Politikerne rykker på databrug: øger kontrol og auto-afgørelser og mindsker samtykke

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Mere datadeling mellem myndigheder og mere automatisk kontrol af borgere er i støbeskeen – og kritikere finder allerede i dag praksis problematisk.

De sociale myndigheder i Danmark har i dag beføjelser til at indsamle og samkøre borgerdata fra vidt forskellige myndigheder for at kontrollere, om borgere svindler med sociale ydelser.

Kontrollen sker, uden at borgere er under konkret mistanke, og uden at de bliver informeret – en praksis, der ifølge en vurdering fra den juridiske tænketank Justitia »meget vel kan være uforenelig« med både menneskerettighederne og EU’s charter.

»Der er tale om en omfattende og systematisk behandling af oplysninger om en meget stor del af befolkningen uden borgernes viden og samtykke eller nogen særlig anledning,« forklarer advokat i Justitia Birgitte Arent Eiriksson.

Læs også: Justitia: Regeringens data-drømme slipper billigt rundt om tvivl om retssikkerheden

Kontrolbeføjelserne, som de sociale myndigheder har fået, hviler på et betænkeligt grundlag, vurderer tænketanken.

Ikke desto mindre lægger tre separate politiske initiativer lige nu op til at øge både den data-baserede kontrol og den automatiske sags­behandling. Tilsammen peger de i retning af mere datadeling mellem myndigheder, mere kontrol af borgere og mindre inddragelse af og information til de pågældende borgere.

Forordning udhules

Forrest står den danske såkaldte Databeskyttelseslov, der ledsager EU’s længe ventede forordning for databeskyttelse.

Forordningen varsler med strammere regler for samtykke, nye borgerrettigheder og historisk store bøder for datasjusk nye tider for borgeres datarettigheder.

Men en del af beskyttelsen er godt på vej til at blive udhulet i den danske implementering, lyder det fra kritikere.

Forordningen efterlader et stort rum for nationale variationer – særligt med hensyn til, hvordan reglerne gælder offentlige myndigheder.

Her har Justitsministeriet foreslået en paragraf, der tillader enhver minister at blåstemple nye samkøringer af borgeres data – hvorved disse data vil blive brugt til helt andre formål, end de var indsamlet til.

Og Databeskyttelsesloven står ikke alene. I januar blev samtlige partier i Folketinget enige om en aftale, der kaldes Digitaliseringsklar Lovgivning.

Læs også: Leder: Overvågning af borgerne må ikke overlades til embedsmændene

I denne giver partierne blandt andet hinanden håndslag på, at al fremtidig lovgivning skal udarbejdes, så den i højere grad end i dag kan administreres automatisk.

Det betyder, at loven så vidt muligt skal bestå af objektive regler, der kan omsættes til computerkode. Dette skal ske med respekt for borgerens retssikkerhed, lyder det i teksten.

Men formuleringen placerer ikke noget ansvar for, hvem der skal identificere, hvornår en borgers sag er så tilpas kompliceret, at en automatisk afgørelse er uhensigtsmæssig.

Dertil kommer den såkaldte Digitaliseringsstrategi, der varsler ændringer i Forvaltningsloven, så reglerne ikke står i vejen for digitaliseringen.

Her har en arbejdsgruppe blandt andet kig på de såkaldte partsrettigheder, som betyder, at en myndighed skal orientere en borger om de oplysninger, man har, inden man træffer en afgørelse.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Ikke en stor ting

Tilsammen baner de tre tiltag vej for, at myndigheder kan dele flere data og bruge automatiseret sags­behandling til at træffe afgørelser på baggrund af disse – og at borgeren ikke informeres om datagrundlaget for afgørelserne og derfor ikke kan protestere imod det.

Et eksempel på konsekvenserne kunne være, at man afleverer information til en myndighed i en sag om forældremyndighed, hvor­efter disse data deles med en anden myndighed, der bruger informationerne i en automatisk sagsbehandling i en sag om boligsikring.

Et andet eksempel er, at en minister kan give et jobcenter fri adgang til registerdata som karakterer, lærer­udtalelser, særlig støtte i skolen osv. for at danne sig et grundigt billede af den jobsøgende.

Særligt Databeskyttelsesloven bliver mødt med kritik fra eksperter og oppositionen. Selv regerings­partiet Liberal Alliance har erklæret sig skeptisk. Men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kunne ved et samråd i sidste uge slå fast, at han ikke har til hensigt at ændre lovforslaget.

Læs også: Justitsminister står fast: Myndigheder skal kunne dele data uden borgeren informeres

Til spørgsmålet om, hvorfor ministeren ikke havde fremhævet de kontroversielle paragrafer, da de tilsyneladende ubemærket gled igennem Folketingets førstebehandling, svarede ministeren:

»Vi bragte det ikke op i salen, da vi ikke synes, det er en særlig stor ting.«

Den vurdering er mange uenige i. I høringssvar kalder både IDA og Ejendomsforeningen Danmark den kontroversielle paragraf 5, stk. 3 for »bekymrende«, Lægeforeningen mener, forslaget er »for vidtgående«, og IT-Politisk Forening, at det har »vidtgående konsekvenser for borgernes ret til privatliv og databeskyttelse«.

Catrine Søndergaard Byrne, der er jurist og partner i advokatfirmaet Labora Legal og en del af tænketanken DataEthics, kalder reglen i strid med retsstatens grundprincipper.

Alle data skal kunne bruges

Som svar på kritikken sagde Søren Pape Poulsen på samrådet, at han skam lytter til eksperternes bekymringer. Men at han ikke er enig:

»Jeg vil ikke finde mig i socialt bedrageri. Derfor vil jeg ikke stå på mål for, at oplysninger indsamlet til andet formål ikke kan bruges til at afsløre socialt bedrageri,« sagde han.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Læs også: Kommunerne vil gå længere med samkøring af borgerdata end Søren Pape Poulsen

Gevinsterne ved den allerede i dag omfattende datasammenkøring er i øvrigt beskedne. Ifølge Justitia har man hos Udbetaling Danmark, der betaler ydelser til 2,7 millioner danskere, under 700 årlige kontrolsager.

I et debatindlæg på netmediet Altinget bemærker juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Blume, at det var beskyttelse af borgere mod staten, man havde i tankerne, da man i 1970’erne begyndte at indføre regler om databeskyttelse:

»Der var en frygt for Big Brother. Ham hører man ikke så meget til længere, men han er her stadigvæk.«

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

At de kære politikere ville gå forest.

Der er brug for en høj grad af gennemsigtighed i Løkkes fond, penge ind og ud af fonden, lønninger/vederlag til div poster Mv dette gælder selvfølgelig kun så længe at hovedpersonen selv er minister.

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

"Et andet eksempel er, at en minister kan give et jobcenter fri adgang til registerdata som karakterer, lærer­udtalelser, særlig støtte i skolen osv. for at danne sig et grundigt billede af den jobsøgende."

Hvorfor kommer jeg til at tænke på trivselsmålingerne her? Som oven i købet er ulovligt indsamlede - se at få dem slettet - helt!!

"»Jeg vil ikke finde mig i socialt bedrageri. Derfor vil jeg ikke stå på mål for, at oplysninger indsamlet til andet formål ikke kan bruges til at afsløre socialt bedrageri,« sagde han."

Som Claus Juul ville jeg ønske, at politikerne ville bruge samme målestok overfor sig selv, som overfor borgere i bunden af samfundet. En meget stor del af regeringens ministre vil ikke engang oplyse egene økonomiske interesser og bindinger, sådan at befolkningen har mulighed for at tage stilling til deres habilitet, og til risikoen for evt. korruption - det er for privat, mener de.
http://stm.dk/_a_1628.html

Når ministrene synes, at egne økonomiske forhold er alt for private til at komme frem, hvordan kan de så mene, at borgernes familieforhold, sundhedsproblemer, følelsesliv (som fortalt til egen læge og i ikke så anonyme spørgeskemaer) ikke er så privat, at man kan nægte at give myndigheder og forskere adgang til det?

Forklaringen må være, at vore magtpolitikere og toneangivende forskere tænker i over- og undermennesker - anden forklaring kan jeg ikke finde.

  • 18
  • 0
Erik Herskind

Socialt bedrageri defineres som snyd med overførselsindkomster. Sjovt nok ikke fra myndighederne til borgerne. Kun den anden vej.

Måske skulle man tage skattesnyd med i samme gruppe. Det må vel også være socialt bedrageri, når man ikke betaler, det man skal i forhold til lovgivningerne, til vores fælles kasse.
Det kunne for eksempel være, når en politiker "glemmer" at oplyse, hans påklædning er betalt af andre.
Når private personer "glemmer", de har penge i Panama eller andre skattelyområder.
Hvis et firma benytter sig af "sort" arbejdskraft.

½ million kroner i "glemt" indbetaling af skat, svarer til at lige omkring 42 mennesker snyder sig til 1.000 kroner ekstra i måneden i et år i sociale ydelser. (Penge, der formentlig vil komme i omløb i dagligvareforretninger i Danmark)

Jeg hverken læser eller hører, Søren Pape Poulsen omtale den type snyd med offentlige midler som socialt bedrageri.

Altså en støtte til de to forgående indlæg...

  • 9
  • 0
Gert Madsen

"Jeg vil ikke finde mig i socialt bedrageri"
En interessant udtalelse fra en, som står i spidsen for en myndighed, hvor man åbenlyst lyver, hvor man åbent bryder loven, og hvor man ikke har bare tilnærmeligvis styr på de indsamlede data.
Er alt dette mest et røgslør for at få lyset væk fra egne dårligdomme ?

  • 14
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere