»Politiets brug af it er håbløs - men det er meget normalt«
Politiet i Danmark har siden 2005 bakset med at få Polsag-systemet gjort klart og implementeret. Det er blevet forsinket, er gået langt over budget og senest er den første store udrulning blevet udskudt på ubestemt tid, fordi første forsøg på Bornholm ikke gik godt nok.
Men selvom det er nemt at pege fingre af de gamle it-systemer og nogle gange meget analoge procedurer, som politiet må bruge indtil da, bør man også forstå, at politiet står over for en svær opgave.
»Det er nemt at sige, at det er noget rod. Men vær ikke for hårde mod det danske politi, for situationen er slet ikke atypisk,« siger David Carroll, leder af SAS Institutes afdeling for it-løsninger til politi og andre sikkerhedsorganisationer, til Version2.
Udfordringerne for de it-ansvarlige hos politiet er nemlig store og komplekse, fortæller han.
Da han får historien om, hvordan tyverianmeldelser, der løber ind via Politiets webside, bliver printet ud og tastet ind igen i andre systemer, er han ikke overrasket.
»Politiet arbejder i et meget politisk miljø. Politikerne ændrer reglerne hele tiden og vil se ændringerne ført ud i livet med det samme. Så det kan være, man har fået besked på, at man skulle kunne anmelde tyveri via websiden og så har måttet skynde sig at finde på en løsning. Tit skyder man krokodillen, der er tættest på kanonen,« forklarer David Carroll.
Han er baseret i England, men har også været involveret i it-løsninger til mange andre landes politistyrker. Og selvom det arbejde, der skal udføres, generelt er det samme, er der også mange lokale forskelle på grund af lovgivningen.
Politiet kan derfor hverken bruge standard ERP-software eller købe standard politi-løsninger.
»Nogle tror, at de kan købe et SAP-system, men det er for stumpt et værktøj til formålet. Politiet er ikke en normal virksomhed. For eksempel skal et system til at holde styr på arresterede tage højde for en masse lovgivning om, hvilke krav de tilbageholdte har, hvad der skal ske, når de bliver flyttet og så videre,« siger David Carroll.
De informationer, der skal bruges af politiet, kommer også fra et mylder af forskellige kilder. Det kan være alt fra databaser over sociale ydelser til borgerne eller indregistrerede biler til kriminaltekniske undersøgelser.
I stedet for at satse på ét system, der kan det hele, skal man hellere prøve at binde alle delene sammen via en fælles platform.
»Der er 42 forskellige politienheder i Storbritannien, som hver har købt deres egne it-systemer. Og hver af dem har måske 100 forskellige it-systemer. Så er det naivt at tro, at man kan bygge det hele sammen i et stort, monolitisk system, der kan det hele,« siger David Carroll.
Men for betjentene, der sidder med en kriminalsag, ville det være bedst, hvis der var fri adgang til alskens informationer, der kunne bidrage til opklaringen.
Før terrorangrebet den 11. september havde man faktisk alle puslespilsbrikker til at opdage og stoppe angrebet. Men oplysningerne blev ikke kombineret, fordi nogle lå hos det lokale politi, der var blevet tippet om udlændinge, der ville lære at flyve, men ikke at lande. Og andre oplysninger lå hos FBI og CIA.
»Informationerne var i hver deres silo. Nu arbejder man på at samle alle tilgængelige efterretninger i nogle store datacentre, på tværs af alle etater i USA. Så kan man bedre forbinde alle punkterne,« siger David Carroll.
For eksempel kan solid databehandling af samtlige telefonopkald i landet hurtigt trække nogle sammenhænge frem, som tidligere var umulige eller meget svære at se. For eksempel tråde mellem to forskellige sager, eller mulige medlemmer i en kriminel bande.
David Carroll vil dog ikke anbefale, at dansk politi forsøger med alt for mange ændringer på én gang.
»Det største problem i den slags it-projekter er, at de ikke er trinvise nok og ikke tager små nok skridt,« siger han.
Derfor har han også ros til dansk politi for nu at være slået ind på en rigtig vej med Polsag-systemet, efter de første års problemer.
»Nu tænker de opgaven på den rigtige måde. De fokuserer på forretningsprocesserne, der skal understøttes, og de er ydmyge over for opgaven. De starter en rejse nu, og de ved, at det ikke kan gøres hurtigt,« siger David Carroll.
