Der må være grænser for den digitale overvågning, for at sikre, at den ikke går for vidt. Sådan lyder det fra PST, der er politiets efterretningstjeneste i Norge.
Det skriver Berlingske.
Meldingen fra PST kommer i forbindelse med et nyt lovforslag fremsat af den norske regering om overvågning af nettrafik. I et høringssvar skriver efterretningstjenesten, at forslaget om øget overvågning i yderste konsekvens kan »bidrage til at svække vor tillid til samfundet«.
Lovforslaget åbner ifølge PST for, at E-tjenesten - landets rivaliserende og delvist militære efterretningstjeneste, der har fokus på udenlandske trusler - kan overvåge norske statsborgere på norsk grund i strid med den hidtidige praksis.
Forslag skal nemlig gøre det muligt, at tappe ind- og udgående trafik uden om den normale kontrol fra domstolene. Det har også ført til kritik fra det norske datatilsyn og den norske rigsadvokat.
E-tjenesten kalder forslaget for en nødvendighed, hvis man også i fremtiden vil have de tilstrækkelige værktøjer til at modstå trusler udefra.
Lignende forslag i Danmark
Et lignende udkast til et lovforslag i Danmark er blevet kritiseret af flere organisationer og virksomheder.
Dette forslag skal give Center for Cybersikkerhed adgang til både stationære og ind- og udgående data hos danske virksomheder uden dommerkendelse.
I modsætning til Norge er høringssvar fra de statslige myndigheder i Danmark dog ikke offentlige indtil videre. Det er problematisk, mener formanden for IT-politisk forening.
»Det er måske det klareste eksempel på forskellen mellem Danmark og Norge. Her lægger vi låg på, mens de i Norge tager den fulde diskussion,« siger Jesper Lund til Berlingske.
