Politiken lancerer online-betalingsmur: Hullet som en si

Få timer efter Politiken onsdag lancerede en grænse for antallet af gratis artikler på politiken.dk, vælter det frem med tekniske smuthuller til at omgå betalingsmuren.

Politiken fulgte onsdag i sporene på flere danske medier med en ny betalingsmur, der gør op med princippet om, at alle artikler er gratis, bare fordi de ligger online.

Den nye betalingsmur hos Politiken benytter samme metode, som New York Times har været bannerfører for, med et bestemt antal gratis artikler hver måned, hvorefter man skal betale for at læse. Teknikken betegnes også som en metered model.

Hos Politiken går grænsen ved 25 artikler om måneden, hvorefter det koster 44 kroner for ubegrænset adgang til nyheder, analyser, debatindlæg, tv og fotos. Politiken kalder i en humoristisk reklame beløbet for symbolsk.

Allerede få timer efter lanceringen af den nye betalingsmodel vælter det dog frem med tekniske metoder, så besøgende kan undgå muren og dermed også undgå at betale for at læse med.

Umiddelbart lader det nemlig til, at Politiken har valgt at implementere begrænsningen som en frontend-løsning baseret på Javascript frem for en backend-løsning på serveren.

Dermed kan betalingsmuren blandt andet omgås ved at benytte den udbredte incognito-funktion, der er standard i moderne browsere. På samme måde kan man tilføje en enkelt kommando i URL’en og på den måde få adgang.

På sociale medier er det løbet af i dagen væltet frem med metoder til at omgå betalingsmuren, og en af kommer fra Anders Tolborg, der er informationsarkitekt og i fritiden udvikler. Han lavede en script-baseret løsning på under 10 minutter, efter han opdagede betalingsmuren.

»Da jeg kan se, at betalingsmuren åbner sig, inspecter jeg indholdet i browseren i Chrome, hvorefter jeg kan se, at der er to HTML-elementer, der blokerer for indholdet. Derfor skriver jeg noget simpel JavaScript i Chrome-konsollen, der går ind og skjuler de to elementer. Herefter konstaterer jeg, at jeg ikke kan scrolle på siden, men det var også en simpel kommando, der skulle til, for at kunne det,« forklarer Anders Tolborg til Version2.

Efter få minutters indsats havde han et bogmærke, der kunne bruges til at omgås løsningen. Han lagde koden ind på en offentlige side og sendte koden til nogle venner. I løbet af kort tid var koden delt mange steder på nettet.

Anders Tolborg vidste, at betalingsmuren var på vej, men han havde ikke regnet med, at det var så nemt at omgå den.

»Det blev jeg en lille smule overrasket over. De har måske haft en naiv tro på, at den ikke vil kunne omgås. Det kan godt være, at Javascript-løsningen ikke når ud til alle, men de fleste vil kunne finde ud af at sætte deres browsere i inkognito-mode, så det er en lidt underlig måde, at løse det på,« siger Anders Tolborg til Version2.

Mens Anders Tolborgs kode blev spredt på Twitter, reagerede Politikens Twitter-konto på et tweet fra en anden bruger: “Bravo. Det er virkelig noget at være stolt af,” skrev Politiken med henvisning til Anders Tolborgs moral.

»Det er en lidt underlig reaktion - hvad forventer I? I beder mig om at betale for et produkt, jeg lovligt kan få ved gratis at lave clientside scripting,« fastslår Anders Tolborg.

Politikens nye tiltag er et forsøg på at skabe en sund forretningsmodel for onlinebaseret journalistik, der i dag primært finansieres af bannerannoncer.

Søstermediet Ekstra Bladet lancerede i sidste uge også en form for betalingsmur kaldet Ekstra, og Jyllands-Posten lancerede en betalingsmur tidligere på året, mens Berlingske er lige på trapperne med sin betalingsmur.

For få år siden forsøgte Berlingske Media at lave en teknisk løsning på at blokere brugere, der benyttede scripts til at fjerne bannerannoncer, men det endte i teknisk kamp, som Berlingske endte med at trække sig ud af.

Læs også: Berlingske dropper krigen mod reklameblokering

I en afstemning på Politiken.dk spørger Politiken sine læsere “Vil du betale for journalistik på nettet?”. Ud af godt 8.900 stemmer har 20 procent stemt “Ja”, 71 procent “Nej” og ni procent “Ved ikke”.

Ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM, havde politiken.dk 891.000 brugere i marts 2013, mens den trykte avis i 2012 havde et oplag på 97.820, hvilket gjorde den til den største morgenavis.

Læs Politikens svar: Chefredaktør om hullet betalingsmur: »Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Patrick Moog

»Det er en lidt underlig reaktion - hvad forventer I? I beder mig om at betale for et produkt, jeg lovligt kan få ved gratis at lave clientside scripting,«

Hmm er det lovligt? Ingen tvivl om at det er nemt, men det er også nemt at låse en dør op med en bankenøgle, men der får man altså også en straf hvis man bruge den til at hente mælk i brugsen om natten.

At det så også virker med inkognito mode, svarer til at lade døren stå åben og er ganske enkelt for dumt.

Jesper Lund

Eftersom Politiken har kopieret NYTs "paywall", er det ikke så mærkeligt at den har de samme huller.

Men måske er det i virkeligheden en fordel. Mike Masnick forklarer her at NYTs paywall virker godt fordi den reelt er en fancy "PayPal donation" knap
https://www.techdirt.com/articles/20121226/03553321486/nyt-paywall-worki...

Ud fra Politikens egen beskrivelse af deres paywall (du kan læse 25 artikler per måned på hver enhed som du bruger, uden noget login), må det stå rimeligt klart hvordan Politiken holder "styr" på dette... :-)

Jesper Lund

At det så også virker med inkognito mode, svarer til at lade døren stå åben og er ganske enkelt for dumt.

Når Politiken ikke forlanger at læserne skal logge ind med userid/password for at læse artikler, er der ikke rigtigt nogle effektive metoder til at holde styr på hvor mange artikler som du reelt har læst.

HTTP er som udgangspunkt en tilstandsløs protokol.

Hvis der skal lagres oplysninger i brugernes terminaludstyr, skal der som bekendt indhentes samtykke til dette, og du skal også beskrive hvilke oplysninger som du vil lagre.

Jeg har aldrig haft behov for at omgå NYTs paywall, men det hænger muligvis sammen med at min browser er sat op til at slette alle cookies når jeg lukker browseren. Det har jeg valgt at gøre for at beskytte mit privatliv mod tracking industrien, ikke fordi jeg har noget særligt ønske om at undgå betaling til NYT.

Patrick Moog

Jeg har aldrig haft behov for at omgå NYTs paywall, men det hænger muligvis sammen med at min browser er sat op til at slette alle cookies når jeg lukker browseren. Det har jeg valgt at gøre for at beskytte mit privatliv mod tracking industrien, ikke fordi jeg har noget særligt ønske om at undgå betaling til NYT.

Ja, og det er også her det begynder at blive lidt gråt, det er jo ingen sag at omgå en "cookie løsning" og dermed sker det jo selvfølgelig at mange ikke engang opdager et der er lavet en begrænsning.

Det samme er tilfældet med DNS blokeringen af Piratebay, her vil mange heller ikke opdage at det er blevet "ulovligt" at besøg den, da mange bruger open DNS, Google DNS eller lign.

Men lad os forestille os at man kunne omgå en dårligt implementeret serverside validering med noget client side script, (Det sker jo, ikke sandt Version 2? ;) ) Der vil jeg mener at det er en ulovlig gerning, men igen jeg ved ikke hvordan en domstol vil se det? Er en låst dør sikker hvis den er lavet a Balsa træ? Der er jo ingen tvivl om hvad intentionen var med døren?

Pelle Söderling

jeg kan reelt ikke se at det skulle være ulovligt at "hacke" noget som udelukkende afvikles på din egen computer. Dog har der været visse jura eksempler på det modsatte, men det vil dog som min. kræve en anmeldelse fra Politiken og de ser ud til umiddelbart at være tilfredse med at kalde det "dårlig moral".

De har nok også godt været klar over at deres løsning ikke ligefrem var bullet-proof og accepteret at det ville ske i et eller andet omfang, men måske de har været så naive at overse hvor hurtigt den slags løsninger spreder sig på "social media" idag.

Hvis politiken mener det seriøst, så må de lave det ordentligt - men sålænge de vælger denne "se igennem fingre" løsning på det, vil jeg da overveje fortsat at besøge deres site.

Mere generelt er jeg ærlig talt ved at være dødtræt af at alle nyhedssites på det seneste er blevet til betalingssites - kan godt være 44 kr/mnd ik er mange penge, men det er princippet i det og det er jo altså et tilsvarende beløb pr. site/mnd som man følger med på vi her taler om - så det løber bestemt også op hvis man vil have adgang til alt. Ærlig talt synes jeg det er lidt imod det frie internet og derfor har jeg nok principielt lidt imod at skulle betale for nyheder - det betyder også at jeg ikke bare kan smide et link til en betalingsartikel videre til en ven og sige "se lige her" eller dele den på Facebook uden implicit at opfordre til at folk skal betale til sidens ejere (man kan argumentere for at Politikens løsning afviger lidt på dette punkt, men det er stadig et problem hvis folk har set nok artikler allerede).

Jeg føler lidt at de sider der sætter en betalingsmur op også har sat en deadline på deres eksistens, for på det frie internet viser erfaringerne at de gratis løsninger før eller siden vinder - det her kunne være det som for alvor sparker gang i v2.0 bølgen af nyhedssites og kommer til at begrave de gamle mastodonter i branchen, sådan som man har set det indenfor så mange andre brancher når de blev for besværlige og utidssvarende.

Jesper Lund

Det samme er tilfældet med DNS blokeringen af Piratebay, her vil mange heller ikke opdage at det er blevet "ulovligt" at besøg den, da mange bruger open DNS, Google DNS eller lign.

Pas på dine analogier. Det er ikke ulovligt at besøge TPB, og det er ikke ulovlig at omgå DNS censuren. Fogedforbuddet retter sig alene mod ISP'erne, eller helt præcist en enkelt ISP.

Der er i øvrigt masser af lovligt indhold på TPB (i det omfang der kan være indhold "på" noget som dybest set er en søgemaskine), f.eks. den glimrende film TPB AFK.

Anders Tolborg

Hmm er det lovligt? Ingen tvivl om at det er nemt, men det er også nemt at låse en dør op med en bankenøgle, men der får man altså også en straf hvis man bruge den til at hente mælk i brugsen om natten.

Hvis analogien skal holde, må vi hellere tilføje, at Brugsen har valgt at gemme sin mælk i mit køleskab.

I øvrigt kan Politikens 'mur' omgåes ved at besøgende sletter cookies i deres browser. Dvs, jvf cookie lovgivningen er Politiken forpligtiget til at gøre besøgende opmærksomme på, hvordan de omgåes muren.

Oliver Billing

Drenge "there is no such thing as a free lunch". Betal for det i bruger, det er ikke så svært.

At man skal lægge 44-50 kr 10 steder for at bibeholder sine gamle vaner kan jeg sagtens følge med i er irriterende og ikke særlig tidsvarende. Men jeg er godt nok træt at reklamer og dårlig journalistik. Vil godt betale fordi så kan jeg forlange bedre kvalitet

Thomas Klitbo

Hvis man gerne vil give 25 gratis sidevisninger uden nogen form for login og herefter lukke for adgang, hvad er så alternativet til at gemme et session id i en cookie eller lignende lokalt på klienten (som klienten kan slette)?

Jeg kan ikke gennemskue hvordan Politiken får det hele over på serveren uden login?

Finn Aarup Nielsen

"mens Berlingske er lige på trapperne med sin betalingsmur." Der er vel allerede noget "For at læse resten af artiklen, skal du oprette dig som bruger" hos b.dk.

Det var på tide at de fik oprettet en betalingsmodel til netaviserne, så indholdsleverandørene kan overleve. Det er blot synd og ærgeligt for os andre der nu er blevet vant til at vi kunne zappe rundt blandt nyhederne på de mange forskellige medier. Vi får vel en segmentering af brugerne? Det betyder at nogle netbrugere kan læse det ene mens andre netbrugere kan læs....

Måske kunne det afhjælpes hvis mediehusene lavede abonnementer der dækkede flere netaviser.

Jakob Møbjerg Nielsen

De fleste netaviser bliver finansierede af reklamer på siden, og det kan selvfølgelig betale sig for annoncørerne, ergo er det ikke gratis.

Lad mig derfor også slå fast: Hvis jeg skal betale for at læse artikler, forventer jeg at komme ind på en fuldstændigt reklamefri side. Men måske er jeg lidt naiv?

Jesper Lund Stocholm Blogger

Lad mig derfor også slå fast: Hvis jeg skal betale for at læse artikler, forventer jeg at komme ind på en fuldstændigt reklamefri side. Men måske er jeg lidt naiv?


Det synes jeg.

Det er klart, at reklamer bidrager positivt til bundlinien for Politiken, men det er lige så klart, at reklamer ikke betaler hele gildet - eller at deres nye abonnement gør det.

Du må da i øvrigt være en mand, der ofte skuffes, hvis din holdning er, at når først du betaler for noget, så bør det også være reklamefrit. Er det ikke trist for dig at bruge offentlige transportmidler, se TV2, TV3 eller én af de andre betalingskanaler? At gå i supermarkedet, hvor der jo er reklamer overalt - desuagtet at du er der for at betale for deres varer. At gå til sportsbegivenheder, hvor der er reklamer på bander og bannere, hvor du betaler entré? I teatret, hvor der er reklamer i deres materiale som man betaler for (program etc)?

Hvorfor er det lige præcist på online medier, at du forventer at forretningsmodellen er skruet sammen på en måde, der er anderledes end stort set alle andre steder?

Finn Christensen

Hvorfor er det lige præcist på online medier, at du forventer at forretningsmodellen er skruet sammen på en måde, der er anderledes end stort set alle andre steder?

Det er fint du er blind og døv Jesper, men nogen må da godt håbe at få mængden af totalt værdiløse rekvalmer minimeret. Især når man er indenfor sine egne fire murer - i sit hjem. Heldigvis vil der til efteråret tilmed kunne ryddes op i braset i den gamle postkasse - ragelse uden interesse kan forbydes - en god dag :)

Det er et helt utroligt, hvordan der mases, pusles og tumles på enhver ledning og ved enhver sprække til boligen, blot fordi et ærkefæ synes at man skal have proppet hans 'Fidyxa No 17' ned i halsen. Mængden af totalt ligegyldigt skrald er enormt og ligeledes forretninger der spilder tiden i den branche.

At dagblade m.fl. i gamle dage fyldte den tomme plads mellem reklamerne med brugbar journalistisk arbejde er en helt anden sang. Rekvalmepresset var ikke så stort og de store landsdækkende dagblade lavede jævnligt en del seriøst arbejde... til tider fornemt arbejde.

Havde de tænkt sig om og fortsat en seriøs udbygning af det, og ikke hoppet på den ligegyldige 'itSovs' version 3, 4 og 5 - ja så havde de undgået fælden. Dagbladenes kvalitet herhjemme på både papir og netudgave er nu så lav, at kun de færreste nogensinde vil give penge for lidt oversat cut and past information.

Anonym

skal til at koste penge.

Men for aviserne tror jeg ikke at de har de store valgmuligheder. Ja de vil miste en masse side eksponeringer, men jeg tror at de nok vil få samme indtjening hvis ikke en større indtjening. Bare én betalende kunde bidrager med langt flere penge end en masse gratister (og det er ikke negativt ment).

Jeg er selv hoppet på JP's premium, som dog koster lidt mere pr. md, men man kan vel håbe at der nu kommer konkurrence (selv om det i princippet er samme bladhus) - jeg kunne selvfølgelig hoppe på Politikens tilbud, men avisen er simpelthen for Københavns fikseret - alle stednavne er angivet ud fra det faktum at man er placeret i København - der er JP dog mere national og bedre til at præcisere hvor henne i landet man er i en artikel og det er fair nok at Politiken er en lokalavis ala de forskellige Stiftidender.

Der hvor aviserne skal passe på, efter min mening, er at de måske ikke vil fornye sig når først de har skabt betalingsmuren, og fået nogle betalende kunder i biksen. Hvis der fra starten af er et løfte om kvalitetsforbedringer og ekstra værdi, så skal det også komme fra start af - er man ikke klar til det, så er det for tidligt at man indfører muren - der skal være en fornemmelse af at man får noget ekstra for sine penge - gør man ikke det, så er det helt velfortjent at journalisterne bliver arbejdsløse og bladhusene lukker og slukker og der kommer en massiv avisdød (der skal nok dukke nye forretningsområder op - nogen gange skal der rives ned for at bygge noget op igen).

Allan S. Hansen

Hvorfor er det lige præcist på online medier, at du forventer at forretningsmodellen er skruet sammen på en måde, der er anderledes end stort set alle andre steder?

Jeg har ikke noget mod at betale for indhold på nettet som jeg vil betale for indhold i 'virkeligheden'.

Jeg så meget gerne at ting var 'reklamefrie' i virkeligheden såvel som på nettet, fordi både i virkeligheden og på nettet forsøger jeg at omgå alle reklamer så godt jeg kan.

Det betyder jeg blokerer (især larmende) reklamer på internettet i meget stor stil, lige så vel som jeg zapper væk fra reklame blokke på TV (eller gør noget andet imens).

Fordi hvis man snakker en anden forretningsmodel, hvorfor er det så at reklamer på nettet skal være 'larmende', 'blinkende', store flash-helvede der bevæger sig på baggrunden og folder sig ud når man kommer til at bevæge musen hen over?

Forstil dig det samme i den virkelige verdens avis, og man ville straks se at vi har en anden forretningsmodel på internettet. Ja, det er reklamer - men det er en type af reklamer der kun indbyder folk der kan, til at fjerne dem.

Det næste er sporingen indbygget i det. Tænk dig hvis fysiske medier mere eller mindre automatiske vidste du læste Avis A og Avis B og kiggede TV på kanal C, bare fordi du kom til at se bestemte reklamer/annoncer i disse 3 medier?

Åh jo - vi har en helt anden forretningsmodel på internettet vs. fysisk verden allerede på grund af de tekniske muligheder der eksisterer.

Det er blandt andet derfor mange folk ønsker at betalingsindhold på nettet er reklamefrit. Fordi reklamer på nettet er forstyrrende og fyldt med sporing.

Mark Gjøl

Det kommer naturligvis an på hvad man mener med at hacke, men det tog mig ca. 2 minutter i Chrome at gå ind i dev. mode, finde det blokerende element og trykke delete, så jeg kunne læse artiklen.

For fremtiden vil jeg jo nok betale, men når man sidder i situationen er det ret belastende ikke at kunne læse det debatindlæg der var tale om, og så var den hurtigste løsning at fjerne det skyldige element.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jeg så meget gerne at ting var 'reklamefrie' i virkeligheden såvel som på nettet, fordi både i virkeligheden og på nettet forsøger jeg at omgå alle reklamer så godt jeg kan.


Det er også fint - men du er nødt til at spørge dig selv, om du så er klar til at betale prisen for artiklerne, hvis Politiken ikke måtte putte reklamer på.

Jeg ved ikke, hvor meget Politiken tjener på reklamerne på politiken.dk, men det er i hvert fald udenfor enhver tvivl, at de tjener rigtigt mange penge på reklamerne i deres trykte avis.

PS: Jeg forsøger ikke at moralisere over at omgå spærringen ... jeg er selv glad bruger af AdBlock. Jeg stiller blot spørgsmålstegn ved din præmis om, at når du betaler for noget (på nettet), så skal det være uden reklamer.,

Claus Jensen

Jeg synes, at det er helt fint, at man skal betale for indhold. Men jeg er lidt træt af, at der ikke er mere fantasi omkring betalings-modeller. De kører allesammen efter modellen "i får lidt gratis, derefter er det månedligt abonnement". Hvis ikke man vil det må man jo omgås deres spærring...

Ude i den virkelige verden køber jeg ofte aviser i løssalg. Det er dyrere end at abonnere, men så kan jeg købe forskellige aviser på forskellige dage, eller helt lade være med at købe nogen, når jeg alligevel ikke har tid til at læse dem.

Den mulighed savner jeg - hvis en måned koster 44 kroner, hvorfor kan jeg så ikke købe én dag til 4, hvis det er det, jeg gerne vil? Eller købe deres E-Avis i løssalg til samme pris som papir-versionen. Så ville jeg gøre det.

Helt grotesk er det med vores lokal-avis (Dagbladet Holstebro-Struer). Deres hjemmeside er helt lukket, og du kommer ikke ind uden at købe et månedsabonnement. De har så et abonnement til deres hjemmeside. Men de har også en E-Avis ... den kan man dog ikke købe abonnement på uden også at få papiraviser leveret!

Jeg kan ikke forstå med al den tid, de har haft til at lave de her løsninger, at de ikke har kunnet lave noget mere fleksibelt. Jeg har penge, jeg gerne vil give dem - men de vil ikke have dem, med mindre jeg gider have månedsabonnementer og så leveret papiraviser og hvad ved jeg. Sælg nu jeres varer på alle de måder og alle de platforme i kan i stedet for at lancere jer på nettet med en betalingsmodel, der er endnu mindre fleksibel end den måde, i har solgt papiraviser på i hundreder af år!

Torben Jensen

I min verden er alt den kode som køres min min side af netforbindelsen noget jeg bestemmer over. Ganske som jeg bestemmer over det radio/tv signal jeg modtager, de blade jeg modtager i postkassen etc.

Hvis man skal følge argumentet "politiken har lavet javascript-blokering som virker sammen med cookies", har jeg så ikke længere ret til at anvende en browser som f.eks. ikke fungerer med deres javascript, eller måske slet ikke understøtter scripts.

Interessant debat.

Anonym

Man har jo i årevis betalt med sin tid, på at se bannerreklamer og halvside annoncer - bliver man fri for det, hvis man smider de 44 kr på bordet?

Man kunne nok godt slippe for reklamerne, men så ville prisen nok næppe være 44,-

Der er jo mange andre ting hvor man betaler mange penge for at adgang til underholdning/information for så at blive eksponeret for reklamer. Sidst jeg var i biografen med kone og børn kostede det mig over 500,- for at se en film med masser af reklamer inden, med reklamer på sodavandskopper, popcorn bærger og endda billetterne havde reklamer på. Hvis man ønsker Viasat kanaler f.eks., så får man dem jo heller ikke gratis og bestemt heller ikke uden reklamer.
Så bare fordi at noget koster penge, så er det ikke ensbetydende med at man kan kræve eller forvente at det så er reklamefrit

Anonym

@Poul

Hvis jeg har sat min browser til at slette cookies når jeg lukker den, og derved nulstiller besøgstælleren er det så også tyveri?

Kan Politiken argumentere for at fjernelse af cookies er et brud på en stiltiende accept af et tilbud, hvor man ikke er blevet mødt af et tilbudsmateriale?

Anders Tolborg

Det kommer naturligvis an på hvad man mener med at hacke, men det tog mig ca. 2 minutter i Chrome at gå ind i dev. mode, finde det blokerende element og trykke delete, så jeg kunne læse artiklen.

Suk .. min forfængelig tvinger mig til at svare. Det tog 10 minutter. Jeg gjorde basically det samme som dig; inspectede siden og skrev tre linier javascript, som ændrer css på tre elementer på siden. Derefter skrev jeg koden ind i en bookmarklet og oprettede et github repo med dertilhørende gh-page.

Simon Lyngshede

Det virker meget som om at aviserne stadig forsøger at holde liv i en model der bare ikke dur. Jeg kan ikke huske at have set en artikel på en eneste af de store avisers hjemmesider som jeg ville have betalt for. Selv når jeg i et nostalgisk øjeblik køber en papir udgave af f.eks. Politiken, så bliver jeg altid skuffet. De levere simpelthen ikke indhold nok til retfærdiggøre volumen af en moderne avis.

Hvis man skulle pege på en udgivelse der gør det rigtigt godt, så synes jeg man skulle kigge på hvad The Economist gør. De har mig bekendt ikke problemer med at få folk til at betale. Der er rigtigt mange gode artikler gratis på deres hjemmeside der kan lokke folk til at abonnere.

En ide kunne vel være at man f.eks. mandag til lørdag udgiver kortere nyhedsoversigter, og så en gang om ugen har den størrre udgivelse med analyser, holdinger osv. Der er ingen grund til at prøve at vedligeholde den volumen der er i de danske dagblade.

De 44kr er en fin pris, det er lavt nok til at man ikke behover tænke over det, eller har behov for at snyde sig forbi en dårligt designet pay-wall, men når der ikke er indhold der er interessant nok til at man finder Dankortet frem, så er prisen underordnet.

Michael Thomsen

De 44kr er en fin pris, det er lavt nok til at man ikke behover tænke over det, eller har behov for at snyde sig forbi en dårligt designet pay-wall, men når der ikke er indhold der er interessant nok til at man finder Dankortet frem, så er prisen underordnet.


Bevares 44 kr er bedre end JP og B; men i mine øjne er det stadigvæk for dyrt når jeg sammenligner med prisen på fx NetFlix, ViaPlay, PSN, diverse musik streaming sites oma. De skal ned i omegnen 10-20 kr/mdr før de kommer til at trække kunder ind.

Jakob Møbjerg Nielsen

Det er klart, at reklamer bidrager positivt til bundlinien for Politiken, men det er lige så klart, at reklamer ikke betaler hele gildet - eller at deres nye abonnement gør det.

Det er os læsere, der finansierer reklamerne. Jeg vil hellere betale lidt mere, og så slippe fuldstændigt.

Du må da i øvrigt være en mand, der ofte skuffes, hvis din holdning er, at når først du betaler for noget, så bør det også være reklamefrit. Er det ikke trist for dig at bruge offentlige transportmidler, se TV2, TV3 eller én af de andre betalingskanaler? At gå i supermarkedet, hvor der jo er reklamer overalt - desuagtet at du er der for at betale for deres varer. At gå til sportsbegivenheder, hvor der er reklamer på bander og bannere, hvor du betaler entré? I teatret, hvor der er reklamer i deres materiale som man betaler for (program etc)?

Hvorfor er det lige præcist på online medier, at du forventer at forretningsmodellen er skruet sammen på en måde, der er anderledes end stort set alle andre steder?

Det er ikke helt sammenligneligt. I dine eksempler bliver reklamerne nødt til at skære alle over én kam, og reklamernes virkningsgrad (ord?) er derefter. Online ved man i større og større grad, hvem der kigger på siden, og man kan derfor målrette reklamer. Derudover er der mulighed for ekstra intjening ved clicks og især leads. I aviser og på TV koster reklamer plads, enten på papir (materiale og vægt) eller i sendefladen (tid). Igen har onlinereklamer en fordel her, for pladsen er gratis (for avisen). Der er ingen ekstra distributionsomkostninger.

Jeg synes onlinemedier har en tendens til at gå all in mht. reklamer. Især bliver det slemt, når de lægger sig foran indholdet eller afspiller lyd.

Nogle medier opfører sig seelvfølgeligt pænere end andre, fx Version2 (når der ikke er full frame MS-reklamer) og Information. I det andet hjørne har vi Ekstra Bladet. Jeg ved ikke hvad Politiken tjener i reklameindtægter på mig, hvis jeg læser alle interessante artikler en given måned. Men jeg tror bestemt at det er muligt, at jeg gerne vil betale den ekstrapris for at få reklamerne væk.

Når nu det er sagt, var "forventer" muligvis ikke det rette ord at bruge, i mit oprindelige indlæg. Min pointe i overskriften står dog stadigvæk. "Gratisaviserne" er ikke så gratis, som mange går og tror. Selv de der tror, reklamerne ikke har nogen indflydelse på dem.

Anders Tolborg

Det er ret tydeligt, at ovenstående debat har vist, at "the case of politikens betalingsmur" er mere kompleks end som så. Som jeg ser det, clasher to forskellige logikker, som i dette tilfælde ikke er forenelige.

Logik 1 - Det tekniske argument
Den første logik, som gør sig gældende, hviler på en præmis, der siger, at så længe min handlen udelukkende foregår på min banehalvdel, dvs i min ende af client-server forholdet, i min browser, så er min handlen tilladelig. For dette argument er det afgørende, at Politiken allerede har sendt sit indhold til mig, og jeg ikke fremtvinger adgang til indhold, de ikke i forvejen har sendt til mig.

Logik 2 - Det 'moralske' argument
Hvis vi indledningsvist udelukker fundamentale diskussioner om ejendomsret og informationers krav til at være frie osv, så hviler det moralske argument på en præmis, der siger, at så længe Politiken ønsker, at jeg skal betale for indhold (og gør mig opmærksom på deres ønske) er det amoralsk af mig at give mig selv adgang til indholdet uanset, hvor nemt det måtte være eller i hvor høj grad logik 1 gør sig gældende. I sin ekstreme form siger argumentet, at Politiken slet ikke behøver at have en betalingsmur, men kunne nøjes med at give udtryk for, at de vil have penge for deres indhold, og hvis jeg så besøger deres website - uden at have betalt - er det amoralsk.

Det er svært at lade være med at opstille analogier til traditionelle problemstillinger omhandlende ejendomsret, men jeg tror det er vigtigt, at vi ikke forfalder til at sammenligne digitale varer med fysiske varer, digitale problemstillinger med fysiske problemstillinger osv - det er ganske enkelt ikke det samme.

Det interessante er nu, hvad der rent juridisk er det gældende argument.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize