Politiet om egne fejl i POLSAS: Langt flere personer tilkoblet forkerte sager end vi troede
Rigspolitiet har nu afsluttet den undersøgelse af fejlagtig personregistreringer, som de indledte i starten af året, og det ser ud til at rodet i systemerne var større, end politiet oprindeligt regnede med. Over tusinde personer er blevet tilkoblet sager i politiets IT-system Polsas, som de intet havde med at gøre. Det viser politiets endelige redegørelse om fejlene.
Fejlregistreringen har stået på mellem år 1993 og 2020 og er opstået, fordi medarbejdere hos politiet har sammenlagt identiteter i POLSAS forkert. Politiet blev opmærksomme på den fejlagtige registrering sidste år og iværksatte en undersøgelsen i begyndelse af 2020. I første omgang havde politiet identificeret 22.501 sager, som kunne være berørt af fejlregistreringer. Dengang lød det, at 669 personer var berørt.
Nu er politiet færdige med undersøgelsen, og er nået frem til, at hele 1170 personer fejlagtigt var tilkoblet i alt 22.985 sager, som enten mistænkt, part, anmelder, vidne eller anden involveret.
»Borgerne skal kunne have tillid til den måde, som politiet håndterer deres persondata på. Vi har nu gennemgået et meget stort antal sager for at sikre dette,« siger rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse om den endelige redegørelse.
Udleverede oplysninger om fejlregistrerede
Politiet undersøgte også en række sager, hvor der var en mistanke om, at den sigtede var fejlregistrerede. I sidste ende viste det sig dog, at der ikke var sket nogle fejlregistreringer af denne slags.
Til gengæld er der i en række andre sager fejlagtigt blevet udleveret persondata om i alt 12 personer blandt de fejlregistrerede. Oplysningerne er blevet udleveret til blandt andet forsikringsselskaber, advokater, arbejdstilsynet advokater eller i rapporter fremlagt i retten.
»Gennemgangen viser, at der er sket interne registreringsmæssige fejl, men at dette heldigvis kun i meget få sager har ført til uberettiget videregivelse af personoplysninger. Det ændrer dog ikke ved, at der er sket fejl, som kunne – og burde – være undgået,« siger rigspolitichef Thorkild Fogde i pressemeddelelsen.
En menneskelig fejl
Når politiet ikke kender identiteten og dermed CPR-nummeret på en involveret i en sag, bruger de de såkaldte ENR-numre at registrerer den ukendte. De første to fejl som politiet blev bekendt med, var opstået fordi politiet havde brugt den samme kode til en lang række sager, i stedet for at oprette et nyt ENR-nummer i hvert tilfælde.
Efter at have undersøgt de mange sager, er politiet nået frem til, at den primære årsag til fejlregistreringer var, at mange medarbejdere genbrugte selvopfundne titler som “flygtet” eller “ukendt” i stedet for et ENR-nummer.
Når politiet efterfølgende fandt frem til de ukendtes identitet, blev deres CPR-nummer tilkoblet til den relevante sag. CPR-nummeret blev imidlertid også tilkoblet andre sager, hvor den selvopfundne titel var blevet genbrugt. Dermed blev de registrerede tilkoblet sager, som de ikke havde noget at gøre med.
Tiltag skal forhindre fremtidige fejl
I forbindelse med gennemgangen af sagerne har politiet set på en række tiltag, som skal forhindre, at den samme fejl sker i fremtiden.
Tiltagene består blandt andet i en ny, national vejledning i identitetssammenlægning, samt mere kontrol. Samtlige politikredse skal i slutningen af året redegøre for, hvilke tiltag de har taget for at forhindre nye fejl.
Samtidig er der også lavet en række tekniske rettelser i POLSAS. Det indebærer blandt andet en knap i systemet, som automatisk genererer et ENR-nummer og en log, som skal skabe et bedre overblik over, hvor sagerne der er tilknyttet en identitet, kommer fra. I fremtiden vil der også være en funktion, som automatisk gør politiets medarbejder opmærksom på antallet af sager, som bliver sammenkoblet, når de indskriver en identitet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
