Politikere undrer sig: Corona-appen fra Netcompany er alligevel ikke gratis

Illustration: petovarga / Bigstock
Udviklingen af appen 'Smittestop' blev aldrig sendt i udbud, fordi det skulle gå stærkt. Netcompany skulle angiveligt udvikle appen gratis, men nu viser det sig, at den kommer til at koste i omegnen af 10 millioner kroner.

Det bliver alligevel ikke helt gratis for den danske stat at få udviklet den kommende app til smittesporing hos Netcompany.

Det skriver Berlingske.

I stedet regner Digitaliseringsstyrelsen med, at man kommer til at betale Netcompany i omegnen af 10 millioner kroner for appen i løbet af 2020, og det vækker undren fra både Radikale Venstre og SF.

»Det var det, vi gik ud fra. Derfor overrasker det mig, at disse tal ikke har været fremme før nu,« siger Karina Lorentzen, it-ordfører fra SF.

De Radikales sundheds- og it-ordfører, Stinus Lindgreen, undrer sig også over forløbet.

»Min forståelse var, at denne her app blev udviklet pro bono. Det er jo fremgået mange steder, og det er ikke blevet modsagt,« siger han.

Danmark skulle have haft kontaktsporings-appen ’Smittestop’ for over en måned siden, men det ser ud til, at den tidligst er klar i midten af juni.

Læs også: Efter forsinkelser: Dansk corona-app klar om en måned

Det lyder fra Digitaliseringsstyrelsen, at den fortsatte håndtering af appen vil komme i udbud til efteråret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Thomas Jensen

... det hænger sammen med at de har brugt uger på at arbejde på en model, som man fra politisk hold ikke længere ønskede, og at man så måtte starte mere eller mindre forfra med en ny model? Måske er det her man har ment, at man gerne vil have dækket nogle af udgifterne? Det synes jeg sådan set et rimeligt, hvis det er sådan det er foregået.

  • 5
  • 7
#4 Peder Simonsen

De som egentligt undre mig mest er den høje pris for noget så "simpelt" som en corona app.

Vi taler her om noget en 15 årig højest sandsynligt kan lave på 2 weekender.

Det er altså ikke specielt tidskrævende at lave selve app via div. programmer hvor man kan klippe klistre en app sammen. App skal jo bare permanent tænde for bluetooth og så samle/sende data ud så man kan spore hvilke bluetooth ID numre som har talt sammen hvilket jo kun sker på kort afstand. Dataen skal så opbevares lokalt i en krypteret folder som sendes til myndighederne når de trykker jeg har symptomer. Og så skal bruger lave et personligt login i app som gemmer navn og tlf nummer bluetooth id numer i en simpel online krypteret database som indeholder den registerede brugers navn, tlf, bluetooth id og dato tid. Mere behøves den database ikke at kunne her og nu. OG så sendes borger til corona test centeret hvor de så ryger over i det allerede eksisterende system hvor de registeres med cpr nummer og læge journal osv.

( men naturligvis kan det jo være smart med ekstra service så som at kunne plotte ting ind på et kort og statestik og dit og dat.. ).

Telefonens bluetooth nummer skal så sendes til staten når en person trykker jeg har symptomer hvorefter telefonen ringer op til eks en corona hotline hvor de så udveksler informationer. Og så kan man ud fra dato og indsamlede bluetooth numre kontakte dem borgeren har været i nærheden af... super simpel og billig løsning.

Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forestille mig at selv et professionelt programør skal bruge mere end et par dage til at lave noget lignende. Og prisen vil være under 50.000kr og IKKE 10 millioner.

Men sådan er det jo med alle statens IT løsninger de koster det hvide ud af øjnene og jeg undre mig egentligt over om det er bevist man betaler ekstreme overpriser for alle IT løsninger i DK. Man bør kigge IT virksomhederne i kortene og om de rent faktisk har de udgifter de hævder i forbindelse med udvikling af IT løsninger. Vi kan spare gigantiske beløb hvis man gjorde tingene anderledes.

  • 10
  • 18
#5 Kim Alex Olsen

jeg tror der er mange firmaer der kunne lave det billigere end 10. mill. og hovedproblemet her er vel også det manglende udbud. Man aftaler bare (i det skjulte) at et bestemt firma skal lave opgaven og i ly af coronakrisen sender man det ikke i udbud. At man samtidig ikke helt vidste hvad man ville have eller rettere skiftede hest i vadestedet , gør det jo ikke billigere. Men 10. mill er godt nok mange penge , det minder lidt om ligrøverne der har sat prisen på sprit til en mange dobling af de normale priser.

  • 13
  • 0
#6 Louise Klint

... det hænger sammen med at de har brugt uger på at arbejde på en model, som man fra politisk hold ikke længere ønskede, og at man så måtte starte mere eller mindre forfra med en ny model? Måske er det her man har ment, at man gerne vil have dækket nogle af udgifterne? Det synes jeg sådan set et rimeligt, hvis det er sådan det er foregået.

Et rimeligt argument.

Dog skete det først langt senere, at der kom politisk uenighed omkring appen, og at der dermed skulle udvikles en helt ny model.

Allerede fra 7. april modtager udvikler (Netcompany) betaling.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Berlingske, at man siden 7. april har betalt Netcompany for arbejdet, der indtil videre har kostet 2,3 millioner kroner. Styrelsen forventer, at de samlede udgifter til appen vil løbe op i ti millioner kroner i indeværende år.

(Ifølge Berlingske, linket i artiklen ^^).

Der kommer først politisk uenighed om appens design senere.

Det sker først efter at pressen kan beskrive designet (21. april, DR), og efter at deadline for levering af ”1. version” af appen (29. april) er overskredet. (Se tidslinje nedenfor).

  • 6
  • 0
#7 Louise Klint

Forløbet ser således ud (jf. mediers aktindsigt samt myndighedssvar):

  1. april: Udvikler (Netcompany) får betaling for sit arbejde herfra. (Jf. Digitaliseringsstyrelsens svar til Berlingske ^^)

  2. april: Digitaliseringsstyrelsen offentliggør, at ”1. version” af appen udvikles gratis:

Første version af appen er pro bono udviklet af Netcompany på eget initiativ i et samarbejde med sundhedsmyndighederne og Digitaliseringsstyrelsen.” https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/april/myndighederne-lancerer-n...

  1. april: DR kan beskrive appens design:

Appen lanceres i 2 etapper, hvor 1. version alene tæller kontakt til øvrige app-brugere, via bluetooth. 2. version indeholder selve smittesporingen/varsling af andre om smitte, samt log ind via NemID for prøvesvar. https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-corona-app-har-faaet-et-navn-he...

  1. april: Deadline for lancering, 1. version. (Jf. DRs aktindsigt).

1.maj: Coronaappen overholder ikke deadline – den er ikke færdig til tiden. Samtidig ønsker flere partier nu en anden model.

”Dansk corona-app er forsinket: Partier vil have techgiganters løsning i stedet” https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-corona-app-er-forsinket-partier-vi... ”Partier vil droppe Netcompanys corona-app til fordel for Apple og Google” https://www.version2.dk/artikel/partier-vil-droppe-netcompanys-corona-ap...

Advisory board nedsættes samtidig. http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Maj/Smittestop-app.aspx

  1. maj: Sundhedsministeren svarer Folketinget, at myndighederne nu foretrækker Google/Apples decentrale løsningsmodel, baseret på ekspertvurdering. https://www.version2.dk/artikel/danmark-sadler-corona-app-skal-bygges-pa...

Samme dag giver Digitaliseringsstyrelsen ”Folketingets følgegruppe for Covid-19” information om de ændrede betalingsvilkår til udvikler (Netcompany), der har været gældende siden 7. april. (Jf. Berlingske).

  1. maj: Bred politisk aftale indgås. Om den nye version af appen (decentralt baseret på Google/Apples model). http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Maj/Politisk-aftale-o...
  • 9
  • 0
#9 Louise Klint

Det er med andre ord lidt kringlet...

Dels er appen delt op i 2 ”versioner”.

Så når Digitaliseringsstyrelsen meddeler, at ”første version af appen er pro bono udviklet” (8. april), kan man nemt få den opfattelse, at dette omhandler 1. udkastet til hele appen, og at man herudfra så kan tilføje rettelser/udvidelser, om nødvendigt. Sådan forholder det sig imidlertid slet ikke.

”1. version” er blot en simpel funktionalitet: En app, der kan lokalisere andre ejere af samme app. Det er det.

Det er først med "2. version" – som inkluderer (dyr) betaling til udvikler – at der tilføjes funktionalitet, som tjener appens egentlige formål (smittesporing).

Det er da snedigt!

  • 5
  • 1
#10 Christian Nobel

Du omtaler jo kun de 80% arbejde som tager 20% af tiden. Hvor mange gange har du lavet et kommercielt produkt på 2 weekender?

Men det er jo lige præcis ikke et færdigt kommercielt produkt - tværtom så er der tale om en alpha prototype af et ideoplæg.

Men bortset fra det, så kan et programmeringsprojekt af den type (som jo per definition skal være dyrt) sagtens koste millioner, uden der er programmeret så meget som en eneste linje.

Der skal jo bruges oceaner af timer på møder, konsulenttimer omkring projektplanlægning, konsulenttimer til at hjælpe konsulenterne med at planlægge osv. osv.

Den slags er jo alvorlige ting, så det skal koste - og hvad pokker, ingen kvaler, skatteyderne betaler.

  • 5
  • 1
#13 Finn Hansen

Jeg håber sandelig statsadvokaten og statsrevisionen går ind her, det her er 100% åbenlyst et forsøg på at stikke ti stk. tyve knogler i vores pengepung. Den ret har de godt nok ikke og da slet ikke, når ikke en enste fra firmaet nævner et ord, når der fra offentlig hold snakkes om gratis og de tilmed som udgangspnkt tilbyder den tåbelige app gratis. JA sådan en kan kodes på meget kort tid og ingen har ret til en timeløn på omkring 500.000 kr/time. ej heller 250.000 kr/time... Derfor mener jeg det firma bør black listes og udlukkes fra yderligere arbejde for staten.

  • 2
  • 5
#14 Erik Vestergaard

Ikke et problem i en gennemført agil verden! Problemet er når der er for mange sælgere, test- og kvalitets eksperter og eksterne konsulenter, og ledere, der lige skal brøste sig inde over.... Luk 2 kodekale inde i et rum en weekend, så er den fikset for 100.000 kr. Så virker det nok heller ikke, siger du så. Nej derfor rettet vi hurtigt op på fejlene og updater app' en for yderligere 100.000 kr.

  • 4
  • 2
#16 Denny Christensen

Der er givet gået mange netcompany timer til med møder, afklaringer, demo, omskrivning af kode, etc. og app/backend skal også driftes.

Betal dem pengene, det er peanuts og et privat, børsnoteret firma der laver gratis arbejde, det harmonerer ikke.

  • 1
  • 5
#18 Emil Moe

Det rådne i alt det her, er at store virksomheder som Netcompany og andre ansætter folk, der har været i Staten i mange år. Så ligepludselig bliver det ikke kun forretning, men også "vennetjenester". Jeg er overbevist om, at det er i den retning sådan noget her er foregået. Meget af det her foregår i mindre kredse blandt folk, der kender hinanden og holder hånden under hinanden.

  • 1
  • 0
#20 Kenneth Schack Banner

Håber ikke de skal have 10 mio. kr. når de ikke kan levere til tiden som det lidt fremgår i artiklen... At det heller ikke fremgik i kontakten, kan også undre mig.. Går version2.dk videre i sagen?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere