Politikere om FE’s NSA-samarbejde: Vi vidste ikke, hvad vi gav lov til

24. juni 2014 kl. 13:1410
Politikere om FE’s NSA-samarbejde: Vi vidste ikke, hvad vi gav lov til
Illustration: Folketinget.
Loven om Forsvarets Efterretningstjeneste gav NSA bred adgang til data fra danske internetkabler. Men politikerne, der vedtog loven, vidste ikke, at loven kunne bruges sådan.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er ikke noget ulovligt i, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) giver NSA adgang til rådata tappet direkte fra fiberkabler på dansk grund, har flere juridiske eksperter vurderet, for loven, der regulerer FE, giver meget brede beføjelser.

Men den mulighed kommer som en overraskelse for de politikere, som var med til at vedtage loven sidste år. Det skriver Information, som gennem en række artikler har dokumenteret et tæt samarbejde mellem FE og NSA, der efter alt at dømme involverer NSA-adgang til ufiltrerede data fra danske internetkabler.

Flere af ordførerne, som stemte ja til loven sidste år, vidste ikke, at beføjelserne til Forsvarets Efterretningstjeneste blev så brede. Det var heller ikke noget, der var fokus på under lovarbejdet, fortæller politikerne fra blandt andet SF, Socialdemokraterne og Liberal Alliance.

»Jeg tror ikke, der har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring det,« siger Jonas Dahl til Information.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Dansk Folkeparti er det heller ikke grund til bekymring, at NSA får så bred adgang til danskindsamlede data, for partiet har tillid til FE’s samarbejdspartnere, svarer forsvarsordfører Marie Krarup.

Enhedslisten stemte som eneste parti imod loven, men forsvarsordfører Pernille Skipper husker heller ikke, at der var nogen debat om, hvor brede beføjelser lovteksten faktisk gav Forsvarets Efterretningstjeneste.

Lene Espersen fra det Konservative Folkeparti ønsker ikke at udtale sig, mens Troels Lund Poulsen fra Venstre ikke var til at træffe.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener omvendt ikke, at det bør være nogen overraskelse, hvad man stemmer for, når man som folketingsmedlem trykker på knappen. Han siger til Politiken, at FE indsamler data fra 'alle former for kilder', i både ind- og udland, samt at samarbejde med andre landes efterretningstjenester er meget vigtige og blandt andet førte til, at man kunne afværge et planlagt terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Men FE's arbejde er rettet mod udlandet og omfatter ikke masseovervågning af danskere, pointerer ministeren.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
25. juni 2014 kl. 12:08

Rart at se at samtlige kommentatorer allerede har udtrykt præcis hvad jeg tænker.

8
24. juni 2014 kl. 16:56

...lovgive når man ikke forstår teksten ???

De kære politikere har lige sagt at de er INKOMPETENTE til det job de har søgt om og er blevet betroet.

9
24. juni 2014 kl. 17:40

De kære politikere har lige sagt at de er INKOMPETENTE til det job de har søgt om og er blevet betroet.

Offentlig hemmelighed... dysfunktionel. Trist og i henhold til gøgeungeeffekten tiltrækker de samme typer omkring sig - dobbelt så trist og særdeles kostbat.

Vi gør det, fordi nogen siger vi skal gøre det, men vi ved slet ikke hvad vi gør, og aner intet overhovedet om konsekvenserne, for det har vi ikke forstand på.

7
24. juni 2014 kl. 16:23

Det er næppe den nyeste forsvarslov, der udvider retten til at FE kan aflytte internationale forbindelser uden begrænsninger.

Det er heller ikke nødvendigt at aktivere §17 i forsvarsloven for at gøre det muligt. Forbindelserne er ikke underlagt dansk retsbeskyttelse, og det kræver ikke dommerkendelse at lytte til dem. Man skal bare have adgang.

Derfor siger Wammen i dag, at §17 ikke er aktiveret. Så tror mange, at der ikke sker aflytning uden retskendelse. Det er ingenlunde tilfældet, hvis du kommunikerer med udlandet eller din trafik - uden din viden - passerer grænserne.

Teleselskaberne skal sikre sig mod uautoriseret aflytning. Så det er ikke enhver, der kan gøre det.

Men FE kan, hvis de med en hjemmel kan tvinge teleselskaberne til at samarbejde.

Indikationen af, at FE kan aflytte alt på internationale forbindelser ud , ind og gennem Danmark stammer fra Forsvarsloven med bemærkninger vedtaget juni 2006.

For der fik man hjemmel til masseaflytning, der også indeholder danskeres kommunikation. Og så er der intet til hinder for at aflytte forbindelserne og gemme spor af al kommunikation. For omtalte forbindelser er ikke underlagt dansk lov med krav om retskendelse mv.

Men det var ikke FE, der sneg det ind over for Folketinget.

Forslaget stammer fra pkt.2 mv. i anti-terrorpakke 2, som blev fremlagt af statsministeriet i november 2005.

http://www.stm.dk/publikationer/terrorpakke/

Der er ikke nogen forklaring på forslaget eller forsøg på uddybning.

Når noget kommer fra Statsministeriet er det en ordre, der hverken kan imødegås eller revideres i fagministerierne.

Så ordren blev gennemført med ændringen til forsvarsloven.

I slutningen af 2005 var regeringen i panik over sagen med muhammedtegningerne kort tid efter bomberne i London, og den usædvalige fremgangsmåde fra statsministeriet skal nok ses i lyset heraf.

Man var parat til hvad som helst for at imødegå terrortruslen med tekniske midler.

Sessionslogning, som netop erafskaffet, var et andet eksempel herpå.

Derfor vil borgerlige politikere ikke udtale sig. For de stemte i virkeligheden på basis af en blind ordre fra deres egen regeringsledelse.

Så de rette at spørge er Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og den daværende departementschef i statsministeriet, Nils Bernstein.

Hvad lå egentlig bag pkt. 2 i anti-terrorpakke 2 ?

6
24. juni 2014 kl. 15:42

med 400 love om året, alt for korte frister for høringssvar, og politikere som fokusere mere på oppositionens personsager end borgernes velfærd, så kan det vel ikke komme bag på nogen at de ikke aner hvad der sker når de trykker på knapperne.

5
24. juni 2014 kl. 15:30

Jeg husker tydeligt, at da jeg var barn/ung, blev jeg af min far belært om at uvidenhed om loven ikke fritog for ansvar/straf.

Enten så havde min far misforstået noget, eller også har tingene ændret sig siden da - eller også gælder det princip ikke for folketingsmedlemmer.

Man kunne også få den tanke at (visse) folketingsmedlemmer betragter ignorance som værende mere attraktivt end at stå ved hvad de egentlig mener. Men det er jo selvfølgelig rent tankespind ;-)

3
24. juni 2014 kl. 14:23

For en måneds tid siden faldt jeg over eksperthøringen i folketinget mht. center for cybersikkerhed hvor denne guldperle blandt andet fandt sted.

Holger k. Nielsen: "..Og du siger så at man bare kan videregive de oplysninger til andre tjenester. Det fremgår da af forelæggelsestalen at det kan man ikke..[klip].. det fremgår da helt klart at man kan ikke videregive til dansk politi eller udenlandske efterretningstjenester... [klip]... det er også vigtigt at få sagt at det her det handler jo om at man har en begrundet mistanke. Det handler ikke om at man skal ind og se på alt muligt...[klip]... Det er vigtigt at diskutere dette på en måde så der ikke bliver udlagt myter som der ikke rigtigt er grundlag for..."

Jesper Lund: "[klip]...Der står at man kan videregive ved begrundet mistanke om en 'sikkerhedshændelse', og jeg har jo lige diskuteret hvad en sikkerheshændelse er [(elastik i metermål)]. Eller hvis det er nødvendigt for udførelse af netsikkerhedstjenestens opgaver. Det er igen en fuldstændig fri vurdering."

[Holger K. Nielsen laver meget mystiske ansigter]

Jesper Lund: "Retssikkerhedspolitisk kan det være betænkeligt, når man ser på det på den måde. Så set fra et juridisk synspunkt så er der nogle retssikkerhedsmæssige mangler i det her. Det politiske det overlader jeg til huset her."

ft.dk

timestamp [15:04:00]-ish

4
24. juni 2014 kl. 14:33

oops, han hed sørme Henrik Mansfeldt Witt. Jeg fik rodet navneskiltene sammen :)

2
24. juni 2014 kl. 14:06

Den lovtekst er på ingen måder kompleks. Enhver burde kunne læse sig frem til netop den konklusion (desuden er lovforslaget (det vedtagne) kun få sider...det tog ½ time for en enkelt halvgrundig gennemlæsning. Det er dovenskab og ligegyldighed så det batter, og det vel at mærke helt fra EL til LA. Det er INGEN undskyldning andet en inkompetence :)

1
24. juni 2014 kl. 13:42

Der er 2 ting der er helt galt med denne historie.

  1. Politikere der ikke ved hvad de siger ja til

  2. Lovtekster der er så snørklede at politikerne ikke ved hvad der står

Begge dele skal ændres til det bedre.