Politiet stoppede falsk håndsprit-salg: Kører videre på udenlandsk domæne

8. april 2020 kl. 05:0011
Politiet stoppede falsk håndsprit-salg: Kører videre på udenlandsk domæne
Illustration: E-mærket.
Politiet anholdt i slutningen af marts en mand på Amager i forbindelse med en falsk hjemmeside, der reklamerede for salg af håndsprit. Men en identisk side kører ufortrødent videre på et udenlandsk domæne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-kriminelle og svindlere forsøger på et utal af måder at udnytte coronakrisen til at kapitalisere på forvirring og frygt - og et af eksemplerne er mistænkelige hjemmesider, der hævder at kunne levere håndsprit mod betaling.

I slutningen af marts beslaglagde dansk politi hjemmesiden ‘handdesinfektion.dk’ efter anmeldelser fra borgere i flere politikredse om, at spritten aldrig blev leveret, selvom betalingen blev trukket.

Sagen førte til en anholdelse af manden bag webshoppen, men selvom det danske websted er blevet lukket, eksisterer en fuldstændig identisk version af webshoppen stadig videre på et udenlandsk domæne.

E-mærket samarbejdede med politiet om at få lukket den danske hjemmeside, og her fremhæver kommunikationschef Toke Mølgaard sagen som et eksempel på, at det kan være stort set umuligt at komme i mål i kampen mod online-svindel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er selvfølgelig super godt, at organisationer og virksomheder samarbejder med politimyndighederne om de her ting. Men det har også sine begrænsninger,« siger han.

»Jurisdiktionen for dansk politi stopper, når det ikke er et dansk domæne. Så bliver anmeldelserne sendt videre til Europol - og der tror jeg ikke, at falske webshops ligger øverst i bunken, selvom de koster samfundet store beløb. Men det er en paradoksal situation, at en bagmand på den ene side er blevet sat ud af spillet, men samtidig kan fortsætte sine ulovligheder.«

Nye løsninger på et gammelt problem

Falske hjemmesider og fup-butikker på nettet er generelt et problem, der udvikler sig i den forkerte retning. Under corona-krisen har politiet sat alle sejl i kampen mod svindel, der slår plat på situationen, og udover at samarbejde med for eksemple E-mærket har man også allieret sig med DK-Hostmaster.

Det hjælper dog ikke på de udenlandske domæner - og jurisdiktionen har været et problem, lige så længe som der har været falske hjemmesider at slå ned på.

»Det er et interessant eksempel, men det er sådan set ikke en ny problemstilling. Det har været et problem altid,« siger Toke Mølgaard.

Da hverken online-svindel eller udenlandske domæner står til at forsvinde lige foreløbig, lancerede E-mærket sidste år en browser-udvidelse i forsøget på at tage sagen i egen hånd.

Udvidelsen fungerer til Chrome-browseren, og ideen er, at hvis man besøger en hjemmeside, som E-mærket har meldt til politiet, popper der en advarsel op.

»Vores Chrome-plugin udspringer også af ideen om, at vi er nødt til at prøve at lukke hullet selv. Det er tjekker op mod vores liste af anmeldelser, og indtil videre har omkring 8000 mennesker hentet det.«

E-mærket er nu i gang med at undersøge mulighederne for at lægge lignende funktionalitet ind i en smartphone-app.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
14. april 2020 kl. 13:16

Kunne man ikke blokkere muligheden for at betale med danske kreditkort til disse sider. Eller eventuel modtagen en advarsel fra banken om at betaling til denne betragtes som suspekt og at man skal acceptere overførslen igen.

Hvordan forestiller du dig at banken skal forhindre at man betaler penge til disse folk via paypal f.eks ?

Der findes flere betalingsservices som på den måde formidler betaling mellem dig og en modtager og hvis de her firmaer oplever at der lukkes for betaling med kort direkte, så bliver det da bare via paypal eller lignende.

8
9. april 2020 kl. 22:45

Der var en afstemning om udhuling af retsforbeholdene hvor man fra parnassets side ønskede at lave cherry picking ...

Ikke blot det, men ophævelsen af vort retslige forbehold (Europolsamarbejdet) blev stoppet ind i en pakkeløsning, hvor flere dele var absolutte stinkere. Derfor blev der stemt Nej! til visse politikeres "store overraskelse". Nogle af os kan 5 år senere stadig huske, at S stemte imod at vi afholdt en separat afstemning om Europolsamarbejde.

7
8. april 2020 kl. 18:01

Og det er netop sådan det foregår... :-)

Når bankerne eller Nets identificerer en forretning der er involveret i svindel, bliver der lukket ned for brugen af kort hos den pågældende forretning.

6
8. april 2020 kl. 16:59

samarbejdet, så er det vel ikke så mærkeligt.

Nu var Europol oprindeligt netop et samarbejde. Det blev så ændret fra et samarbejde, til en uafhængig overnational myndighed. Det er ikke klart for mig, hvad fordelen skulle være, bortset naturligvis for personlige ambitioner hos Europols ledelse. Selvom jeg ikke tror at mange har forstået dette, så tror jeg at det nok var blevet stemt igennem i Danmark, hvis ikke politikerne havde lempet diverse sager ind i afstemningen, som man vidste med sikkerhed, at befolkningen ikke ville have.

5
8. april 2020 kl. 13:02

Sikke noget vrøvl.

Der var en afstemning om udhuling af retsforbeholdene hvor man fra parnassets side ønskede at lave cherry picking, således at man tilsluttede sig den del af retssamarbejdet som udhuler borgernes retssikkerhed, men behændigt undgår at tilslutte sig den del der også beskytter borgerne.

Den hoppede borgerne heldigvis ikke på - skal forbeholdene afskaffes, så skal det være alle sammen, men så skal borgerne også have adgang til fordelene, ikke kun en halv løsning.

3
8. april 2020 kl. 11:35

Kunne man ikke blokkere muligheden for at betale med danske kreditkort til disse sider. Eller eventuel modtagen en advarsel fra banken om at betaling til denne betragtes som suspekt og at man skal acceptere overførslen igen. Det er jo også i bankernes interesse at stoppe disse.

2
8. april 2020 kl. 11:00

samarbejdet, så er det vel ikke så mærkeligt. Men selvfølgleig trist at man ikke forstå globaliseringen og nehovet for at indrette samfunde tmere efter det. Nationalismen lever i bedste velgånde og med 1864 in mente er det ikke altid så godt.

1
8. april 2020 kl. 06:31

Udvidelsen fungerer til Chrome-browseren

1 . En udmærket løsning på et gammelt problem. 2. Det ville være rart med en udvidelse til Mozilla Firefox mm. 3. Det kunne være en stor hjælp til alle der ukritisk klikker på links i mail.