Politiet overvejer at skifte til open source

17. juni 2010 kl. 15:3227
Politiets chef-it-arkitekt ser potentiale i at skifte til open source, hvor det kan lade sig gøre. Men der skal også spises brød til.
Artiklen er ældre end 30 dage

En rapport pegede for nylig på, at politiet kunne spare 100 millioner kroner, hvis man sadlede om til open source software.

Den melding var slet ikke fremmed for politiet selv, der aktivt har undersøgt mulighederne for at skifte til open source i forbindelse med researchen til en ny it-strategi. Blandt andet har man haft besøg af svensk politi, der har fortalt, hvordan det er lykkedes dem at spare omkring 150 millioner kroner ved at skifte til open source.

Læs også: Udvalg skjulte trecifret milliongevinst ved open source i politiet

»Vi er i fuld gang med at kigge på en ny it-strategi, der helt overordnet skal give os mere og bedre it. Og her kigger vi naturligvis på alt, hvad der er relevant, herunder case-historier fra blandt andet Sverige og Skotland,« siger rigspolitiets chefarkitekt, Peter Greifenstein.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forklarer dog, at man ikke umiddelbart kan sammenligne den svenske case med danske forhold.

»Deres systemer var mere konsoliderede, end vores er. Vi bærer rundt på nogle lig i lasten i form af gamle systemer som ikke bare lige kan smuttes over på open source,« siger Peter Greifenstein.

Han hentyder her blandt andet til mainframe-baserede systemer som kriminalregistret, der set ud fra et driftmæssigt synspunkt fungerer ganske udmærket i dag.

**Læs også: **Politiets it-spareplan: Hold styr på projekterne og drop Office 2010

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten fra McKinsey anslår, at politiet kunne spare 100 millioner kroner ved at skifte til open source. Er det i dine øjne realistisk?

»Min mavefornemmelse siger mig, at der er noget om snakken. Der er noget at hente ved at kigge på applikationer og licenser. Men vi skal også forholde os til virkeligheden, og det bliver altså hverken i dag eller i overmorgen, at hele politiet går over til open source. Så ja, der er et stort potentiale, men det skal høstes på den lange bane,« siger Peter Greifenstein.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
17. juni 2010 kl. 16:31

Nu sidder vi bare og debattere tal herinde, men prøv lige at tænke sådan her engang.... 150 millioner kroner? Det er jo AFSINDIGT mange penge på ikke fysisk eksisterende ting. Praktisk taget kun licensnøgler.. Det jo på en måde ufatteligt? :o

2
17. juni 2010 kl. 18:02

Men hvad værre er det er jo ikke det eneste sted, skoler, sundhed, x antal ministerier, kommune medarbejder. Var det ikke noget med flere milliarder, for hele staten i de selv samme licenser.

Sjovt nok en besparelse der IKKE går ud over det ældre, de unge, eller de svage.

3
17. juni 2010 kl. 19:14

Hvor langt politiet er nået med deres projekt polsag?

5
17. juni 2010 kl. 20:03

»Deres systemer var mere konsoliderede, end vores er. Vi bærer rundt på nogle lig i lasten i form af gamle systemer som ikke bare lige kan smuttes over på open source,«

  • og hver gang det offentlige vælger en ny IT-løsning der ikke er open source lægges der et nyt lig ned i den last. Gad vide hvor mange effektiviseringer og besparelser i andre sektorer der udskydes eller opgives af lignende grunde. Den kildekode skal bare følge med, alt andet er simpelt hen for kortsigtet.
8
17. juni 2010 kl. 22:21

De nye 'lig' handler jo ikke, som jeg ser det, om open source contra closed. De handler i langt højere grad om åbne formater contra lukkede proprietær formater.

Om kildekoden er lukket eller åben. Det mener jeg er af mindre betydning.

4
17. juni 2010 kl. 19:47

Jeg bruger stadig en "Concorde" C4 til bogføring. Det er et DOS-program der kører udemærket i dosemu på min Linux laptop. Og jeg kan fint udskrive på min usb- og netværks-printer (eller til PDF som kan vedhæftes en email og sendes til f.eks. revisoren).

Pointen med ovenstående: gammel software der virker kan få nyt liv på en open source platform. Og derved løses det største problem med gamle systemer: at det er umuligt at få hardware det kan køre på, og systemerne derfor "dør" sammen med den eksisterende hardware.

Mon noget af Politiets nuværende software kunne overleve i virtualiseret form?

21
18. juni 2010 kl. 11:12

Det er da godt du kan gøre det så nemt, jeg er nødt til at have både windows98 og XP, da min Agfa Scanner ikke virker i XP, og forøvrigt heller ikke i Linux. Heldigvis er det sjældent jeg scanner efterhånden, det meste kan nemmere og hurtigere klares med et digital kamera.

25
18. juni 2010 kl. 13:25

er det sjældent jeg scanner efterhånden, det meste kan nemmere og hurtigere klares med et digital kamera

Og ringere.

Jeg har teoretisk set 120-130Mpixels på min Epson-scanner i Linux, hvis mediet er 35mm dias. Og det er beregnet udfra den optiske opløsning. Iregnes den interpolerede opløsning nærmer vi os 300-400Mpixels.

Overvej en ny scanner, så kan du spare mindst ét OS. :-)

28
18. juni 2010 kl. 16:35

Ja det er ringere med digital kamera, men oftest "godt nok", særligt nu da jeg sjældent scanner andet end dokumenter, der jo ikke behøver være målfaste og sådan noget. Jeg har ikke tilbehøret til dias scanning, så jeg lever med min "lappeløsning". Men kan det offentlige og andre spare en formue ved at skifte til diverse gratis programmer, er det bare med at komme i gang. Jeg bruger selv flere forskellige af slagsen, OpenOffice er kun et af dem. For eksempel er min compiler ikke gratis.

29
18. juni 2010 kl. 18:23

Jeg har ikke tilbehøret til dias scanning, så jeg lever med min "lappeløsning".

Snup en Epson V300 Photo og skip Win98 :-) Så har du også udstyr til både dias og negativer. Det er bestemt værd at overveje, når nu Win98 ikke er særligt nyt længere... Jeg troede selv at jeg skulle overgå til DSLR, indtil jeg fandt mulighederne med en fotoscanner. Jeg kan få det kamera jeg gerne vil have (det har jeg haft i næsten 20 år) og billeder i en opløsning der ligger langt ud over hvad et DSLR kan præstere (man scanner kun det udsnit der skal bruges som forstørrelse).

Men kan det offentlige og andre spare en formue ved at skifte til diverse gratis programmer, er det bare med at komme i gang.

Enig. Jeg er for længst skiftet til gratis software på de områder hvor det giver mening.

Jeg bruger selv flere forskellige af slagsen, OpenOffice er kun et af dem.

Min tekstbehandler er buyware (og er ikke lavet af hverken Microsoft eller Lotus). Jeg har en kontorpakke (OOo) men jeg bruger den ikke.

For eksempel er min compiler ikke gratis.

Min er til gengæld.

26
18. juni 2010 kl. 15:14

Hvorfor stoppe ved 400MPixels?

Når du er igang med at interpolere, kan du jo også få Gigapixel opløsning, eller Terapixel opløsning. Men det kan du naturligvis også med et billigt digitalkamera.

27
18. juni 2010 kl. 15:56

Hvorfor stoppe ved 400MPixels?

Der stopper scanneren. Jeg stopper selv ved den optiske opløsning. For mig giver det ikke mening at interpolere. Og 60Mpixels er også fint til mig - find et DSLR der kan følge med til det. Jeg har givet ca. 1000,- for den scanner og den har perfekt Linux-support (samt NT5.1, NT6 og NT6.1).

Nå, det var slet ikke det diskussionen handlede om.

6
17. juni 2010 kl. 20:05

Fin artikel, der klart peger på, at politiet skal presses, før der sker noget. Og så lige en præcisering: De 100 mio. kr., der ifølge McKinsey kan spares frem til 2017, er alene ved at overgå til OpenOffice. Derudover peger McKinsey på, at en generel open source strategi - som i Sverige - kan spare politiet for endnu flere penge. Der sættes dog ikke tal på, men den svenske besparelse på indtil videre 150 mio. er uden at inddrage Office-besparelser. Så potentialet er stort.

10
17. juni 2010 kl. 23:13

Det er da stjerne mange penge på office delen af alene. Er nogle bindinger mellem polsag og MS office? Og er det tage med i beregningerne at der evt skal rettes lidt? Selv hvis der er bindinger og der skal rettes noget kan jeg da ikke rigtig se hvorfor de ikke får fingeren ud og får migreret til open office. Jeg tvivler på at de har nogle særligt kompliserede macroer eller tilsvarende der skulle besværligt gøre en sådan migrering.

11
17. juni 2010 kl. 23:26

Rettelser i forbindelse med overgang til OpenOffice er taget med i McKinseys beregninger. Det er der sat mellem 2,5 og 7 mio. af til. Undervisningsbehovet er begrænset, vurderer McKinsey, og det stemmer fint overens med de erfaringer, der findes andre steder. Besparelsen på de godt 100 mio. er netto.

12
17. juni 2010 kl. 23:42

Det er sgu da mange ekstra betjente på gaden... :O

13
18. juni 2010 kl. 08:07

Endnu en af deres malkekøer forsvinder!! Hvad skal der dog blive af M$!?!?!

Tænk dog på stakkels M$!

[overstående kan indeholde spor af sarkasme og ironi]

17
18. juni 2010 kl. 09:16

"De nye 'lig' handler jo ikke, som jeg ser det, om open source contra closed. De handler i langt højere grad om åbne formater contra lukkede proprietær formater.

Om kildekoden er lukket eller åben. Det mener jeg er af mindre betydning."

Enig - at sikre brug af åbne formater er selvfølgelig det absolut vigtigste, og skulle man vælge mellem åbne formater og åben kode, ville jeg også tage formaterne. Der er dog ikke nogen grund til at begrænse sig til formaterne. Åbne formater er forudsætningen for et principielt frit leverandørvalg, men åben kode er også vigtigt for et de facto frit leverandørvalg.

Hvis nu f.eks. politiet får lavet et lukket IT-system til brug for denne eller hin opgave, og de så engang ud i fremtiden vil skifte leverandør, så skal denne leverandør bygge et lignende system op fra bunden. Det viser sig at være for dyrt i forhold, og man slår sig til tåls med den eksisterende leverandør.

Det er dette tab af omstillingsevne og fleksibititet man skal huske at prissætte hver gang man vælger lukket kode. Jeg tillader mig at tvivle stærkt på at lukket kode er den bedste eller billigste løsning på langt sigt. Netop for et "firma" som politiet, som jeg tillader mig at antage ikke nedlægges i nærmeste fremtid, bør det lange sigt være afgørende.

19
18. juni 2010 kl. 10:11

150 mio er rigtigt mange penge at spare. Men der er jo ikke noget software der er omkostningsfrit! Der skal uddannes og omskoles, det er ligegyldigt om det er opensource eller ej. Så skal der ansættes programmører der kan rette fejl - man kan vel ikke vente til at udvikleren af open source softwaren selv retter fejlene, der er jo ingen garanti.

(Feeding the trolls) Mine erfaringer med OpenSource er at jeg holder mig langt væk fra det, har oplevet igen og igen at bugs ikke bliver taget alvorlige og uhensigtsmæssigheder ikke kigges på. Jeg kan få gladere kunder ved at levere software der ikke er open source end ved at levere open source software.

24
18. juni 2010 kl. 12:52

Så skal der ansættes programmører der kan rette fejl - man kan vel ikke vente til at udvikleren af open source softwaren selv retter fejlene, der er jo ingen garanti.

Læs din EULA - der er ingen garantier der heller.

(You came from nothing, you're going back to nothing. What did you loose - NOTHING!)

23
18. juni 2010 kl. 12:15

Mine erfaringer med OpenSource er at jeg holder mig langt væk fra det, har oplevet igen og igen at bugs ikke bliver taget alvorlige og uhensigtsmæssigheder ikke kigges på.

Jeg kender oplevelsen - både fra software jeg frit downloader og software jeg betaler for.

Problemet er ofte at hvad der er en bug for dig er en feature for en anden og hvad der er uhensigtsmæssigt for mig er hensigtmæssigt for en anden. Det gælder under alle udviklings-, distribution- og indtjeningsmodeller.

Et andet problem er selvfølgelig om du får rettidigt svar på din henvendelse. Der er hverken open source-projekter eller kommercielle projekter altid gode nok. Mit råd er at ikke så meget at kikke på indtjeningsmodellen, men på om der er en tilgængelig issuetracker med en masse 'wont fix' issues. Finder du det, så har du fundet en potentiel god leverandør.

20
18. juni 2010 kl. 11:08

Mainframe-systemer tilgås oftest fra en terminal.

Det er så ligegyldigt om det er en dum fysisk terminal, eller en terminalemulering på windows, mac, linux eller mobiltelefonen.

Så mainframen kan køre videre som den plejer.

7
17. juni 2010 kl. 21:59

Eller hvad med at nøjes med 90 mio.

Jeg tænker her på følgende, spar 100 mio på gratis software, men betal 10 % til udviklingen i form af donationer til videreudvikling. Det er vel ikke for meget forlangt?

22
18. juni 2010 kl. 11:17

Det lyder meget fair, men ingen betaling før vi ved der virkeligt er tale om en besparelse, altså om 1-2 år. Den slags donationer kan kun gøre programmerne endnu bedre og flere kan se fordelen ved at udvikle til det.

18
18. juni 2010 kl. 10:08

spar 100 mio på gratis software, men betal 10 % til udviklingen i form af donationer til videreudvikling. Det er vel ikke for meget forlangt?

Det mener jeg ikke er politiets eller skatteydernes ansvar.

Men:

Lad os for eksempel sige at en offentlig instans i Danmark bliver opmærksom på at der mangler noget funktionalitet i deres Office pakke.

Hvis Office pakken kommen fra Microsoft, så er den eneste mulighed at spørge MS om de mon kunne tænke sig at komme med en ny version - og så spørge hvad det nu kan koste.

Hvis udvidelsen overhovedet har Microsofts interesse, så vil skatteydernes penge gå til et udenlandsk firma (som iøvrigt unddrager sig skattebetaling i Danmark).

Hvis pakken derimod hedder Open Office, så er der istedet mulighed for at sende en kontrakt på implementeringen i udbud.

På den måde er der mulighed for at skatteydernes penge kanaliseres tilbage til den hjemlige IT-industri, som kan byde på lige fod med leverandøren af den forrige, proprietære software.

Samtidig får alle brugere af den åbne software mulighed for at bruge den nye funktionalitet.

Sådan kan en offentlig virksomhed "betale tilbage" til et open source projekt.