Politiets efterretningstjeneste i Norge: Forslag om cyberovervågning går for vidt

15. februar 2019 kl. 08:3810
Politiets efterretningstjeneste i Norge: Forslag om cyberovervågning går for vidt
Illustration: kb-photodesign, BigStock.
Regeringen går for vidt i et nyt lovforslag om øget digital overvågning, lyder det blandt andet fra den norske efterretningstjeneste PST i et høringssvar.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der må være grænser for den digitale overvågning, for at sikre, at den ikke går for vidt. Sådan lyder det fra PST, der er politiets efterretningstjeneste i Norge.

Det skriver Berlingske.

Meldingen fra PST kommer i forbindelse med et nyt lovforslag fremsat af den norske regering om overvågning af nettrafik. I et høringssvar skriver efterretningstjenesten, at forslaget om øget overvågning i yderste konsekvens kan »bidrage til at svække vor tillid til samfundet«.

Lovforslaget åbner ifølge PST for, at E-tjenesten - landets rivaliserende og delvist militære efterretningstjeneste, der har fokus på udenlandske trusler - kan overvåge norske statsborgere på norsk grund i strid med den hidtidige praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslag skal nemlig gøre det muligt, at tappe ind- og udgående trafik uden om den normale kontrol fra domstolene. Det har også ført til kritik fra det norske datatilsyn og den norske rigsadvokat.

E-tjenesten kalder forslaget for en nødvendighed, hvis man også i fremtiden vil have de tilstrækkelige værktøjer til at modstå trusler udefra.

Lignende forslag i Danmark

Et lignende udkast til et lovforslag i Danmark er blevet kritiseret af flere organisationer og virksomheder.

Dette forslag skal give Center for Cybersikkerhed adgang til både stationære og ind- og udgående data hos danske virksomheder uden dommerkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I modsætning til Norge er høringssvar fra de statslige myndigheder i Danmark dog ikke offentlige indtil videre. Det er problematisk, mener formanden for IT-politisk forening.

»Det er måske det klareste eksempel på forskellen mellem Danmark og Norge. Her lægger vi låg på, mens de i Norge tager den fulde diskussion,« siger Jesper Lund til Berlingske.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
19. februar 2019 kl. 16:25

Gammel vane... ;-)

Eller måske manglende juridisk norsk vokabular på det tidspunkt.

H.C. Andersen var i øvrigt vildt begejstret over denne forfatning - og at "De Norske" fik (eller tog) den.

Var han i virkeligheden lidt revolutionær, og lå på grænsen af "Skrivefrækhed" ?

9
19. februar 2019 kl. 15:32

L Æ N G E

Men det er da til gengæld sjovt at den er forfattet og stadig er skrevet på DANSK

8
19. februar 2019 kl. 12:29

en fri forfatning L Æ N G E før os !!!

7
16. februar 2019 kl. 19:07

Hjorth & Pape er nok den for tiden største trussel mod det danske demokrati.

itAnalfabeter fra den tid, hvor verden kun bestod af en duopol - fjenden i øst, USSR, og vennen i vest, UK + USA.

De to nægtede det store generelle eftersyn, og mangler så meget et oliskift, smøring samt en år 2000 opdatering, sååååååå

Hjorth & Pape er ikke de ringeste på Borgen, men det siger blot noget om niveauet - desværre.

6
15. februar 2019 kl. 14:46

Det bør overvejes - og ikke mindst af folketingets enkelte medlemmer - om disse tiltag, i både Norge og Danmark, bunder i reelle sikkerhedsovervejelser, eller om situationen i virkeligheden frister nogen med en kærkommen mulighed for at at udvikle og befæste sine magtområder.

Bl. a. ved bevidst at koble domstolenes normalt lidt mere pragmatiske tilgang til virkeligheden fra.

Det ligner snarere endnu en ligegyldiggørelse af noget så alvorligt som aflytning ad libitum, og dermed endnu en omgang højlydt foragt for Grundlovens § 72 - den om boligens ukrænkelighed og brevhemmeligheden - uden reelt tvingende nødvendighed som begrundelse.

Magtbrynde er en meget ubehagelig ting, som man generelt bør holde sig for god til - kig lidt rundt omkring i verden...

Og gys.

1
15. februar 2019 kl. 09:53

Godt at PST ikke er lige så dataliderlige som visse danske myndigheder er! Så er der et land inærheden man kan udvandre til hvis det bliver for slemt i Danmark.