Politikere om trivselsmålinger: Vi er nok gået for langt
Måske er data-begejstringen hos politikere, myndigheder og interesseorganisationer aftaget en smule det seneste år.
I hvert fald lyder der nye toner fra mange sider, når det handler om at udnytte borgernes data i personhenførbar form.
På en konference om it-sikkerhed og dataetik, som Ingeniørforeningen IDA afholdt i Fællessalen på Christiansborg i midten af december, fremsatte Christian Harsløf, der er direktør for digitalisering, teknologi og data i Kommunernes Landsforening (KL), det synspunkt, at folkeskolens stormomsuste trivselsmålinger bør være anonyme.
»Jeg hører til dem, der har ment, at vi som samfund er kommet lidt sent i gang med debatten. Måske er vi 10-20 år bagud,« sagde han i et indlæg på konferencen.
Han maner generelt til eftertanke på digitaliseringsområdet.
»Noget, der har været meget fremme i det seneste års tid, er den måde, man kan bruge machine learning på i beskæftigelsesindsatsen, til at sige noget præcist om, hvem af de ledige som er i risiko for at være langtidsledige. Det har der været meget diskussion af, og med god grund. For i sådanne situationer er der nogle, man identificerer, som man ikke skulle have haft med.«
»Vi har været gode til at begejstres over alt det, vi kan med teknologi. Men det er vel først indenfor det sidste års tid, at eftertanken har meldt sig, og man har sagt: Det er fint nok, at vi kan alt det her, men hvad vil vi egentlig med teknologien?«
Hunden skal logre med halen – og ikke omvendt
Der er et ønske om at tage teknologi i anvendelse på en lang række områder, hvor det giver god mening, men det må ikke blive den teknologiske dagsorden, der er drivende for beslutningerne.
Det skal være hunden, der logrer med halen og ikke omvendt, lød synspunktet.
Der er eksempler på, at tilliden til den offentlige sektor bliver udfordret, hvis vi omgås data uden omtanke, og andre eksempler på beslutninger i forvaltningen, hvor man ikke har tænkt til ende, hvad implikationerne er af de trufne valg.
Christian Harsløf stillede spørgsmålet, om der er fuldstændigt overblik over konsekvenserne for almindelige mennesker ved for eksempel registersammenkøringer.
Hans synspunkt er, at data kun skal bruges til det, de er indsamlet til.
»Hvis der er lovet anonymitet, så giver man naturligvis anonymitet. Hav proportionalitetssansen inde i overvejelserne. Det er i min optik nogle relativt ufarlige spørgsmål i trivselsundersøgelsen, men det kunne være, at man på grund af sådanne oplysninger fandt ud af, at der var noget ravruskende galt i et barns hjem. Og så er der et hensyn, der hedder barnets tarv. Så kan vi diskutere, hvilket hensyn der skal stå stærkest.«
Når det gælder trivselsmålinger, mener Christian Harsløf ikke, at oplysningerne har en karakter, som kalder på, at man skal bryde en aftale om fortrolighed, og de skal ikke bruges til behandling af enkeltsager på børneområdet.
Uni-Login er anonymitet smidt ud med badevandet
I et andet indlæg på konferencen påpegede jurist Birgitte Kofod Olsen fra tænketanken Dataethics, at perspektivet bag borgernes rettigheder har en lang europæisk historie.
»Grundrettighederne i databeskyttelse handler om at blive beskyttet mod statens vilkårlige magtudøvelse. Det går tilbage til 1970’erne og det ‘personværn’, man opbyggede dengang i Danmark, Sverige og Norge. Vi har dataetiske grundpositioner. Vi har den rettighedsbaserede etik, som kendes fra menneskerettighedskonventionerne og fra EU-charteret. Dataetik i EU tager udgangspunkt i menneskets forrang – mennesket skal prioriteres frem for andre interesser, såsom samfundsinteresser og forskningsinteresser. Mennesket står i centrum.«
Den tænkning går tilbage til oplysningsfilosoffen Immanuel Kants pligtetik – det såkaldte ‘kategoriske imperativ’ – at mennesket er et mål i sig selv og aldrig et middel til at nå et mål.
»På den anden side er nytteetikken, som måske er den, vi bekender os mest til i den danske velfærdsstats model: Hvad er nytten for fællesskabet, og hvad er fællesskabets interesser? Hvordan skaber vi mest mulig nytte for flest mulige mennesker?«
Det er her, at trivselsmålingerne befinder sig, mener Birgitte Kofod Olsen.
I bekendtgørelsen bag trivselsmålingerne slås det fast, at eleven logger ind med sit Uni-Login, der identificerer eleverne med cpr-nummer. Det drager Birgitte Kofod Olsen en klar konklusion af:
»Her smider vi anonymitet ud med badevandet. Der er ikke anonymitet, og det bliver der aldrig. Det har ikke været tænkt som en anonymiseret løsning og kan ikke blive det, når børnene logger ind på denne her måde.«
I hvis interesse udføres undersøgelsen?
Samtidig siger ministeriet, at data kun stilles til rådighed på klasseniveau. Henvendt til KL-direktør Christian Harsløf sagde Birgitte Kofod Olsen:
»Det, du efterlyser, er, at man skal kunne bruge data til at sige, at barnets interesser tilsiger, at vi griber ind. Det kan man ikke. Der er ikke hjemmel til det her.«
Målingernes spørgsmål taler ind i barnets privatliv – dets psykiske integritet, dets holdninger, opfattelser, vaner og præferencer. I Undervisningsministeriet er oplysningerne stadig personhenførbare. Senere pseudonymiseres oplysningerne, men hvis forskere beriger med andre data, for eksempel fra åbne profiler, er det muligt, at man kan finde frem til en klasse på en bestemt skole, mente Birgitte Kofod Olsen.
»Hvorfor skal ministeriet have mulighed for at gå tilbage til cpr-niveau? Det er staten, der får indsigt i børnenes privatliv. Det kan man diskutere,« sagde hun og fortsatte:
»I hvis interesse udføres denne undersøgelse? Skaber den værdi for eleverne eller Undervisningsministeriet eller andre? Disse spørgsmål er vi nødt til at stille, hvis vi skal arbejde med dataetik. Hvis der kobles AI til data, er der så i spørgsmålene 'bias', altså stereotyp opfattelse af køn, etnicitet, alder, social og kulturel baggrund, og familiebaggrund? Det ved jeg ikke, om man har undersøgt, men det bør man. Hvilke mulige skadevirkninger har denne registrering? Det må man også forholde sig til, både politisk og hos dem, der stiller data til rådighed for andre.«
»Vi er gået for meget i den ene grøft«
I den efterfølgende paneldebat bemærkede Rasmus Edelberg, som er formand for organisationen Skole og Forældre, at ministeriets håndtering af den påståede anonymisering har kostet på tillidskontoen, og at det er med til at undergrave formålet:
»Med tiden kan processen være svær at stoppe.«
Kasper Roug, som er it-ordfører for Socialdemokratiet, deltog i panelet som repræsentant for regeringen. Han pegede på, at Folketingets politikere har et stort fokus på handling.
»Vi skal have sagt noget og lavet systemer til gavn for samfundet. Ikke desto mindre giver det store problemer. Vi skal alle som demokratiske borgere stille det kloge spørgsmål: Er det en god ide at indsamle så meget data?«
Tidligere folketingsmedlem Rene Gade, som i forrige periode var valgt ind fra Alternativet, der sammen med Enhedslisten stod uden for forligskredsen bag den gældende folkeskolelov, gav et nej til trivselsmålingen, som den er i dag:
»Jeg vil hellere have et analogt trivlselsbarometer.«
KL-direktør Christian Harsløf sagde:
»Vi har været meget teknologibegejstrede. Alt muligt kunne digitaliseres. Vi skal ikke digitalisere bare for at gøre det. Jeg tror, tiden er kommet til at trykke lidt på bremsen.«
Kasper Roug mente, at noget kan tyde på, at der stilles for store krav til dokumentation af, hvad der sker i den enkelte folkeskole.
»Hvor meget vi skal rulle tilbage, eller hvor vi skal lægge snittet, kan jeg ikke sige her. Men der er en fornemmelse af, at svaret er ja: Vi er nok gået for meget over i den ene grøft.«
Årets trivselsmåling i folkeskolerne skal gennemføres i perioden fra den 20. januar til den 20. marts.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
