Politiet rejser sag mod dansk møbelfirma i principiel GDPR-sag

Illustration: Rigspolitiet
Efter et tilsyn i møbelvirksomheden Ilva er virksomheden blevet tiltalt for ikke at overholde GDPR-lovgivningen.

Møbelvirksomheden Ilva er blevet tiltalt for ulovligt at opbevare data fra 350.000 kunder.

Det skriver Politiet i en pressemeddelelse.

Tiltalen kommer, fordi Ilva, efter at GDPR-lovgivningen trådte i kraft i 2018, stadig havde et it-system, der opbevarede kundedata - herunder både navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik - der ifølge Datatilsynet ikke var et grundlag for at opbevare.

Læs også: Sikkerhedsbrud hos Jobindex: Kan have videregivet brugeres beskyttede adresser

Virksomheden havde ifølge Datatilsynet heller ingen fastsættelse af slettefrister for data, og Ilva overholdt derfor ikke persondataforordningens bestemmelse om, at persondata, der ikke længere er nødvendig at opbevare, skal slettes.

It-system fører til tiltale

Det gamle it-system, hvori data fandtes, blev opdaget ved et tilsyn tilbage i 2018. Herefter meldte Datatilsynet Ilva til politiet, der er enige i vurderingen, og derfor er der altså nu blevet rejst tiltale.

Virksomheden er blevet tiltalt efter GDPR-lovgivningens artikel 5, stk. 1., underafsnit E, og stk. 2.

Læs også: Google beskyldes for at bryde GDPR forordningen

Tiltalen er en principiel sag, der skal hjælpe med ‘at fastlægge en række principielle spørgsmål’, lyder det fra specialanklager i Østjyllands Politi, Jan Østergaard.

Retten i Aarhus er blevet bedt om at gøre tidsplan og varighed klar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Knud Larsen

I denne Corona tid med selvskadende adfærd i milliardklassen er det vigtigt at fremhæve sådanne 'principielle' sager, når domstole og politi i øvrigt er lukket ned.

Samtidig er Folketinget i gang med i al hast at kriminalisere endnu flere med nye hastelove indført over hals og hoved uden kritik og omtanke.

I krige og kriser er sandheden og retssikkerheden de første ofre.

Politiet er begyndt (de tha rmåske varet længe det ved jeg ikke) at indkradse dummebøder (af ligennde karakter) uden bevis og dom - det er rent stasi. Byretten udatler tilmed at Retsplejeloven ikke gælder for straffesager - jeg er virkelig bekymret for udviklingen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere