Regeringen sylter it i folkeskolen: Lovede 500 millioner kroner – men hvor er de?

Regeringen har mange gange lovet at bruge en halv milliard kroner på bedre it i folkeskolen, men der er endnu ikke udbetalt én krone. Kommunerne er frustrerede.

Folkeskolen skal løftes op på et højere it-niveau, og for at kickstarte den udvikling skal der bruges 500 millioner kroner ekstra til formålet.

Sådan har det lydt mange gange i løbet af 2011 fra både den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og den nuværende, Troels Lund Poulsen (V). Men i praksis er der ikke sket noget som helst. Det skriver Ugebrevet A4.

Pengene skulle komme fra ABT-Fonden, som i mellemtiden har skiftet navn til Fonden for Velfærdsteknologi. Men hver gang der var planlagt et møde, hvor pengene skulle fordeles til konkrete projekter, blev mødet aflyst. Det er sket både gennem hele foråret, men også så sent som dagen før valget blev udskrevet.

Imens breder frustrationen sig hos kommunerne, som har søgt om tilskud til it-projekter, men som altså endnu ikke har set en krone af de mange penge. Hos Lemvig Kommune har man sammen med fire andre kommuner gennem halvandet år forsøgt at få et klart svar, men har nu senest fået at vide, at ansøgningen først bliver behandlet til efteråret.

Projektleder Gunnar Nordestgaard fra Lemvig Kommune giver dumpekarakter til hele forløbet og har nu måttet stoppe samarbejdet med skolerne om projektet.

Uanset at kommuner eller skoler endnu ikke har set skyggen af pengene, bliver den halve milliard kroner stadig brugt som eksempel på, at regeringen investerer i folkeskolen. Den indgår også i det forslag til finansloven, som regeringen fremlagde kort før, valget blev udskrevet. Men da det kun er et finanslovsforslag, og ikke en endeligt besluttet aftale, er der således stadig ingen garanti for, at pengene ender med at gå til it i folkeskolen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Deleted User

Hæhæ. Kan I huske fra sidste finanslov, at der pludselig dukkede noget underligt op med, at skoletoiletterne var ulækre? Pludselig, out of the blue, var det et KÆMPE problem for alt og alle. Det var så heller ikke særligt svært at finde et beskidt toilet og en (ligeså beskidt) politiker, der krævede handling. Man skal jo gøre noget ved alt.

Som sagt så gjort: En særlig statslig pulje på 500 millioner kroner af skatteydernes penge blev af vore allesammens kære tax-eaters bevilget til lokumsrengøring, og pengene er nu brugt til alt muligt andet. De indgik hastigt i den helst store skolepulje, hvor størstedelen af pengene går til lønninger.

Nu er det så tid igen. Denne gang noget med IT fra den dersens ABT-pulje, hvor en halv milliard dybest set blev sat af til en våd drøm (fra departementets side) om en appstore for folkeskolen - og noget med iPads i klassesæt og elektriske udgaver af lærebøgerne. Vauw. Det er sådan noget, der får os i front...

Næh, Folkeskolen har fået SÅ mange penge allerede til IT og IT-uddannelse, at de snart må være bare lidt tilfredse. Men når de så lugter endnu en statslig pulje, der kan bruges til lidt af hvert - så kører vi igen.

Jeg er under-imponeret. Specielt fordi der intet som helst nyt, anderledes, udviklende eller spændende er i konceptet. Det vigtigste for departementet var, at der kunne laves nogle aftaler med forlagene om elektriske udgaver af bøgerne, som forlagene var glade for. Der var overhovedet ikke fokus på nye læringsmetoder eller lignende.

Mvh Mogens

  • 0
  • 3
#2 Deleted User

Tilsyneladende bliver det først hen imod årsskiftet 2012, vi kommer til at kende detaljerne for de 500 ABT-millioner der målrettes it i folkeskolen. Megen energi er tabt i ventetid og udabejdelse af forgæves ansøgninger til ABT-fonden Hovedlinierne er udmeldt, og det ser ud til, at de bygger på en forståelse af at it-udviklingen kan boostes gennem tilskud til digitale læremidler, hvortil de fleste midler tilsyneladende kanaliseres.

Det kunne se ud til, at det er forlagsbranchen, der har været regeringens nærmeste rådgivere. Men kan vi være sikre på, at digitale læremidler rummer det nødvendige forandringspotentiale?

Rigtig mange af de i tiden mest solgte digitale læremidler ligner til forveksling tidligere tiders analoge læremidler - nu blot med strøm til, og det skaber ikke nye digitalt kompetente borgere.

Samtidig med at regeringen udsender en strategi med mange fine hensigter, så lever folkeskolerne med en bekendtgørelse om skolebiblioteksvirksomhed fra 1995, heri tales om av-apparater og skolebøger. Regeringen får altså ikke samtidigt løftet rammerne for den organisering i skolen, der varetager indkøb, formidling og distribution af skolens læremidler. Altså det kompetenceløft der skal til for at løfte området er ikke eksisterende i strategien.

Ledelsesvinklen tages der heller ikke hånd om, altså støttestrukturer omkring skolelederen der skal varetage omlægningen fra analog til digital skole.

På samme vis forholder det sig med Fælles Mål, der styrer skolens indhold. Disse stammer overvejende fra den analoge tænkning. Når dette kombineres med den meget forsimplede evalueringskultur, der overvejende har fokus på faktuel viden, så giver en høj grad af it-anvendelse nødvendigvis ikke megen mening.

Det er i mine øjne nærmest utilgiveligt at strategien ikke særligt fokusere på it-anvendelsen ifht den voldsomt store inklusionsopgave skolerne i disse år står over for, altså behovet for læremidler der i høj grad understøtter lærernes behov for differentieret undervisning.

I mine øjne er det rigtig ærgerligt, når nu processen har været så lang, at der ikke løbende har været drøftelser mellem de mange aktører i skoleverdenen, med det formål at tilvejebringe en mere velfunderet, sammenhængende og bredspektret strategi, der vil kunne øge chancen for at kunne lykkes med opgaven.

  • 1
  • 0
#3 Søren Schack Hansen

Ok, du drømmer ikke om, hvor IT-bevillingerne til folkeskolen går hen! Efter 35 år i folkeskolen (deraf de sidste 20 som IT-mand) er min erfaring, at pengene forsvinder, længe inden de når ud i folkeskolen og udmøntes i noget så enkelt som indkøb af computere eller gode undervisningsprogrammer - og de gik helt sikkert ikke til aflønning af lærere! Nu er det 7 år siden, jeg forlod jobbet, så tilstanden er muligvis ændret - men jeg tror det ikke. Jeg ved ikke, hvorfor du har forset dig på lærerlønninger. En tid lang var lønnen for skraldemænd på samme niveau (det under jeg dem gerne!), så det var ikke det, der tiltrak nyt blod.

  • 1
  • 0
#4 Deleted User

Jeg synes man skulle vænne sig til at spørge kunderne. Jeg synes efterhånden ALT i det offentlige handler om indadvendte, navlebeskuende ting, hvor det aller-aller-aller-vigtigste er, hvordan de offentligt ansatte har det i maven. Jeg hører ALDRIG noget positivt om kunderne fra alle disse tax-eaters. Jeg er til stadighed forbløffet (og forarget) over, at vi nu har et samfund, hvor alt handler om, hvordan de offentligt ansatte (som vi - de få - finansierer), fremfor kundernes egentlige behov.

Sandeligt et overskudssamfund ;-).

Mht lærerlønninger er jeg efterhånden supertræt af at høre, at offentligt ansatte er dårligt lønnede. De stiger i løn, når de private stiger i løn (grundet produktivitetsstigninger, som de offentligt ansatte på ingen måde er forpligtede til for at få samme lønstigning), og de stiger i løn, når de private falder i løn (som vi så det ved de seneste lønreguleringer for offentligt ansatte). Som Claus Hjorth (der jo selv er offentligt ansat, og formentlig planlægger at være socialnasser resten af sit liv) formulerede det, da han gav et par procent i lønstigning, selvom de skulle have haft et par procents nedgang: "Der er selvfølgelig visse grænser vi ikke kan overskride".

De offentligt ansatte har holdt FEST under Fogh, og når de endda også får bevilget lønstigninger, når os private går ned i løn, uden at de skal yde noget for det, så er der noget rivende galt.

Så har vi vænnet os til, at det er legitimt og uimodsagt, at offentligt ansatte er nogle stakler, der "knokler" (nej, det gør de så ikke, og da slet ikke lærerne, der aldrig er på skolerne i 37.5 time om ugen), og bare skal have mere.

De offentligt ansatte har bevilget sig selv masser af penge og tilskud og ferier og ulovlige fridage, og synes det er helt i orden, samtidig med at vi skal høre på den idelige retorik om, at de går til en sulteløn. Det er måske lidt trivielt at høre på i længden... måske endda for dem selv på et tidspunkt?

De fleste penge i skolesektoren går til lønninger, lønninger, lønninger - og tillæg. Det er jo ikke så svært at se. Pengene forsvinder ikke på mystisk vis ud af systemet. Og Danmarks Lærerforening (findes der en mere reaktionær forening i Danmarkshistorien, egentlig?) bliver ved med at kræve og tage og forlange og jamre.

Vi har brug for en ny start, både for de lærere, der gerne vil, og for de mange, mange kunder, som ikke er blevet hørt i snart rigtigt mange år i det system.

Mvh.

Mogens

  • 1
  • 1
#5 Deleted User

Jeg tvivler ikke på, at der findes nogle få, unge lærere, der giver den gas. Men generelt er det ufatteligt for mig, at man f.eks. kan få to timers forberedelse til en gymnastiktime, hvor de jo alligevel ikke laver en dyt seriøst. Og masser af andre timer, hvor det bare ikke kan tage et voksent menneske med uddannelse flere timer at forberede sig. Hold nu op.

Der er masser af lærere i Danmark, der betaler topskat. Go figure. Det er ikke dårlige forhold man får som f.eks. overlærer, vel? Og der følger ingen formelle forpligtelser med.

Og igen: De har fået lønstigninger baseret på et index over de privates produktivitetsstigninger, og når det så medførte lønnedgang i det private, så gav man STADIGVÆK de offentligt ansatte lønstigninger. Det er bare ikke i orden uanset hvilken betragtning man anlægger.

Og lad venligst være med at tro, at det er nogle få, rige "baroner", der betaler for al den dovenskab og ikke-arbejde og ufortjente lønstigninger. I et land, der stadig er LANGT det mest lige af alle lande i Verden iflg. OECD, og hvor der er ca. 650.000 til 700.000, der betaler topskat (inkl. lærere og tømrere), er det altså rigtigt mange almindelige mennesker, der skal finansiere dette bonanza. Det er IKKE de bredeste skuldre, der bærer mest, for alle har lige smalle skuldre nu, og det betyder bare større og større byrder for dem, der ikke har penge til det.

Mvh. Mogens

  • 0
  • 0
#6 Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Så har vi vænnet os til, at det er legitimt og uimodsagt, at offentligt ansatte er nogle stakler, der "knokler" (nej, det gør de så ikke, og da slet ikke lærerne, der aldrig er på skolerne i 37.5 time om ugen), og bare skal have mere.

Mogens... jeg er enig med, hvad du siger - et stykke af vejen. Lønstigningerne har fulgt pænt med i det offentlige, og jeg ser beklagelser som et led i anden politisk agenda eller for at fremprovokere en mere synlig berettigelse for fagforeninger, der blev grundlagt i et noget andet klima. Men mener du oprigtigt, at arbejde, som inkluderer forberedelse, i 2011 kræver tilstedeværelse på arbejdspladsen i hele arbejdstiden? Og mener du oprigtigt, at offentligt ansatte ikke arbejder med en ordentlig indsats?

  • 0
  • 0
#15 Deleted User

http://socialreport.msd.govt.nz/economic-standard-living/income-inequali...

Eller søg selv på "oecd denmark inequality" i stedet for at søge på dansk. De danske medier er så totalt under standard når det drejer sig om at citere fra rigtige kilder, endsige give folk mulighed for selv at checke dem. OECD bemærker, at inequality er vokset svagt (MEGET svagt) i Danmark, men at vi stadig er det mest lige samfund i Verden. Det valgte Politiken så at gøre til en overskrift om, at uligheden er vokset. Hæhæ.

Det er efterhånden kun Information og Weekendavisen (og naturligvis Version2 og Computerworld :-)) jeg personligt gider læse.

Mvh Mogens

  • 0
  • 0
#16 Martin Bøgelund

Men generelt er det ufatteligt for mig, at man f.eks. kan få to timers forberedelse til en gymnastiktime, hvor de jo alligevel ikke laver en dyt seriøst. Og masser af andre timer, hvor det bare ikke kan tage et voksent menneske med uddannelse flere timer at forberede sig.

Mogens, jeg kan ikke genkende det billede du tegner her, og vil bede dig underbygge det med en konkret sag.

De undervisningsprocenter i Folkeskolen, som jeg kender til, ligger omkring 45%-50% - altså at tiden ca. er fifty-fifty omkring forberedelse og undervisning - 1 times forberedelse til 1 times undervisning.

At en idrætslærer i et enkelt tilfælde bruger 2 timer på at indtegne ruter på kort og lægge poster ud til et orienteringsløb der varer en skoletime, kan ikke ryste mig, ej heller at idrætslærerne er på kursus i motion for overvægtige, idrætsskader, osv.

Derfor vil jeg meget gerne se det konkrete tilfælde du refererer til.

  • 0
  • 0
#17 Martin Bøgelund

De undervisningsprocenter i Folkeskolen, som jeg kender til, ligger omkring 45%-50% - altså at tiden ca. er fifty-fifty omkring forberedelse og undervisning - 1 times forberedelse til 1 times undervisning.

OK du har ret Mogens - de historiske tal jeg har kunnet finde ligger i spændet 33%-45%, altså helt op til 2 timers forberedelse mv. til 1 times undervisning.

  • 0
  • 0
#18 Martin Bøgelund

... men stadigvæk, Mogens, jeg er ikke rystet over undervisningsprocenter på 33%.

Det skal ikke være lavere. Husk dog på at definitionerne på undervisningsprocent typisk er forskellige, og ikke blot dækker over forberedelse til den enkelte time, men også uddannelse, administrativt arbejde, skole/hjem-samarbejde, læsevejledning osv.

Desuden er der eksempler på definitioner, hvor noget af undervisningen ikke indgår i undervisningsandelen ved beregning af undervisningsprocenten(!):

Derudover anvendes undervisningstid til bl.a. tosprogs- og specialundervisning. Det betyder, at lærerne reelt underviser betydeligt mere end 33 % af deres samlede arbejdstid

De efterhånden store klassekvotienter, og arbejdet med inklusion giver også lærerne større udfordringer i undervisningstiden, som de er nødt til at bruge forberedelsestid på at imødegå.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere