Politiet har indkøbt IT-systemet Polintel for et tre-cifret millionbeløb. Systemet leveres af den Silicon-Valley baserede virksomhed Palantir Technologies. Det skriver Berlingske.
Ifølge politidirektør Svend Larsen, Rigspolitiet, skal systemet bruges til at samle og analysere den big data, som politiet i dag har gemt i flere forskellige systemer.
»Det bliver et kvantespring ind i et moderne politi,« siger han til Berlingske.
Det falder sammen med et lovforslag, som i fredags blev vedtaget i Folketinget. Lovgivningen giver helt lavpraktisk politiet tilladelse til at søge på tværs af systemerne. Svend Larsen fastslår, at det ikke vil give politiet adgang til flere oplysninger om borgerne – det vil blot samle og analysere den eksisterende data.
Vil »revolutionere« politiarbejdet
Som det er i dag, skal politiet søge i alle de forskellige systemer og derefter selv sammenholde og analysere oplysningerne. Dette skal det nye system angiveligt gøre op med ved at samle alle registrenes oplysninger.
Læs også: Svensk Politi beder Facebook om oplysninger otte gange oftere end det danske - og får dem.
Det skal altså bygges ovenpå de nuværende systemer fremfor – som det var tilfældet med det hedengangne Polsag – at erstatte de nuværende systemer.
Hos politiet taler man med store ord om det nye system, og en tidligere medarbejder forudser, at det vil komme til at »revolutionere« politiarbejdet.
»Der har været problemer med, at de mange systemer ikke taler sammen hos politiet. Det er der stor efterspørgsel på. Så jeg er tilbøjelig til at give dem ret i, at det her vil revolutionere politiarbejdet,« siger tidligere strategisk analytiker hos politiet, Jazmin Cullen.
Predictive policing
På længere sigt skal systemet, udover at agere som et søge- og analyseværktøj for politiet, være i stand til at forudsige kriminalitet. Det sker, ved at systemet sammenlægger og analyserer oplysninger, og derved kan fortælle, hvor der sandsynligvis vil en større risiko for kriminalitet, eksempelvis ved hjælp af datakilder som vejrdata og kriminalitetsmønstre.
Denne "feature"- det såkaldte predictive policing - har dog sine svagheder. IT-politisk forenings formand, Jesper Lund, har en vis skepsis overfor muligheden for.
Han påpeger, at hvis man får øget opmærksomhed på et område som følge af systemets algoritmer, vil der naturligvis komme flere rapporter om kriminalitet fra området. Derved vil der være kriminalitet, som ikke bliver registreret i de nedprioriterede områder, mens systemet vil sende flere patruljevogne til det opprioriterede.
»Det er en ond cirkel, som betyder, at der vil være andre områder, der er udsat for kriminalitet, som i højere grad vil blive overset af systemet,« siger Jesper Lund til Berlingske.
Men der er også en risiko forbundet ved at have ét system, som har adgang til borgernes oplysninger. Jesper Lund understreger, at »ét system er nemmere at hacke en 14 forskellige.«