Politiet: Ubrugelige logningsdata er værdifulde
Selvom en ny redegørelse fra Justitsministeriet kalder den omfattende logning af danskerne på nettet for »stort set uanvendelig«, har overvågningen alligevel ikke været forgæves.
Det mener Rigspolitiet, fremgår det af et kort skriftligt svar til Version2:
»Det er Rigspolitiets opfattelse, at logningsbekendtgørelsen har haft konkret efterforskningsmæssig betydning og vil få endnu større betydning fremover,« lyder det i svaret fra Rigspolitiets presseafdeling, som det har ikke været muligt for Version2 at få uddybet.
Dermed ser politiet altså et klart fremtidigt potentiale i logningen, som ellers er blevet kritiseret fra flere sider for at være stort set ubrugelig.
Redegørelsen fra ministeriet peger på flere kritisable forhold, der har gjort det vanskeligt for politiet at bruge de indsamlede data til noget som helst.
Siden indførelsen af den anden terrorpakke i 2007 har de danske internetudbydere skullet registrere sessionsdata om danskerne, når de går på nettet. Det er sket gennem den såkaldte logningsbekendtgørelse, som har kostet selskaberne omkring 200 millioner kroner at indføre og 50 millioner kroner om året derefter at leve op til.
Politiet har selv haft alvorlige kvaler med it-systemet RAVEN, som blev indkøbt i 2007 til at lagre de loggede oplysninger. Systemet var dog først klar til brug i 2010 på grund af problemer med at læse data fra udbyderen, og selv da fungerede det ikke efter hensigten.
Samtidig er det svært, siger redegørelsen, at bruge de indsamlede data til noget som helst, fordi der i praksis er tale om usikre stikprøver på hver 500. datapakke. Det kan give politiet en grov statistisk profil af en internetbruger, men ikke sige noget definitivt om, hvorvidt en bruger har besøgt en hjemmeside i et bestemt tidsrum.
Version2 ville blandt andet gerne vide, hvorfor det har forvoldt så store problemer at nå til enighed om det fælles dataformat, udbyderne skal bruge, når de udleverer data på baggrund af en kendelse fra politiet.
Men det har Rigspolitiet ikke mulighed for at svare på og henviser i øvrigt til justitsministeren for flere oplysninger.
»Af operative årsager har vi ikke mulighed for at gå mere i detaljer med den teknologiske side af sagen, end redegørelsen allerede gør.«
Sidste år loggede teleselskaberne cirka 900 milliarder oplysninger om danskerne. Det anslås, at cirka 90 procent af dem stammer fra internettrafik.
