Folkemødet, Bornholm. Det er en hæmsko for politiet, at den generelle logning blev forbudt i december 2016 med en EU-dom. Udfordringen ligger nu i, hvordan politiet for fremtiden kan opklare kriminalitet uden at krænke menneskerettighederne.
Det var temaet for en debat på Folkemødet på Bornholm mellem centerchefen for Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, og Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Kim Aarenstrup fortæller, at politiets interesse ligger i at beskytte borgerne.
»Måske er logning noget, vi giver, for at give alle i vores samfund tryghed,« sagde han.
Han uddybede, at politiet ikke får mere i løn for at opklare, men at der i samfundet er brug for, at politiet kan finde og fange mordere, pædofile, terrorister og svindlere. Derfor er politiet nødt til at have visse muligheder for at efterforske.
Overfor står Rikke Frank Jørgensen, som mener, at retten til privatliv er en af de faktorer, der adskiller et demokratisk samfund fra et totalitært. Derfor er logning og opbevaring af de følsomme data ifølge hende en rigtig dårlig ide.
»Derfor er det vigtigt, at logning ikke bare kastes ud som et bredt fiskenet over os alle og ligger i 1-2 år,« sagde hun.
Logning på lokalitet, persongruppe eller tid
I løbet af debatten blev det vendt, at en mulighed kunne være stadig at bruge logning, men at ændre i måden, det bruges på. Her blev tre faktorer nævnt, som der kan skrues på: lokalitet, persongrupper og tid.
For eksempel kan man ændre det således, at det kun er visse geografiske områder, hvor der logges. Der er mere kriminalitet i København end på Bornholm; man kunne derfor vælge at logge området.
Et andet eksempel er, at visse persongrupper er mere kriminelle end andre. Mænd er mere kriminelle end kvinder, siger statistikken, så man kunne vælge kun at logge mænd.
Både Rikke Frank Jørgensen og Kim Aarenstrup er dog enige om, at opdelinger i grupper på disse måder vil føre til diskrimination.
Debatten, der skal tages videre til politisk niveau, er derfor, om det kan give mening at logge alle, men begrænse tidsrummet, hvor data gemmes, til en eller tre måneder. Det stiller hverken Rikke Frank Jørgensen eller Kim Aarenstrup sig stejlende over for.
En anden mulighed er, at politiet i højere grad kan begynde at bruge af den enorme mængde data, der stadig opsamles om os alle hver dag. Men det kommer til at kræve, at data bliver struktureret, sagde Kim Aarenstrup.