Politiet om DNA-registers sårbarhed: Det er streger på et papir

Tre ud af fire danskere hilser ifølge en meningsmåling et centralt DNA-register velkomment. Formanden for Politiforbundet udviser ikke bekymring for risikoen for, at DNA-informationerne falder i de forkerte hænder.

Skal staten have lov til at indsamle DNA-oplysninger fra samtlige borgere til et nationalt register, som politiet har adgang til, og kan bruge i efterforskningsarbejde? Det mener tre ud af fire danskere ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder.

Ifølge undersøgelsen mener 76 procent af danskerne, at det er en god idé, at alle danskere har en profil i politiets centrale DNA-register. Blot 14 procent svarer, at det ikke er en god idé, mens 10 svarede ved ikke. Og det har fået debatten til at rulle. I DR2 Morgen blev formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, interviewet om de risici, der er forbundet med et sådant register.

»Det er et DNA-register. Det er kun nogle streger på et stykke papir. Politiet håndterer fortrolige oplysninger. Det har vi gjort altid. Vi har masser af oplysninger - også om kendte personer - der aldrig nogensinde ser dagens lys, og heller ikke skal det. Her er der tale om streger på et papir, som en læge måske kan få noget ud af, men vi kan som politifolk ikke,« sagde Claus Oxfeldt i programmet.

I 2013 blev politiets kørekortregister hacket, og dermed er det altså sket før, at personfølsomme oplysninger i et politiregister er faldet i de forkerte hænder. Direkte adspurgt forholder politiformanden sig dog ikke konkret til CSC-hacket, men pointerer i stedet, at der er andre registre, der ikke er blevet hacket.

»Jeg har ikke hørt om, at kriminalregisteret er blevet hacket. Det er interessant. Det er interessant at vide, hvem, der er dømt for hvad. Det har vi kunnet håndtere i rigtig mange år. Det er klart, at alle de sikkerhedsaspekter, man overhovedet kan tage i forhold til et DNA-register, selvfølgelig skal tages,« svarede Claus Oxfeldt.

Politiformanden mener, at adgangen til en central DNA-database vil kunne sikre, at uskyldige ikke fængsles, mens en sag undersøges. Samtidig vil det potentielt kunne afhjælpe en hurtigere efterforskning - alt sammen i borgernes interesse.

Ifølge politiformanden er der mange sager med indbrud og røverier, der ikke opklares, fordi opklaringsarbejdet er for tungt.

»Et centralt DNA-register giver rigtig god mening. Hensynet for borgerne vejer for mig aller tungest. Det med, at man meget hurtigt kan fjerne en mistanke for nogen, der ikke skal være under mistanke. Det bedste eksempel for mig er sagen med Herning-drabet, hvor en mand sad fængslet i fire uger, før man fandt ud af, at det ikke var hans DNA.«

Den manglende bekymring for potentielle risici deles af Statsobducent og professor Jørgen Lange Thomsen fra Syddansk Universitet. Han udtaler til DR Nyheder, at man ikke kan pege på nogen rigtig fare ved et DNA-register.

Det centrale DNA-register har eksisteret siden 2000. Registeret bruges til at identificere personer i straffesager eller ved ulykker. DNA blev i 2005 sidestillet med fingeraftryk i forhold til indsamling og registrering. Dermed registreres DNA fra personer, der har været sigtet for en forbrydelse, der kan give fængsel på 18 måneder eller derover. Registeret indeholder informationer om mere end 65.000 borgere.

I øjeblikket indsamles biomarkører fra befolkningen, hvor nybagte forældre tilbydes at få taget en blodprøve fra den nyfødte babys hæl. Herefter undersøges prøven for 16 sjældne medfødte hormon- og stofskiftesygdomme. Blodprøven opbevares i den Neonatale Screenings Biobank på Statens Serum Institut, og kan efterfølgende bruges til sundhedsforskning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarnis Bertelsen

Jeg har ikke hørt om, at kriminalregisteret er blevet hacket.

Det kunne skyldes, at disse hackere ikke har har hacket noget i Sverige, så svenskerne ikke har advaret om, at der foregik noget mystisk. Eller det kunne skyldes at ingen endnu har reageret på henvendelsen fra svenskerne. Nylig historie viser at det sagtens kunne skyldes at man ikke logger tilstrækkeligt til at kunne opdage misbrug efterfølgende.

Hvis man mener det er et stort problem, at alle danskeres kørekortinfo er tilgængelig for kriminelle, kan man udstede nye kørekort til alle. Man kan endda skifte deres CPR-numre. Hvordan skifter man deres DNA?

  • 32
  • 0
Michael Weber

Et sådan system kan virkelig gå hen og blive en helt fantastisk gave til demokratiet. En lille perle i folkestyrets værktøjskasse.

Tænk hvis PET kunne kigge på disse streger på papiret for at se, om en person er disponeret for f.eks. mentale sygdomme, afhængigheder af stoffer eller hvad man nu i fremtiden kan sige ud fra disse streger på papiret...når en person skal sikkerhedsgodkendes til en ministerpost.

Som vælger er det da ganske betryggende at vide, at ministre ikke er disponeret for diverse sygdomme. Og med lidt større åbenhed kan valgbarhedsnævnet måske også drage nytte af databasen i deres vurdering af eventuelle kandidater? Helt fantastisk.

Og historien....
Jens Otto Krag led vist af depression og havde hang til alkohol. Viggo Kampmann var Manio Depressiv og i nyere tid var den tidligere Borgmester i Vejle så uheldig, at blive afhængig af morfin i.f.b. med et tandlægebesøg. Tænk hvis borgmesterens parti havde fået svaret fra valgbarhedsnævnet, at den tidligere borgmester ikke var valgbar? Sikke meget bøvl byen og partiet kunne have undgået.

Eller hvad hvis et DNA-register kunne have hjulpet disse politikere med at håndtere disse problemer? Hvis man ud fra deres DNA-profil kunne have set, at de har disponeret for deres lidelser og måske lavet en support-struktur omkring dem, så de kunne virke som politikere bedre/længere.

Og vi vælgere kunne se, ikke alene hvad de var disponeret for, men også at de f.eks. håndtere det med en eventuel support-struktur. En sådan åbenhed vil virkelig give os vælgere en ekstra dimension at bedømme politikerne på.

Lad os håbe det bliver implementeret inden næste folketingsvalg.
Hvem ved, måske valgkampagner bliver overflødiggjort, hvis vælgerne har adgang til nok data. I et åbent samfund, hvor ingen har noget at skjule.

  • 23
  • 0
Lars Bendix

Herning-sagen er vel en meget dårlig begrundelse for at alle borgere skal have deres DNA i en central database. Her havde man en mistænkt som politiet var så sikker på var den rette person, at de varetægtsfængslede ham indtil resultatet af DNA-testen forelå - i stedet for at vente.

Sex-krænkersagen fra Fyn er vel en lidt bedre (eller den virkelige?) grund til ønsket om et register over os alle. Her testede man vist flere hundrede mænd over en længere periode indtil man ved et rent lykketræf i anden sammenhæng faldt over manden. I dette tilfælde ville politiet bare have kunnet sidde på deres flade hjemme på stationen og køre DNA-profilen op imod den centrale database.

De har nu kunnet gøre deres arbejde i mange år med et fingeraftryksregister som bare indeholder (en delmængde af) mistænkte folk - har der været noget ønske om at få dette register udvidet til at omfatte hele befolkningen?

  • 8
  • 0
Niels Madsen

Det er så sjovt nok samme Claus Oxfeldt som ter sig som et pattebarn når politiet selv skal have ID-numre eller kamera på uniformen. For at det ikke skal være løgn, så siger manden: "Men hvis man har SÅ lidt tillid til politiet, så luk da politiet og find en anden løsning". http://www.information.dk/513284

Det er mig ubegribeligt at flertallet af (formentlig hæderlige) politifolk vil representers af den dobbeltmoralske mand.

  • 33
  • 0
Jens Jönsson

Her er der tale om streger på et papir, som en læge måske kan få noget ud af, men vi kan som politifolk ikke,« sagde Claus Oxfeldt i programmet.

Eller en kriminel hacker, der har været tidligere læge ? Go daw doh!
Er det klogere end Politiet tillader ?

Slet ingen der tænker på Murphy's lov ? "Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt."

  • 14
  • 0
Lars Lundin

Det er kun 20 år siden vi sidst havde et religiøst motiveret folkemord i Europa.

Da både muslimer, jøder og kristne igennem mange generationer næsten udelukkende har fået børn med partnere fra deres egen religion, så kan man faktisk se på folks DNA hvilken religiøs baggrund de har.

Det hedder på engelsk "Biogeographical Analysis".

Med tanke på at det danske Politi ikke engang kan passe på folks kørekort, så skal man nok ikke udfordre skæbnen med den ultimative biometriske database.

  • 18
  • 0
René Nielsen

Det er sandelig ikke studenterhuen som trykker Claus Oxfeldt hvis han siger ”at der er andre registre, der ikke er blevet hacket”. I bedste fald, så ved han ikke noget om hvad der er hacket, for der er jo ikke en ”hackerlog” som bliver opdateret ved hacking.

I værste fald så ligger alt som CSC hoster allerede på drev.

Jeg krummer virkelig tæer over den form for argumentation – for den udstiller en analfabetisme som en fremtrædende politimand ikke burde besidde i en branche som er stigende afhængig af IT.

Det er da fint at han mener at politiet kan håndter den slags, men som borger er jeg utryg ved et sådan DNA register. Jeg ønsker det simpelthen ikke for jeg kan ikke se forskel på nazitidens jødestjerner, SS-tatoveringer og lignende nummerring af befolkningen.

Jeg kan komme i tanke om mange misbrugsmuligheder udover hacking. Er jeg f.eks. sur på en mand skal jeg bare noget DNA fra ham (spyt, snotklud eller lignende). Med hans snotklud pakket ind i en plastikpose laver jeg noget kriminalitet som matcher hans mobiltelefons færden og helst på et tidspunkt hvor han sover.

Jeg husker at tørrer snotkluden af et passende sted (dørhåndtaget) når jeg laver indbrud hos en af hans naboer en 2-3 opgange væk.

Prøv du lige at tale dig ud af den? Dit DNA er fundet er fundet på gerningsstedet, din mobiltelefon matcher gerningsstedet og du har et svagt alibi. Har jeg tillige efterladt nogle af tyvekosterne skjult hos dig … så er det hotel Gitterly som kalder.

Som borger syntes jeg at politiet burde gå forrest og få synlige numre på uniformen, når vi så har haft det er par år, kan vi evaluerer forslaget om et DNA register.

  • 29
  • 0
Kristian Rastrup

Det der ærgrer mig mest er at det kun hjælper opklaring af underklasse forbrydelser. Vi kunne også begyndte at overvåge samtlige CEO mails for at øge opklaringen af corporate crime, men af en eller anden grund er det ikke et populært forslag.

I hovedparten af sager ved politiet udmærket hvem forbryderen er, deres arbejde er at bevise det og her hjælper DNA nogen gange, specielt i sædelighedsforbrydelser, men et register gør ingen forskel. Det er et fåtal af sager hvor man har DNA men ingen forbryder og de sager når normalt avisernes forsider. Hvad jeg kan huske er det 1-2 per årti (Amager manden, rød Opel manden og den stakkels døde pige der blev fundet i en kælder i Herning falder først ind). Bruce Schneier ville mene at man skulle bruge ressourcerne på noget som også hjælper resten af tiden som flere og bedre betjente.

Men gad vide hvor mange ægteskaber man kunne slå i stykker med sådan et register.

  • 12
  • 1
Kenn Nielsen

Der laves DNA profiler, men det går desværre tit hen over hovedet på folk der diskuterer DNA.

Suk.

Og når profileringsværktøjerne bliver bedre, så forbryderens DNA kan sekventeres yderligere for at få en mere nøjagtig profil, - skal vi så alle afgive en ny DNA-prøve ?

Lur mig om ikke man gemmer din prøve, under sædvanlig sikkerhed.
- DVS Nets kan låse op for dig når du bruger NemID...

K

  • 6
  • 0
Kenn Nielsen
  • 7
  • 0
Tine Andersen

Og derfor komplet uvidende om: 1) politiarbejde i praksis og 2) biologi

Det ER set at almindelige politifolk med adgang til registre, nogengange ikke har kunnet stå for fristelsen for at kigge på fhv kæresters data- eller i værste fald har vidergivet data til kriminelle. Politifolk er således ikke værre eller bedre end, de almindelige mennesker, de er.

Hvis "Amagermandens" plan om at placerede sit dnamateriale (uf!), var lykkedes- ville vi have en kendt serievoldtægtsmand og morder- i en stilling, hvor han nok ville være blevet frikendt for en del af tiltaleforholdene- måske! Der er, en ganske lille, men eksisterende risiko for, at folk deler det dna, der måles på. (Jeg er her i tvivl om, jeg skal skrive chance eller risiko).

Forresten vil man kunne opnå det samme- ved at hele befolkningen får taget deres fingeraftryk, læbe- , næse- og fodaftryk. Det synes jeg, man skal foreslå. Se så, hvor folk vil pibe!

Det er som med DNA- at det er magisk IT-sovs, der ser godt ud, men i praksis har helt andre problemer. Hvem skulle tage de DNA-aftryk af? Er det som pt kun (og pt er det for at UDELUKKE mistænkte), folk der kan være mistænkte i en sag (deres DNA slettes forresten)- eller skal alle? Også nyfødte børn?

Som jeg forstår, det er den undersøgelse et bevis på, at 3/4 af alle de besvarende, ikke aner, hvad de har svaret på- og slet ikke ved, hvad t. ex et DNA-bevis er.

Vi vil aldrig få et forbrydelsesfrit samfund heller ikke med DNA, hvordan kan DNA-bevis fx løfte bevisbyrden i sager om om økonomisk kriminalitet? den kan i volds- og drabssager- altså i sager om personfarlig kriminalitet- og på sigt sikkert også i sager om hærværk, tyverier og mindre sager. (Butikstyveri).

Men jeg synes ikke, man har tænkt det her godt nok igennem- endnu!

Mvh
Tine

  • 4
  • 0
Johnny Bahr Jakobsen

Hos retsmedicinsk bruger man gerne enzymsuppe til at klippe dna-strenge op i forskellige længder, som afgør hvor langt de vandrer igennem en gel med et elektrisk felt(de korte vandrer længst).
Med denne metod er det stort set umuligt at identificere egenskaber ved en person.
Er selv blevet testet hos 23andMe(2.7% Neanderthal) med genotype chips, hvor de kan identificere flere millioner egenskaber. Har tillid til at 23andMe er interesseret i at beskytte deres forretning, men vil aldrig stole på statens evne/vilje til at beskytte mine oplysninger.
Hvis man valgte første metode med een version af enzymsuppe, digitaliserede og hashede resultatet af alle borgere. Dvs. kun gemte den hashede kode i en database, så kan der findes frem til forbryderen uden for mange overgreb/misbrug mod uskyldige.

  • 3
  • 1
Michael Weber

Informationen i DNA registeret kan ikke bruges til at analysere mentale handicaps, osv.
Der laves DNA profiler, men det går desværre tit hen over hovedet på folk der diskuterer DNA.

Først og fremmest har offentligheden - specielt journaliststanden - ikke adgang til det foreslåede register. Men hvis det bliver legitimt at inddrage DNA i vurderingen af mennesker, gælder det naturligvis også for politikerne. Og som Rene V. Nielsen skriver, så er det jo nok relativt nemt at få fat i en persons DNA, f.eks. for en Ekstrabladsjournalist at få fat i DNA fra f.eks. en folketingskandidat.

Der findes sikkert masse af steder på nettet, hvor journalister kan få testet politikernes DNA for alt muligt. En kommende Forsvarsminister testes for MAOA genet? Vælgerkorpset vil da sikkert gerne vide, om en fremtidig Forsvarsminister har krigergenet? Velkommen på forsiden.

Eller en kommende Finansminister testes for SLC6A2 genet?
Vil det ikke være rart at vide, om en kommende Finansminister er disponeret for panikangst? Specielt i disse tider, hvor den danske krone er under pres. Velkommen til >>Jersild minus spin plus gentest<<.

Så jo mere DNA vi får på bordet - f.eks. fra politikerne - jo mere vil den brede offentlighed få kendskab til, hvad der er muligt o.s.v. og dermed færre ting, der går hen over hovedet på befolkningen. For journalisterne kan det vel knapt nok kaldes undersøgende journalistik.

Vi skal bare have hul på bylden.

  • 2
  • 0
Erling Sjørlund

Inden vi dømmer Claus Oxfeldt og resten af de ansatte i politiet til et længerevarende ophold på en anstalt for IT-analfabeter, er det værd at se på hvem målgruppen for hans udtalelser er: http://politiken.dk/kultur/ECE1918136/det-nye-dr2-er-stivnet-i-hoeflige-...
For den målgruppe er det måske "bare streger", ligesom stregkoden på de varer vi køber i supermarkedet jo også "bare er streger".
At IT-folk så kan se, at stregkoden kan styre en hel kædes indkøb, distribution og for den sags skyld ansættelsespolitik er ligegyldigt, ligesom det er helt underordnet hvilket misbrug der skal ske ved at politiet laver en database med "bare streger", når nu selv samme politi forsikrer os om, at gevindsten er større tryghed for alle lovlydige borgere.
Hvis nogen skulle tage dette indlæg som udtryk for at jeg synes om at politiet registrerer os alle i hoved og ..., så tager de grundigt fejl.

  • 2
  • 0
Finn Christensen

...samme Claus Oxfeldt som ter sig ... når politiet selv skal have ID-numre eller kamera på uniformen... "Men hvis man har SÅ lidt tillid til politiet, så luk da politiet og find en anden løsning"....

Hvis Claus Oxfeldt udtrykker niveauet hos vores politi (tror de er bedre), så synes jeg det synd for korpset.

Så fint nok, forbundet kunne måske rage et DNA-register til sig, og så skal man da forsøge, men her fortæller forbundsformanden desværre, at det er ikke studenterhuen der trykker..

"...Her er der tale om streger på et papir, som en læge måske kan få noget ud af, men vi kan som politifolk ikke", sagde Claus Oxfeldt..

Claus selv fatte nok ikke DNA-videnskab, Retssamfund ej heller 'privatliv' samt alvoren og konsekvenserne ifm. med registeret.

Blot en gammel betjent fra 1980'erne nu spindoktor og forbundsformand. Tænk på fortidens 'den stærke smed' Hans Rasmussen, sømændenes Preben Møller Hansen, og nuværende Harald Børsting og Dennis Kristensen..

Godt set at den gode Claus Oxfeldt skulle parkeres som salgschef for foreningen.

  • 5
  • 1
Nils Bøjden

Udover de ubehagelige konsekvenser en hacking og en efterfølgende offentliggørelse af et DNA register ville medføre er der et par mindst lige så ubehagelige når det bliver hacket og IKKE offentliggjort.

Først skal man prøve at stille sig spørgsmålet: Hvis lysten til at hacke stiger med den kommercielle værdi af et DNA register, hvad er dens værdi så.

Her skal man så nok forsøge at undersøge hvilke former for firmaer der kunne være aftagere af sådant register. Højt på lister her står selvfølgelig medicinal firmaer, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, HR-firmaer og sladderpressen. Men også mere lyssky, men ikke desto mindre formodentlige lige så profitable, firmaer involveret i f.eks. afpresning kunne være aftagere. Det kunne her være spørgsmål som "Mor, hvad har du dog foretaget dig?" eller bortførsel af potentielle organdonorer der kunne blive indbringende forretningsområder.

Men at betragte et register som værende "hemmeligt" fordi det er i en eller anden offentlig myndigheds varetægt må i bedste fald betragtes som værende naivt. Hvis det er interessant nok findes det også vej til andre aftagere. Med eller uden myndighedernes vidende.

  • 5
  • 1
Ulrik Suhr

Jeg syntes nu det lyder som en fremragende ide!
Mere af det. Meget mere af det. Alle mand op med hænderne! De har jo set lyset! De kan klare det!

Når politikerne/politiet er i gang med at lave de super gode løsninger på samfundsproblemerne.
Kan i så ikke starte med Evighedsmaskinen først?
Eller Tidsmaskinen.

Jeg tror der vil værre større held med disse to projekter end at sikre et DNA registre mod misbrug.
Så jeg ser meget frem til gratis energI og muligheD for at holde ferIe i fOrTIden!

Vi kan blive enige om det vil være en af de værste forslået ideer i mange årtier.
Så hvornår tror i det bliver indført?
Jeg gætter inden 2 år eller deromkring. Måske med undtagelse af politikere og deres familier.
Disse bliver nok ikke lagt ind i systemet før de bliver tvunget.

  • 2
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Og derfor komplet uvidende om: 1) politiarbejde i praksis og 2) biologi


Det er Värre: Jurister er IKKE uvidende; Det er en del af deres arbejde når de ignorerer, misforstår, oversimplificerer eller fordrejer forholdsvis komplicerede sammenhänge så "billedet" bedre passer med den lovgivning juristen önsker anvendt.

Kommunikationsmedarbejdere kan man måske tilgive, aldrig jurister!

  • 4
  • 0
Folmer Fredslund

Kenn, det er jo ulovligt at benytte en DNA prøve til noget andet end det den er givet til. Hvis ikke det var tilfældet, ville man kunne bruge PKU (phenylketonuri) prøverne som afgives når man bliver født. (Måske bedre kendt som hælprøve).

På nuværende tidspunkt tester man 17 STR (short tandem repeat) områder når man laver DNA profiler. Tidligere var det "kun" 10 STR regioner. Det er ikke fordi metoden er blevet udviklet til at blive bedre, men simpelthen fordi man har vurderet at der skulle flere områder til for med større sikkerhed at kunne udtale sig om sandsynligheden for om en given mistænkt kan afgive en DNA prøve som vil kunne give samme DNA profil som den sporprøve der bliver sammenlignet med.

Jeg skulle nok have taget mig mere tid til at skrive i det første indlæg, men min pointe var at der normalt vis ikke skelnes når der diskuteres DNA profil register, om det faktisk er profiler man snakker om eller en hel genom sekvens, som er helt anderledes kompleks.

  • 2
  • 0
Folmer Fredslund

Der er, en ganske lille, men eksisterende risiko for, at folk deler det dna, der måles på. (Jeg er her i tvivl om, jeg skal skrive chance eller risiko).

Hverken chance eller risiko. Sandsynlighed er det ord man normalt bruger.

Generelt vil folk der er nært beslægtede med stor sandsynlighed kunne være ophav til to ens DNA profiler. D.v.s at man med den normale DNA analyse som foretages for politiet, sandsynligvis ikke vil kunne skelne mellem to brødre.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

... men når politiet bliver bedt om at fremlægge intern kommunikation i en retssag, så nægter de:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/08/110724.htm

Og læg så mærke til den søgte begrundelse:

Politiets begrundelse for at sige nej til at udlevere den interne snak er blandt andet de store omkostninger, det vil indebære.

tankevækkende, hvis man ser på hvilke regninger politiet ellers gerne vil tørre af på eksempelvis teleselskaber for at udlevere oplysninger til politiet.

Og sandelig om ikke Sokke-Trine også har en holdning til det, ikke just med til at øge tilliden til hende:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/04/12/0412081104.htm

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize