Politiet sender Virk.dk i sort

En opdatering af Virk.dk med nye blanketter til politiet er formentlig skyld i, at portalen gik ned onsdag eftermiddag.

Virksomheder, som forsøgte at indberette elektronisk til de offentlige myndigheder gennem portalen Virk.dk, gik forgæves onsdag eftermiddag. Portalen gik nemlig ned og var først oppe igen omkring klokken 15:45.

Nedbruddet skete formentlig i forbindelse med, at leverandøren Capgemini var i færd med at rulle en opdatering ud, som skulle opdatere Virk.dk med nye blanketløsninger til politiet.

»Det er formentlig den proces, der har fået det til at gå ned. Vi ved det ikke, fordi vi ikke har nogen detaljer endnu. Det er sådan noget, som ikke burde kunne ske,« siger chefkonsulent Torsten Grunwald fra Center for Virk.dk til Version2.

Han oplyser, at portalen normalt har en høj oppetid med meget sjældne nedbrud.

For at få portalen på ret køl igen, valgte Virk.dk og Capgemini at rulle en backup på og udsætte udrulningen af politiets nye blanketter, indtil årsagen til nedbruddet er klarlagt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere