Politiet skal kunne bruge hemmelige agenter på nettet

6. november 2019 kl. 13:1115
Politiet skal kunne bruge hemmelige agenter på nettet
Illustration: Kim Matthäi Leland.
Regeringen vil give politiet udvidede muligheder for at bruge agenter på internettet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Politiet skal være i stand til at bruge agenter mod kriminelle på internettet i langt større grad. Det skriver Berlingske (kræver login).

Siden 1986 har det været gældende, at brugen af ​​agenter er en fremgangsmåde, som politiet kun må bruge mod alvorligere forbrydelser.

Dette princip undermineres af regeringens sikkerhedspakke, som blev lanceret i sidste måned.

Et element - lovforslaget om 'Styrkelse af politiets mulighed for at efterforske kriminalitet på Internettet' - giver politiet betydeligt udvidede muligheder for at bruge agenter på nettet, mod f.eks. salg af våben og falske koncertbilletter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Version2 tidligere har skrevet, vil antallet af nummerplade-kameraer, også kendt som automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), øges markant i regeringens udspil, med 233 procent.

Forslaget vil også betyde væsentlig mere tv-overvågning, og politiet forventer at kunne gennemgå et stort videomateriale for ansigter, hvilket kunne pege på automatiseret genkendelse.

Københavns Politi har fremsat ønske om muligheden for at bruge ansigtsgenkendelse. Det vil være 'en kæmpe fordel' for politiet, har chefpolitiinspektør i Københavns Politi Jørgen Bergen Skov tidligere udtalt.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
9. november 2019 kl. 12:18

Fra Mads Christensens artikel i Berlingske:At citatet »den, der ikke har noget at skjule, har ikke noget at frygte« udgjorde en af hjørnestene i den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels' værdisæt, er de færreste vel bevidste om, når de i dag i flæng giver sig hen til denne smukke idé om, at for den rene er alting rent.

14
9. november 2019 kl. 12:08

Det, der driver mig som politistatsminister, er et ønske om at passe på Danmark. Skal jeg gøre det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi tidligere hverken har haft behov for eller lyst til. Hvad det er for nogle ting, kan jeg desværre ikke komme nærmere ind på, men du finder nok ud af det før eller siden. Vi ved jo, hvor du bor. Kærlig hilsen Mette

13
9. november 2019 kl. 08:15

...dette virkeligt gode debatindlæg af Mads Christensen i Tante Berlinger i dag: "https://www.berlingske.dk/det-gode-liv/mads-christensen-jeg-har-jo-ikke-noget-at-skjule

8
7. november 2019 kl. 10:13

Off-topic, men nej ...

Gæsterne (jeg mener, at der var to) i indslaget i P1 Orientering refererede direkte til Palpatine baserede memes (på twitter, bevares) og 24/7s "troldehær". Jeg indrømmer gerne, at jeg opfattede det som arrogant, og et forsøg på at undgå diskussionen ved i stedet at fokusere på formen. Det virkede nærmest som om, at man mente at DR ved at tage emnet op, medvirkede til udbrede noget, som helst skulle ignoreres væk (aka. "don't feed the trolls").

Det er vel det samme, som når visse debatører refererer til debatten her, som værende et "ekkokammer", og selvom jeg finder det Palpatine meme både relevant og tankevækkende, så bliver brugen af det åbenlyst også brugt af andre til at sværte dem, som man måtte være uenige med.

Jeg synes bestemt at det meme skal have en plads her; jeg ville bare pege på den kontekst, som det (desværre) også skal forstås i.

7
7. november 2019 kl. 09:57

...nå så Sune er den del af "24/7's troldehær"? Der kan man bare se.

Off-topic, men nej – og jeg har faktisk aldrig hørt et 24/7 program. Jeg har dog respekt for en del af det dybdeborende journalistik der har lavet (som man ikke har kunne undgå at se alle mulige steder), og er af den overbevisning at politikerne gjorde hvad de kunne for at få kanalen slagtet.

:)

3
6. november 2019 kl. 16:33

Man kan diskutere om tiltaget er at passe på Danmark. det er i mellemtiden helt sikkert at George Orwell's 1984 vil komme, bare lidt senere end beregnet.

2
6. november 2019 kl. 16:11

Er der snart noget, de ikke må?

Som du skrev tidligere i dag, er der efterhånden ingen grænser:

"Det, der driver mig som statsminister, er et ønske om at passe på Danmark. Skal jeg gøre det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til.
Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en opsigtsvækkende og bekymrende ny annonce, der har cirkuleret på nettet de senere dage. "

1
6. november 2019 kl. 14:25

... i værktøjskassen.

Er der snart noget, de ikke må?