Det startede med et konkret lovforslag om en skærpet indsats mod ulovlige lægemidler.
Men debatten er røget op på de helt principielle nagler, fordi en del af lovforslaget gik ud på, at internetudbyderne skulle blokere for adgangen til websider med salg af ulovlig medicin.
Det er ellers et retsmiddel, som alene anvendes over for børnepornosider, og vel at mærke kun efter en dommerkendelse.
Det retspolitisk kontroversielle forslag bliver dog efter debatten at dømme pillet ud inden vedtagelsen af det ellers roste lovforslag om skærpet indsats mod ulovlige lægemidler.
Folketingets førstebehandling torsdag 3. februar viste en udbredt skepsis mod et sådant indgreb ved anvendelse af DNS-blokeringer uden dommerkendelse.
Ved samme lejlighed fik et flertal vedtaget, at der skal afholdes en høring om, hvorvidt internetudbydere kan eller skal pålægges myndighedsudøvelse, når det kommer til spærring af hjemmesider.
»Der har været en skov af indsigelser mod forslaget. Du kan godt sige, at høringen også er en reaktion på den modstand, vi har set,« siger SF's it-ordfører Hanne Agersnap til Version2.
Ifølge Hanne Agersnap har hun videnskabsudvalget til at tilslutte sig, at høringen kommer i stand i begyndelsen af marts.
»Der mangler et samlet spor om, hvordan vi får de almindelige retsprincipper til at gælde på nettet også. Vi skal ikke på forhånd lade private udbydere blokere for hjemmesider, men først lukke i det øjeblik, at siden er kendt ulovlig,« siger Hanne Agersnap.
Internetudbydere: Stop censuren
Høringen kommer i stand efter et dusin organisationers opfordring til tele- og retsordførerne om at forholde sig til censur på internettet.
Dansk Energi er blandt disse organisationer, der advarer mod blokering af netsteder, der ulovligt sælger medicin. Det ville være ensbetydende med, at bl.a. energiselskaber skal agere internetpoliti i kraft af deres rolle som bredbåndsleverandører.
»Energiselskaberne ruller højhastighedsinternet ud (fiberbredbånd) og ønsker en principiel debat omkring blokeringer for hjemmesider, for ellers er bredbåndsleverandørerne (herunder energiselskaberne) godt i gang med at få rollen som internetpoliti, forklarede Dansk Energis konsulent Thomas Woldiderich i januar.
Blandt de øvrige medunderskrivere på den fælles henvendelse til folketingspolitikere er Danske Advokater, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet, Dansk IT, Telekommunikationsindustrien i Danmark, IT-Branchen, DI-ITEK, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen for Distance- og Internethandel, Dansk Metal og Cepos.
I den aktuelle sag mener socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen, at Lægemiddelstyrelsen ikke skal have bemyndigelse uden en dommerkendelse til at bede internetudbydere om at blokere internetsider, hvor der ulovligt forhandles medicin.
Socialdemokratiet stemmer enten imod eller blankt til hele lovforslaget, hvis dette punkt ikke fjernes gennem et ændringsforslag.
Ingen kinesisk it-mur i Danmark
»Der mangler en principiel diskussion af den metode, som flere og flere ønsker at tage i brug. Vi så det senest med spillovgivningen på Skatteministeriets område. Socialdemokratiet ønsker ikke en kinesisk firewall, hvor myndighederne i stigende grad styrer, hvad der skal ligge på nettet eller ej,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
Bertel Haarder forsikrede ved førstebehandlingen, at internetblokeringsredskabet kun ville blive anvendt som sidste udvej og kun over for internetsider fra tredjelande.
Det imponerer ikke ordførerne fra ikke-regeringspartierne, som dagligt bombarderes med reklamer for Viagra. De tager for givet, at hver blokeret netside erstattes af 10 nye.
»Vi tror ikke, at myndighederne kan blokere disse hjemmesider ihjel. Vi behøver nogle principielle diskussioner om ytringsfriheden på internettet, og vi må blive bedre til at lære borgerne at skelne skidt fra kanel,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
DF: Justits- eller videnskabsministerens område
Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) er også skeptisk over for blokering af internetdomæner, for det er begrænset hvad man kan opnå af den vej. Hun konstaterer, at forbudsdiskussionen er vendt om, for den slags plejer at komme fra oppositionspartierne til venstre.
»Det er problematisk at lade Lægemiddelstyrelsen afbryde en hjemmeside. Hvis det skulle være, har jeg mange andre sider, som skulle forbydes. Vi kunne blive ved. Jeg er bange for faldgruberne, og hvor går grænse for, hvad Lægemiddelstyrelsen vil blokere,« siger Liselott Blixt.
Den omstridte del af lovforslaget burde have været fremsat af justits- eller videnskabsministeren, for sagens tekniske og juridiske aspekter ikke sundhedsførernes område, mener Liselott Blixt.
