Politiets efterretningstjeneste i Norge: Forslag om cyberovervågning går for vidt

Illustration: kb-photodesign, BigStock
Regeringen går for vidt i et nyt lovforslag om øget digital overvågning, lyder det blandt andet fra den norske efterretningstjeneste PST i et høringssvar.

Der må være grænser for den digitale overvågning, for at sikre, at den ikke går for vidt. Sådan lyder det fra PST, der er politiets efterretningstjeneste i Norge.

Det skriver Berlingske.

Meldingen fra PST kommer i forbindelse med et nyt lovforslag fremsat af den norske regering om overvågning af nettrafik. I et høringssvar skriver efterretningstjenesten, at forslaget om øget overvågning i yderste konsekvens kan »bidrage til at svække vor tillid til samfundet«.

Lovforslaget åbner ifølge PST for, at E-tjenesten - landets rivaliserende og delvist militære efterretningstjeneste, der har fokus på udenlandske trusler - kan overvåge norske statsborgere på norsk grund i strid med den hidtidige praksis.

Forslag skal nemlig gøre det muligt, at tappe ind- og udgående trafik uden om den normale kontrol fra domstolene. Det har også ført til kritik fra det norske datatilsyn og den norske rigsadvokat.

E-tjenesten kalder forslaget for en nødvendighed, hvis man også i fremtiden vil have de tilstrækkelige værktøjer til at modstå trusler udefra.

Læs også: Datatilsynet i Norge: Det er muligt at sikre bilisters persondata ved roadpricing

Lignende forslag i Danmark

Et lignende udkast til et lovforslag i Danmark er blevet kritiseret af flere organisationer og virksomheder.

Dette forslag skal give Center for Cybersikkerhed adgang til både stationære og ind- og udgående data hos danske virksomheder uden dommerkendelse.

I modsætning til Norge er høringssvar fra de statslige myndigheder i Danmark dog ikke offentlige indtil videre. Det er problematisk, mener formanden for IT-politisk forening.

»Det er måske det klareste eksempel på forskellen mellem Danmark og Norge. Her lægger vi låg på, mens de i Norge tager den fulde diskussion,« siger Jesper Lund til Berlingske.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lenni Madsen
Mikael Ibsen

Det bør overvejes - og ikke mindst af folketingets enkelte medlemmer - om disse tiltag, i både Norge og Danmark, bunder i reelle sikkerhedsovervejelser, eller om situationen i virkeligheden frister nogen med en kærkommen mulighed for at at udvikle og befæste sine magtområder.

Bl. a. ved bevidst at koble domstolenes normalt lidt mere pragmatiske tilgang til virkeligheden fra.

Det ligner snarere endnu en ligegyldiggørelse af noget så alvorligt som aflytning ad libitum, og dermed endnu en omgang højlydt foragt for Grundlovens § 72 - den om boligens ukrænkelighed og brevhemmeligheden - uden reelt tvingende nødvendighed som begrundelse.

Magtbrynde er en meget ubehagelig ting, som man generelt bør holde sig for god til - kig lidt rundt omkring i verden...

Og gys.

Finn Christensen

Hjorth & Pape er nok den for tiden største trussel mod det danske demokrati.

itAnalfabeter fra den tid, hvor verden kun bestod af en duopol - fjenden i øst, USSR, og vennen i vest, UK + USA.

De to nægtede det store generelle eftersyn, og mangler så meget et oliskift, smøring samt en år 2000 opdatering, sååååååå

Hjorth & Pape er ikke de ringeste på Borgen, men det siger blot noget om niveauet - desværre.

Mikael Ibsen

Gammel vane... ;-)

Eller måske manglende juridisk norsk vokabular på det tidspunkt.

H.C. Andersen var i øvrigt vildt begejstret over denne forfatning - og at "De Norske" fik (eller tog) den.

Var han i virkeligheden lidt revolutionær, og lå på grænsen af "Skrivefrækhed" ?

Log ind eller Opret konto for at kommentere