sammen med en sammenlægning af to arbejdsopgaver - afskrivning og redigering - gøre det muligt at publicere 1. version af referatet på internettet 2-3 timer, efter ordene er talt i Folketingssalen. Den grundlæggende omlægning af referatproduktionen har krævet nye kompetencer, nye arbejdstider og nye arbejdsrutiner hos medarbejderne. Systemet og den gennemgribende forandring har været forberedt gennem de sidste par år. Der har været et meget konstruktivt samarbejde med leverandørteamet om udformningen af selve Edixi-systemet, så det er blevet et effektivt og brugervenligt system,« siger han i en pressemeddelelse.

Løsningen er udviklet af Sirius IT i samarbejde med Prolog Development Center og Max Manus og er en såkaldt tale-til-tekst-løsning, som er baseret på systemet SpeechMagic fra Philips.

Først optages talen i Folketingssalen digitalt, hvorefter den første referent efter cirka 10 minutter begynder at afspille det talte ord for dernæst at diktere den redigerede tekst til tale-til-tekst-systemet.

Systemet er opbygget op en XML-struktur, der sikrer integration til både Folketingets hjemmeside og samt Folketingets øvrige dokumentsystemer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere