Politiet om YouSee-nedbrud: Vi har ikke nogen nye konkrete mistænkte

Københavns Politi har droppet sigtelse og står nu uden mistænkte i nytårets store YouSee-nedbrud

Københavns Politi har droppet sigtelse mod 51-årig, der var mistænkt for at stå bag det omfattende YouSee-nedbrud, der nytåraftensdag betød, at 1,8 millioner danskere stod uden tv-signal.

Her ni måneder efter hændelsen står politiet uden konkrete mistænkte i sagen, fortæller vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen til Version2.

Læs også: Politiet opgiver sigtelse i sag om YouSees nytårsnedbrud

»Den 51-årige er uden for mistanke. Og vi har ikke nogen konkret mistanke i forhold til andre.«

»Vi lægger aldrig alle vores æg i én kurv. Og hvis der er flere hypoteser i en sag, så efterforsker vi altid i flere retninger, og det er det, vi fortsætter med.«

Hurtig anholdelse

Den 51-årige blev anholdt den 5. januar klokken 13.04 – små tre timer efter politiet under et møde med TDC havde fået udleveret sagsmateriale fra selskabets egne undersøgelser.

Var I for hurtigt ude med anholdelsen?

»Det er svært at definere. Det synes jeg ikke selv, vi var. Der var noget, der pegede i den retning i starten, og det fik vi tilbagevist.«

Læs også: Civilingeniør og sikkerhedsekspert: »YouSee-nedbrud ligner intern hacking«

»I det indledende materiale var der noget, der pegede på, at det kunne være i en bestemt retning. Og efter han blev anholdt, blev der selvfølgelig arbejdet videre på det om aftenen, om natten og tidligt næste morgen. Og der lykkedes det os at skyde vores egne undersøgelser lidt ned – eller i hvert fald blive klogere på, at det ikke var så entydigt.«

Derfor blev den 51-årige heller ikke varetægtsfængslet.

»Det er ikke unormalt, at vi anholder folk på baggrund af en mistanke. Og så skal vi se, om vi kan udbygge den mistanke. For at vi kan varetægtsfængsle en anholdt, skal der være en begrundet mistanke. Og der mente vi ikke selv, at den begrundede mistanke var stærk nok.«

Helt sikre inden sigtelse droppes

Jens Møller Jensen kan på grund af den verserende sag ikke udtale sig om, hvad der konkret gjorde, at politiet i første omgang anholdt den 51-årige.

Hvorfor er der gået ni måneder før, sigtelsen er frafaldet?

»Vi har dels skullet underbygge noget af det, vi så i starten, så vi kunne være sikre på, at det ikke gik den vej. Og så tager det noget tid. Før vi slutter en sigtelse, vil vi være helt sikre på, at det ikke er den vej, vi skal.«

Læs også: TDC går til politiet med YouSee-nedbrud: »Der er tale om en bevidst skadelig handling«

TDC oplyste i januar, at selskabet havde et klart billede af, hvad der var foregået, og det er stadig opfattelsen, siger Jens Møller Jensen. Men ‘baggrunden for for det, hvordan, og hvem’ er stadig ukendte faktorer.

Efterforskningen går nu i en anden retning, oplyser politiet.

»Der er virkelig, virkelig meget data, og der er mange muligheder. Og det er dér, efterforskningen er nu. Vi arbejder tæt sammen med vores egne teknikere hos NC3 og med YouSees folk. Og det er stadig den vej igennem, at der foregår en udveksling af oplysninger og en dybere undersøgelse,« siger Jens Møller Jensen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Jensen

Danmark er ikke et civiliseret retssamfund. Havde det været det ville det være Politiet selv der foretog de objektive undersøgelser i/af Yousees systemer - fremfor bare at forlade sig på hvad Yousee selv udvælger at aflevere til Politiet.

  • 9
  • 0
Finn Christensen

..ikke et civiliseret retssamfund..

En prygelknabe udnævnes, så folk er optaget af at se den vej - intet sker - og når der er en masse andet i luften, der optager folks tanker, så listes prygelknabe ud af bagdøren.

Det beviser igen, at når det drejer sig om it samt netværk, så er butikken Danmark ikke rustet til opgaven.

Både de ansatte hos it-klokkekoen TDC, samt (verdens dyreste) offentlige beskæftigede er ikke opgraderet til det nye årtusinde - fjumrehoveder.

  • 2
  • 4
Peter Mærsk-Møller

Og så var der lige den detalje at den paragraf sigtelsen byggede på omhandlede "forstyrelse af offentlige fjernsynsanlæg". TDCs fjernsynsanlæg har ikke været "offentlige" siden Staten valgte at udskille TDC i et privatejet selskab, så en mulige anklage ville højest kunne baseres på "groft hærværk", hvor straframmen ikke ville kunnne bære en egentlig fængsling.

  • 8
  • 0
Martin Wolsing

"forstyrelse af offentlige fjernsynsanlæg"

Jeg går ud fra du tænker på paragraf 193. Den dækker fjernsynsanlæg i almindelighed. De behøver ikke være offentlige:

§ 193. Den, der på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

  • 3
  • 0
Peter Mærsk-Møller

Den dækker fjernsynsanlæg i almindelighed.

Nope. Kommaerne gør, at det skal være "offentlige" fjernsynsanlæg. For at være under "almindelige" skulle de have rykket fjernsynsanlæg til den sidste del under vand, gas, elektrisk strøm etc. Placeringen er ikke tilfældig. Forstyrrelse af private fjernsynsanlæg (så som antenneforeninger) har aldrig hørt ind under § 193. Kun KTASs (senere TDCs) anlæg hørte ind under denne, indtil Staten solgte. Kunne have været interssant at få det prøvet ved en retslig instans, nok bare ikke for den anklagede. Nuvel, det bliver så heller ikke prøvet denne gang.

  • 8
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

I det omfang sådanne landsdækkende fjernsynsanlæg vel forventes, eller måske ligefrem er forpligtede til, at indgå i myndighedernes kommunikation til befolkningen i krisesituationer (lidt alvorligere end den, der opstår, når befolkningen berøves dronningens nytårstale :-)), kunne man måske nok forvente, at reglerne for "offentlige" anlæg kunne være gældende. Hvis ikke der er tænkt en særlig beskyttelse af disse hovedkommunikationskanaler ind i lovgivningen, så er vi da godt nok sårbare ift., om myndighederne overhovedet kan kommunikere til os i sådanne situationer?

  • 5
  • 0
Mogens Ritsholm

Interessant problemstilling med "offentlige".

Anlæg til distribution af TV- og radioprogrammer blev i 2003 overført til telelovgivningen i tråd med nye EU-direktiver.

For teletjenester er begrebet "offentlige tjenester" og "offentlige net" ikke udtryk for offentligt ejerskab. Tjenester og net er offentlige, hvis de ikke udbydes til en på forhånd afgrænset og snæver kreds.

F.eks. er alle telefonitjenester med et telefonnummer offentlige. For tjenester, der ikke er offentlige, må ikke bruge numrene.

Retsplejeloven kan godt have sin egen fortolkning af offentlige teletjenester - men jeg tvivler på, at det vil holde i retten, når der nu faktisk er lagt så mange kræfter (både i dansk lovgivning og i EU-direktiver) i at definere offentlige teletjenester efter liberaliseringen.

Det giver jo ikke mening, at ejerskabet skal være afgørende.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize